Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas (danske Adelsslægter) - Kaas (Hovedgaard) - Kaas, Frederik Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tybjerggaard, Birkelse, Restrup, Lundegaard,
Bremersvold, Overklit, Store Hessel,
Tidemandsholm, Sø, Lyngholm, Hørbylund, Lønsgaard,
Ørgaard, Krabbesholm m. fl.
2) Den nulevende Slægt K. fører et ved et
tretindet Tindesnit af Rødt og Sølv skraadelt
Skjold (»en tretindet skraa rød Mur«). Det opr.
Hjelmtegn, tre ell. seks Paafjer, oftest mellem
to af Sølv og Rødt vekselvis delte Vesselhorn,
forandredes i 17. Aarh. til to grønne
Lilliekonvalstilke med Sølv Blomster. Da de
Reventlow’ers gl. danske Linie førte sidstnævnte
Hjelmtegn og dertil ganske samme Skjold, er
en Forbindelse mellem de to Slægter tænkelig.
»Mur-K.’erne«’s Stamfader, Ove Ovesen i
Gravlev — maaske en Sønnesøn af Hr.
Johannes Reventlow, der levede i Holsten i Beg. af
14. Aarh. — nævnes 1416. Hans Sønnesøns Søn
var Mogens Thomsen til Damsgaard (d.
1521), hvis Lig Christiern II uden Lov og Dom
lod opgrave og hænge i en Galge paa Aarhus
Torv, samtidig med at hans efterladte Gods
konfiskeredes. Senere blev Godset dog atter
tilbagedømt Enken af Frederik I og Rigens Raad.
I sit første Ægteskab med Gertrud
Nielsdatter K. af Slægten med Sparren blev M.
T., som ovf. omtalt, Fader til Erik K. til
Gjelskov (d. 1556), opkaldt efter sin Morbroder,
Bispen i Viborg. Bl. hans Børn skal her nævnes
Anders K. til Østergaard i Bjerge Herred
(d. 1599) og Herman K. til Skovsgaard i
Tapdrup Sogn, efter hvem der holdtes Skifte
1614. Begges Efterslægt blomstrer den Dag i
Dag. Den førstnævntes Søn, Landsdommer i
Fyn Hans K. til Østergaard (d. 1632), var
Fader til den langelandske Landsdommer, Erik
K. til Lindskov (1613—76), hvis Sønnesøn var
Generalmajor Christian Banner K. til
Hjortholm og Nedergaard (1693—1756), og til
den tapre Major Jørgen K. til Hastrup, der
faldt 1658, da Svenskerne landede paa Fyn,
hædret af Karl X Gustaf, som ledsagede sin
Fjendes Lig en Fjerdingvej. Hans ældste Søn,
Amtmand Jørgen Grubbe K. til Rybjerg
og Øllufgaard (1643—1711), blev Fader til
Admiral Ulrik K. (s. d.) og til Kommandør
Hans K. til Rybjerg (1683—1737). U. K.
giftede sig anden Gang med Mette Sørensdatter
Matthiesen, en Datter af den kendte
Regnemester. Deres yngre Søn, Admiral,
Kammerherre Ulrik Christian K. (1729—1808),
efterlod ikke mandligt Afkom; den ældre,
Admiral, 1. Deputeret i Admiralitetskollegiet,
Hvid Ridder Frederik Christian K.
(1727—1804), blev i sit 2. Ægteskab med
Edele Sophie (Sparre-) K. til Stamhuset
Nedergaard Fader til Kommitteret i Rentekammeret,
Kammerherre Otto Ditlev K. (1772—1811),
der efter at have ægtet Besidder inden af
Baroniet Guldborgland (se Slægten Barner) ved
Patent af 28. Decbr 1804 ophøjedes i
Friherrestanden med Navnet K.-Lehn, og til
Premierløjtnant, Kammerjunker Henrik Valentin
Eickstädt K. (1779—1857), hvis Sønnesøns
Søn, Kammerjunker Otto Ditlev K. (f.
1861), er Stamhuset Nedergaards nuv. Besidder.
Ovenn. Kommandør Hans K.’s Søn, Admiral, 1.
Deputeret i Admiralitetskollegiet,
Kammerherre, Blaa og Hvid Ridder Frederik
Christian K. til Fravdegaard (1725—1803), der
1770 havde Overkommandoen over den
uheldige Ekspedition til Algier, blev Fader til
Geheimestatsminister Frederik Julius K.
(s. d.), hvis Stifbørn, Jernværksejer Conrad
Clauson’s Børn, ved Patent af 24. Febr 1804
adledes med Navnet Clauson-K. og K.’ernes
Vaaben, og til dansk Gesandt i Portugal,
Kammerherre Georg Conrad K. (1762—1808).
Major Jørgen K.’s yngre Søn, Stiftamtmand i
Throndhjem Hans K. til Hastrup (d. 1700),
var Fader til den barnløse General, Blaa og
Hvid Ridder Henrik Bielke K. til
Boltinggaard (1686—1773). Han deltog i den spanske
Arvefølgekrigs største Slag, blev Gang paa
Gang haardt saaret, og kæmpede senere med
Berømmelse i Slaget ved Gadebusch. Det af
ham oprettede Stamhus Kaaseslund gik over til
Slægten Huitfeldt (s. d.). — Ovenn. Herm.
K. til Skovsgaard havde femten Børn. En af
Sønnerne, Admiral Stalder K. til
Faddersbøl (1587—1656) deltog som Skibschef i Slaget
paa Kolbergerheide, en anden, Iver K. til
Ulstrup (1586—1662), blev Fader til Kaptajn
Jørgen K. til Hindumgaard (1617—98), fra hvis
Søn Iver »Friherre« K., der i Udlandet tjente
sig op til Oberst, den amerikansk-ungarske
Linie af Slægten nedstammer. Denne Linie
fører friherrelig Titel og Navnet K. von
Reventlau, tre af dens Medlemmer fik
1912 ungarsk Baronat af Franz Joseph I. Fra
en yngre Søn af nævnte J. K. til Ulstrup,
Oberstløjtnanten Hartvig K. til Ulstrup og
Faddersbøl (1635—1704), saaret i Slaget ved Lund,
nedstammede Kontreadmiral, Kammerherre
Wolfgang K. (1724—78) og
Guldsmedemester i Kristiania Ahasverus K. (1781—1859).
Sidstnævnte fik 21. Juni 1848 kgl. Bevilling til
at føre Dobbeltnavnet Munthe-K.; hans
Efterslægt blomstrer i Norge. — Medlemmer af
Slægten har desuden ejet Lungholm,
Deibjerglund, Bækmark, Aabjerg, Mollerup, Hessel,
Kaas, Skibstedgaard m. fl. Gaarde.
P. B. G.
Kaas, Hovedgaard i Rødding Herred, NNV.
f. Skive, tilhørte 1320 Jens Nielsen af K., 1408
en anden Jens K., 1492 dennes Datterdatters
Mand Christen Hvas og efter ham hans Søn
Jens, under hvem Gaarden i Skipper Clement’s.
Fejde blev brændt. Den sidste Ejer af Slægten
Hvas solgte den 1630 til Niels Krag, hvis
Sønnesønner 1694 solgte den til Etatsraad
Christoffer Bartholin. Fra dennes Søn kom den
1745 for 12200 Rdl. D. K. i Hænderne paa
Assessor Jens de Hofman. I Haven er der
fundet Fundamenter af det ældste K. Det nuv.
er opført 1635 af Niels Krag af røde Sten i 2
Stokværk og med et Taarn paa det nordøstlige
Hjørne.
B. L.
Kaas, Frederik Julius, dansk
Geheimestatsminister, f. 24. Aug. 1758 i Kbhvn, d.
11. Jan. 1827. Blev 12 Aar gl Page hos
Enkedronningen, tjente en Tid som Ingeniørløjtnant
og tog 1782 jur. Embedseksamen. Var Assessor
i den norske Overhofret 1783—87, i Højesteret
1789—90 og virkede derefter atter i Norge,
1795—1802 som Stiftamtmand i Kria.
Sidstnævnte Aar udnævntes han til Justitiarius i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
