Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Adolf Ditlev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsførelse. Han tog 1859 Realafgangseksamen
i Flensborg, men indlod sig aldrig paa noget
Embedsstudium. Alligevel blev han efter nogle
frie Studieaar i Kbhvn Lærer ved Latinskolen
i Flensborg. Men ved Okkupationen af Slesvig
1864 blev han afskediget og vendte tilbage til
Kbhvn. Sorgen over at se sit Hjemland i
Fjendevold drev ham til at fordybe sig i Fortiden.
Og som Tabet af Sønderjylland gav ham
Indvielsen til Historiker, saaledes blev den
sønderjyske Sag og den danske Nationalfølelse
Nerven i hans Historieskrivning og
Granskning og gav hans Forfatterpersonlighed en
ædel Varme. Tillige medbragte han til sin
Gerning rig Fantasi, fin psykologisk-æstetisk
Sans og skarp Kritik. Han evnede at se stort
paa den historiske Udvikling og trænge dybt
ind i de historiske Personligheders Sjæleliv,
og uden selv at gennemgaa nogen hist. Skole
blev han en af de første danske Bannerførere
for kritisk Metode. Historien blev hans Fag
ogsaa i det ydre, idet han fra 1869 ansattes i
Kongerigets Arkiv og efterhaanden rykkede op,
saa at han 1883 blev Gehejmearkivar. Dernæst
gennemførte han med stor Energi en stærk
Centralisation af hele det danske Arkivvæsen
og blev 1889 som Rigsarkivar sat i Spidsen for
det omordnede Hovedarkiv og de 3 efter hans
Tilskyndelse oprettede Landsarkiver. Ved
Gennemførelsen af denne ny Ordning har J. reddet
store Masser af Arkivalier fra kommende
Undergang og har gjort et mægtigt hist.
Materiale langt lettere tilgængeligt. Imidlertid havde
J. udfoldet en meget omfattende og
ejendommelig hist. Forfattervirksomhed. Allerede
1868—71 udsendte han talrige Afhandlinger over
de forskelligste Emner; Prisen bærer hans
Behandling af den ældste danske
Historieskrivning og Danmarks historiske Folkeviser, hvor
kritisk Skarpsind og fin poetisk Forstaaelse
paa sjælden Maade smelter sammen; særlig
hans Undersøgelse af Viserne om Tove, Marsk
Stig og Niels Ebbesøn er Perler i da.
Historieskrivning. Selv samlede J. de betydeligste af
disse Afhandlinger til »Bidrag til Nordens
Historie i Middelalderen« (1871); men han
offentliggjorde atter de flg. Aar en ny Rk.
værdifulde Afhandlinger om middelalderlige
Forhold. Mest typiske for J., baade hvad Emne og
Behandling angaar, er »Om Danebroges
Oprindelse« (i »Hist. Tidssk.«, 1876) og »Det gl.
danske Kongevaaben« (i »Aarh. H. nord.
Oldkyndigh.«, 1879). Hans Hovedværk fra denne
Tid er dog »Den nordiske Kirkes
Grundlæggelse og første Udvikling« (1874—78), der er en
stort anlagt og indgaaende Skildring af den
historiske Udvikling i hele Norden indtil 12.
Aarh.’s Beg., med en Rigdom af ny
Synspunkter og hidtil upaaagtede Enkeltheder.
Efter 1880 syslede J. helst med Emner af den
nyere Tid og særlig da Personligheder
(Digtere, Videnskabsmænd og Statsmænd) med rigt
aandeligt Indhold. Frugten blev en Rk.
fængslende Biografier: »Georg Zoega« (1881); »Niels
Steensen« (1884); »Hans Adolf Brorson« (1887);
»Johannes Ewald« (1888) og et efterladt
Arbejde, »Ambrosius Stub« (i »Dansk Tidsskrift«,
1898), men fremfor alt »Peder Schumacher
Griffenfeld«, I—II (1893—94); ligeledes udgav
han Fru Heiberg’s Selvbiografi med oplysende
Tillæg (1—IV, 1891—92). Ved Siden heraf
ledede han Udgivelsen af Rigsarkivets Skrifter
efter helt ny Plan; selv udarbejdede han »De
danske Rigsarkivers Historie« (1884), og i
»Kongeloven og dens Forhistorie« (1886) og
»Regeringsskitftet 1784« (1888) fremlagde han
betydningsfulde historiske Aktstykker. Med
særlig Forkærlighed syslede han bestandig med
Sønderjyllands Historie i nyere og nyeste Tid.
Bl. a. maa nævnes »Sønderjyllands
Indlemmelse i den danske Krone 1721« (i »Hist.
Tidsskr.«, 1885), »Kristjern II paa Sønderborg«
(1892), der kuldkastede de sædvanlige Teorier
om Arten af denne Konges Fangenskab, »Den
ældste lutherske Kirkeordinans i den danske
Kirkeprovins« (1889) og »Kong Kristian VIII og
den danske Sag i Nordslesvig« (1894); de 3
sidste Afhandlinger fremkom i »Sønderjyske
Aarbøger«, for hvis Tilblivelse J. har
Hovedæren. Men ogsaa andensteds har J.
offentliggjort Meddelelser og Tanker om Sønderjylland.
Thi Sønderjyde var han med Liv og Sjæl. Og
da han var en baade formfuld og beaandet
Taler, kunde han som ingen anden ved sit
mundtlige Ord fremme den nationale Sag. Sine
Landsmænd S. f. Kongeaaen stod han trolig bi
med Raad og Daad, og de Danske i Kongeriget
vakte han ved den Fædrelandskærlighed, der
besjælede ham selv. Han samvirkede her med
Folkehøjskolerne og følte selv sit Slægtskab
med disses bedste Mænd. I Forbindelse
hermed staar hans Virksomhed som (folkelig hist.
Forf. Der er Varme og Flugt og dog Jævnhed
i hans Skildringer, og derfor slog han an i
de brede Lag. Hans »40 Fortællinger af
Fædrelandets Historie«, der samler sig om
Sønderjyllands Skæbne gennem Tiderne, udkom 1882
og har ved en Rk. ny Oplag opnaaet en for da.
hist. Litteratur enestaaende Udbredelse. Hertil
slutter sig J.’s »Fortællinger af Nordens
Historie«, I—II (1893) og hans Oversættelse af
Kilder til Valdemar Sejr’s Historie (1879). J.’s
videnskabelige Studier drejede sig i hans senere
Aar kun sjældnere om Middelalderen, som han
dog havde vist særlig Evne til at skildre.
Angrebes han af andre Historikere, værgede han
dog ivrig sin Synsmaade og vidste oftere under
Polemikken at finde kraftigere Beviser for
sine Anskuelser. Nævnes maa hans
Afhandlinger »Helgenskrinene i Skt Knuds Kirke«, I—II
(Aarb. for nord. Oldkyndigh. 1886—87), ny
»Undersøgelser vedrørende Danebroge og det
danske Kongevaaben« (smst. 1887), »De
historiske Folkeviser og Niels Ebbesen« og »Kampen
mellem Kongerne Svend og Valdemar 1157«
(Hist. Tidsskr. 1890—91). Men ellers syslede
han ihærdig med Danmarks nyeste Historie,
og til »Danmarks Riges Historie« udarbejdede
han Afsnittet efter 1814, et i sin Tankegang og
Udførelse mærkeligt Skrift; desværre fik han
det kun ført til 1852, da Døden rev ham bort.
Et højst interessant efterladt Arbejde, »En
Redegørelse for min Udvikling og mit
Forfatterskab«, blev udgivet 1901. — Ingen anden da.
Historiker har magtet saa forskelligartede
Emner, fra de fjerneste Taagetider og ned til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
