Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jøder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Rabbinernes Kreds. Selvfølgelig er
Omformningen stærkest bl. de dannede og velhavende
Klasser, og mærkeligt er det at se, hvorledes
de fattige J. mange St. har bevaret Vanen til
at samles i frivillige Ghettoer — saaledes i
Amsterdam, Wien og i Londons østlige Del, ja selv
i New York og Chicago, medens de tvungne
Ghettoer i Rom, Frankfurt a. M. og Prag for
længe siden et forsvundet. I fl. af de nævnte
Stæder, vel nærmest p. Gr. a. Indvandring fra
Rusland, bruger man Jødetysk som
Omgangssprog, ja selv paa egne Teatre.
En stor Mængde J. er i de sidste
Menneskealdere gaaet over til Kristendommen, ell. har
i det mindste ladet deres Børn døbe, vistnok
tit af religiøs Ligegyldighed ell. for at vinde
verdslig Fremgang (hverken i Tyskland ell.
Østerrig kunde for 50—60 Aar siden en J. let
opnaa Embede uden at lade sig døbe), men
ogsaa jævnlig med fuld Oprigtighed, og især i
England, dog tillige i Tyskland og Danmark,
finder man forholdsvis mange kristne Præster
af jødisk Byrd. Ved blandede Ægteskaber er
mangfoldige J. gaaede tabt for Jødedommen,
medens Børnene i Reglen (i Tyskland tre
Fjerdedele) er blevne døbte, og meget »semitisk
Blod« er saaledes blevet overført i de ariske
Folkeslags Aarer, ikke mindst i de adelige
Slægters, som har ladet deres Vaabenskjolde
opforgylde ved rige jødiske Giftermaal. Af
diisse Grunde forklares det let, at J.’s Tal i fl.
Lande (Italien og Sydtyskland) er aftaget i den
sidste Menneskealder ell. dog er aldeles
stille-staaende (i Danmark var Tallet 1836: 4072, og
1890: 4080, medens det 1901 var sunket til 3476);
andre St. vilde det samme være Tilfældet,
saafremt der ikke var kommet Tilgang udefra
(Indvandring Ø. fra). Overgang fra Kristendom
til Jødedom finder vistnok St. — mest i
Tyskland og Østerrig — men kun i ringe Tal.
Desuden har J. ydet et meget betydeligt Tilskud
til de europæiske Folks Aandsliv. Ethvert Land
tæller bl. sine fremragende Mænd fl. J. ell. Børn
af J., dels i Videnskab, især Læge- og
Naturvidenskaber, men ogsaa Retsvidenskab og
Sproggranskning (særlig Udarbejdelse af
Ordbøger), dels i Litteratur og Kunst (især Musik,
baade som Komponister og Virtuoser, ogsaa
Skuespilkunst); fremdeles som Statsmænd
(baade Frankrig, Holland og Italien har haft
J. som Ministre) og Politikere, ja selv Officerer.
Ogsaa i Journalistikken har J. spillet en
betydelig Rolle, især i Tyskland og Østerrig, men
fremfor alt i Forretningsverdenen, idet
Pengemarkedet i største Delen af Europa er i deres
Hænder. Paa den anden Side har der i
stigende Grad vist sig Lyst hos Forældrene til at
lade deres Børn søge højere Skoler og senere
uddanne sig til Læger, Sagførere o. s. v., for
saaledes at vinde en Indflydelse i Samfundet,
som Penge alene ikke kunde give. Tallet paa
jødiske Studenter (saavel som paa Lærlinge i
de højere Skoler) er som Følge heraf
gennemgaaende langt større, end der vilde tilkomme
dem efter deres Forhold til Folkemængden (i
Ungarn endog en Tredjedel). Desværre har
det ogsaa vist sig, at ikke faa Mænd af jødisk
Byrd — vistnok selv Fritænkere — har taget
fremragende Del i det blodige Voldsstyre, som
i de sidste Aar har raadet i Rusland (Trotzki,
Radek og Litvinow), og som i sin Tid (1919)
ogsaa hjemsøgte Ungarn (Belarkun). Ogsaa var
der fl. J. bl. Tsarfamiliens Mordere.
Medens J. saaledes i rigt Maal og i mange
Retninger har ladet Samfundet nyde godt af
deres gode Evner, er de ogsaa selv blevne
paavirkede af de Strømninger, der gaar gennem
Tiden, og de har i stort Tal forladt deres gl.
Tro for at vende sig til det nymodens
Fritænkeri. Samtidig er der bl. J. af den nyere
Retning opkommet den Lære, som har fundet
varme Talsmænd, at Jødedommen, frigjort for
den hist. Overlevering og særlig for
Forestillingen om Israel som Guds udvalgte Folk,
altsaa udviklet til ren Monoteisme, er bestemt til
at blive den endelige Verdensreligion, der skal
fortrænge ell. rettere opsluge Kristendommen.
Medens denne Opfattelse selvfølgelig kun
fremtræder i de vestlige Lande, møder man i
Østgalizien og de tilgrænsende Landskaber — det
Omraade, som Franzos har kaldt »Halvasien«
— en aldeles modsat Retning, der opr. er
fremkommen kort før det Mendelssohn’ske Røre,
nemlig de saakaldte Chassidim (de Fromme).
Den kaster Vrag paa Talmud, hvis Studium
ellers er saa udbredt bl. de polske J., og
foretrækker derimod den mystiske Kabbala, men
afskyr især den hele nyere Oplysning. Den vil
have Gudsdyrkelse i Glæde og giver dette
Udtryk i Sang, Dans og, — i stærk Modsætning til
J.’s sædvanlige Ædruelighed —
Brændevinsdrik samt viser den dybeste Ærbødighed og en
blind Tillid til sine formentlig undergørende
Rabbier (»Wunderrabbier«). Den er i det hele
en sælsom Forening af vildt Sværmeri, mørk
Overtro og aandelig Stillestaaen. Endelig har
det antisemitiske Røre givet Stødet til at
fremkalde Zionismen, der netop fremhæver J.
som en Nation — og ikke alene som et
Trossamfund — og derfor vil genopvække Brugen
af Hebraisk som Fællessprog og arbejde for en
Tilbagevenden til Palæstina som det sande
Fædreland — altsaa et Brud med hele den
Udvikling, der har præget J.’s Historie i 19.
Aarh.
At foretage en nogenlunde nøjagtig
Opgørelse af J.’s samlede Tal nu f. T. er ingen let
Opgave; dog staar det fast, at J. ingensinde
har udgjort en saadan Mængde som i det 20.
Aarh., ligesom de ogsaa nu udbreder sig over
alle fem Verdensdele, fra Norge til Sydafrika,
fra Portugal til Sibirien og fra Irland til
Honkong og Singapore samt fra Kanada til
Argentina. I fl. Lande holdes der ingen Tælling efter
Trossamfund, og man er her alene henvist til
Beregninger foretagne mere ell. mindre efter
Skøn. Paa den anden Side har der i Østeuropa,
hvor Hovedmassen af J. har deres Hjem, i den
nyeste Tid fundet saa mange og saa
voldsomme Rystelser Sted, og de ny Landes Grænser
er saa uklart fastsatte, at man ogsaa der kun
har at holde sig til mere ell. mindre sikre
Beregninger, til Dels endog til et ret løst Skøn.
Det samme gælder selvfølgelig om Landene
baade i Asien og Afrika. I Nordeuropa løber
Tallet op til 12000, deraf i Danmark omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
