Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 292 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jägerndorf - Jægersborg - Jægersborg Dyrehave - Jægerspris

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Delen dog det tidligere østerr. Schlesien, var
opr. en Del af Hertugdømmet Ratibor-Troppau
og fremtræder først 1877 som særligt
Fyrstendømme. 1523 erhvervedes J. ved Køb af den
hohenzollernske Markgreve Georg af Ansbach,
hvis Søn testamenterede det til Kurfyrsten af
Brandenburg. Fyrstendømmet blev dog som
hjemfaldent Len inddraget af Kejseren.
Frederik II gjorde 1740 Brandenburgs Fordringer
gældende og fik ved den første Schlesiske Krig
1742 den N. f. Oppa liggende Del af
Fyrstendømmet med Hovedstaden Leobschütz.
G. Ht.

Jægersborg, tidligere et kgl. Slot i
Sokkelund’s Herred, NNV. f. Kbhvn, var opr. et
Par Bøndergaarde, som hed Jepstorp,
siden Ibstrup. I. laa under Kronen, og
Frederik II benyttede en af Gaardene som
Jagtgaard, indrettede 1573 en »Fuglegaard«
paa I. og opholdt sig ofte her paa sine
Jagter. I. maa saaledes tidligt være
indrettet som et Kongen værdigt Opholdssted.
1609 lod Christian IV lægge Grunden til
»Dronninglig Majestæts Gaard« paa I. Dronningen
døde 1612, men I., der havde stor Lighed med
det samtidig opførte Rosenborg, blev først
færdigt o. 1620. Det ny Slot var omtr. af
samme Størrelse som Rosenborg (46 1/2 m langt),
men havde 4 Stokværk, et højt Taarn paa
Vestsiden, og i St. f. 3 Taarne paa
Trappesiden tre fremspringende korte Fløje, hvoraf
den midterste gjorde Tjeneste som
Trappetaarn, og mellem hvilke der løb et Galeri med,
som det synes, aabne Buegange i to Stokværk
og afsluttet foroven med et noget
tilbagetrukket tredie Stokværk. — Christian IV opholdt sig
hyppig paa Ibstrup og havde 1641—43 den sv.
Enkedronning, Gustaf Adolf’s Enke Marie
Eleonora, til Gæst her, da hun var flygtet fra
Sverige. Frederik III overdrog I. til sin
Dronning, som arrangerede store Festligheder paa
Ibstrup, der under Svenskekrigen blev haardt
medtaget. Christian V lod Slottet sætte i Stand
ved Oberst Henrik Ruse, gjorde I. til et
fuldstændigt Jagtslot, anlagde Dyrehaven og
forandrede 1671 Navnet til J. Under Frederik IV
blev J. Ladegaard lagt ind under Ryttergodset,
og fra 1717 havde en Kavalleriafdeling
Kvarter i Ladegaardens Bygninger. — Ved Christian
VI’s Tronbestigelse var Slottet saa brøstfældigt,
at øverste Etage og de pyntelige
Renaissancegavle maatte tages ned, og Jagtbygningerne
nedrives og genopføres (ved Thurah). Frederik
V, der yndede Stedet, foretog straks en større
Istandsættelse af J., men lod det helt nedrive,
ifølge Sagnet, fordi han 18. Novbr 1760 havde
brækket sit ene Ben derude, snarest dog fordi
han under det paafølgende lange Sygeleje
herude i Vinteren 1760—61 havde faaet personlig
Erfaring for, at det gamle Slot ikke egnede
sig til Beboelse. Nogle af Udbygningerne er
senere blevne benyttede til Husarkaserne.
(Litt.: Eiler Nyström: »Gentofte Sogn i
Fortid og Nutid« [Kbhvn 1916]).
B. L.

Jægersborg Slot.

Jægersborg Dyrehave, se Dyrehave.

Jægerspris, Slot og Stiftelse i Horns
Herred, VNV. f. Frederikssund. J. hed tidligere
Abrahamstrup og tilhørte Kronen. Det
nævnes første Gang i Anl. af, at Erik Menved’s
Dronning 1318 væltede med Vognen paa Rejse
herfra til Holbækgaard, hvorved deres sidste
Barn kom af Dage. Dronning Margrete
pantsatte Abrahamstrup til forsk. Adelsmænd, men
indløste det atter 1382 og 1396. 1470—95 hørte
det til Dronning Dorothea’s Livgeding. Af kgl.
Lensmænd her nævnes Torben Bille (1503—12),
der var gift med Edel Jernskæg, der sagdes
at staa i høj Gunst hos Kong Hans, og hvem
Kongen ofte besøgte her. 1673 solgte Christian
V Abrahamstrup til Overjægermester V. J. Hahn
for 6000 Rdl. med Forbehold af Værelser og
Staldrum i Jagttiden, hvilket dog snart
bortfaldt. Gaarden fik nu Navnet J. Den ny Ejer
indførte mange Forbedringer paa J., solgte
den atter 1679 til Kongen og tjente godt paa
Handelen. 1689 overdrog Christian V J. til
Kronprins Frederik, der 1703 gav den til sin
Broder Prins Karl, der ofte opholdt sig her
tillige med Søsteren, Sofie Hedvig. Ogsaa
Christian VI boede hyppig som Kronprins paa J.
1743, efter Kronprins Frederika (V) Bryllup
med Louise af England, blev J. anvist det unge
Par som Sommeropholdssted. Frederik V
overdrog J. til sin første Gemalinde Louise og efter
hendes Død til sin anden Gemalinde Juliane
Marie, der 1759 frivillig gav Afkald paa det.
Frederik V anlagde en Planteskole, et Fasaneri
og et ret betydelig Stutteri paa J. (1769 talte
det 114 Heste), ophævet 1771, og tog sig paa fl.
Maader af Godset. 1773 skænkede Christian
VII det til sin Halvbroder Arveprins Frederik,
som sammen med sin Godsinspektør, senere
Amtmand Esaias Fleischer, arbejdede med stor
Iver paa Bøndernes Uddannelse paa Godset,
indførte et forbedret Agerbrug og opmuntrede
Husfliden. Mest bekendt er dog Arveprinsens
Interesse for Oldtidens Mindesmærker, som var
vækket af hans Lærer Ove Høegh Guldberg.
Allerede Frederik V havde 1744 ladet udgrave
Højen »Jættestuen«; Arveprinsen gik videre i
samme Spor og lod udgrave fl. Kæmpehøje,
»Monses Høj« lod han omdanne til et
Mindesmærke for sin Moder og kaldte den
»Julianehøj«, »Til den bedste Moders Minde«. En
Runesten (Stenstadsstenen) blev Hørt ned fra
Telemarken og sat paa Toppen midt i Kredsen
af 7 Sten med 7 hedenske Krigeres Navne paa.
— Arveprinsen ønskede ligeledes at danne et
Pantheon for berømte Danske, Nordmænd og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>