Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- K
- K (kem.)
- ka
- Kaa
- Kaaba
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K
K er det 11. Bogstav i vort Alfabet; det
nedstammer fra det gr. K, som optoges uforandret
i de olditaliske Alfabeter, men allerede paa
de ældste Indskrifters Tid blev det i Latin
næsten helt fortrængt af C, kun i ganske
enkelte Ord som Kalendæ, Karthago vedblev
Romerne at bruge K. — I de nyeuropæiske Sprog
er Forholdet nu det, at der i de romanske og
keltiske Sprog næsten kun bruges c (ch m. fl.),
medens de andre europæiske Sprog (de
germanske, slaviske m, fl.) især bruger k; dog
bruges paa Engelsk baade c og k; paa Svensk
og Tysk skrives ck i St. f. kk. I alle disse Sprog
er k blot Tegn for k-Lyd; foran
Fortungevokaler betegner dog k paa Svensk Lydforbindelsen
tš (kedja, kista, kär, köpa; samme Lydværdi
har kj: kjortel), medens i samme Tilfælde k
(kj) i Norsk betegner en Lyd, der er nær
beslægtet med ch i tysk ich, echt; baade i Svensk
og Norsk udtales sk foran Fortungevokalerne
ligesom sj.
Som Forlyd er k i de germanske Sprog
opstaaet af indoeuropæisk g: gr. γόιυ, lat genu,
dansk Knæ, lat. gelidus, dansk kold. I Ind- og
Udlyd er fællesnordisk k i Dansk blevet til g
(se G.).
V. D.
K. er paa Latin Afkortningstegn for Kalendæ,
Kalumniator (Bagvaskere fik et K. indbrændt
i Panden) m. m. — I tysk Møntvæsen betyder
K. Strassburg, i fr. Bordeaux. — I England
Afkortningstegn for King (Konge) og Knight
(Ridder). — k. = kongelig; k. k. = kejserlig
kongelig. — Græsk Taltegn K = 20; latinsk
Taltegn K = 250.
K (kem.), Betegnelsen for Metallet Kalium.
ka = metrisk Karat (carat métrique).
Kaa, d. s. s. Allike, se Ravnefugle.
Kaaba (arab.) er Betegnelsen for det hellige
Tempel i Mekka, der er Maalet for den i Islam
paabudte Pilegrimsfærd og derved saa at sige
hele den muhammedanske Verdens religiøse
Midtpunkt. K. bestaar af en omtr.
terningformet Bygning (deraf Navnet; selve Ordet K.
betyder »Terning«), hvis Dimensioner
tilnærmelsesvis angives til 13 m’s Bredde, 10 m’s Dybde
og 11 m’s Højde. Det flade Tag er frit, medens
Siderne er dækkede af et sort Silkeomhæng;
dette fornys ved den aarlige Pilegrimsfest og
sendes i højtideligt Optog fra Islam’s
Overhoved, Sultanen af Tyrkiet. Paa det østlige
Hjørne af K. findes indmuret den berømte
»sorte Sten«, efter Beskrivelserne vistnok en
gl Meteorsten. Selve K. tillige med den hellige
Brønd Zemzem og et Par mindre Bygninger
er omgiven af en rektangulær, overdækket,
tredobbelt Søjlerække. Den vigtigste af
Pilegrimsfærdens Ceremonier er syv Gange at gaa rundt
om K. og hver Gang kysse den sorte Sten.
Den muhammedanske Tradition henfører
Grundlæggelsen af K. til Adam, og efter
Syndfloden blev den genopført af Abraham.
Sikkert er det, at vi her har et af de ældste arab.
Kultussteder; i den fetischistiske Tilbedelse af
den sorte Sten har vi ogsaa et gl. semitisk
Fællestræk, som vi andetsteds finder Paralleller
til. Paa Muhammed’s Tid var K. med den
allerede da stedfindende Pilegrimsfart et vigtigt
Bindeled mellem de arab. Stammer og tillige
af den største Bet. for Mekka, som ved at
rumme K. inden for sine Mure var hele
Arabiens merkantile Centrum. Profeten handlede
derfor meget klogt i ikke at bryde overtvært
med de gl. Hedenskabsskikke, der knyttede sig
til K., men indlemme disse som Led i sin ny
Religion. Under hele Islam’s senere Udvikling
er K. ogsaa ubestridt vedbleven at være alle
Rettroendes fælles Helligdom. Selve Bygningen
synes, fraregnet enkelte i Aarhundredernes
 |
| Kaaba. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0341.html
