Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kadet - Kadetpartiet - Kadet Renden - Kadi - Kadiak - Kadidscha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjeneste, indtil de fik deres Officerspatent,
benævnedes enhver ung Adelsmand, som traadte ind i
Hæren. K. Nutildags anvendes Benævnelsen paa
de unge Mennesker, der som Elever indtræder
paa en militær Opdragelsesanstalt
(Kadetakademi, Kadetskole o. s. v.). Saadanne Anstalter,
der opr. oprettedes for at fritage de unge
Adelsmænd for at tjene sammen med laverestillede
Kammerater, findes i de fleste europæiske
Stater. I Danmark anvendes, siden
Landkadetakademiets Nedlæggelse, Benævnelsen K. kun paa
Elever paa Søværnets Kadetskole.
(B. P. B.). E. C.
Betegnelsen K. for unge Mænd, der blev
uddannede til Officerer i den danske Flaade,
har været anvendt siden 1701, da
Søkadetkorpset afløste den 1683 oprettede
Lærlingeinstitution. Deres Skole benævnedes
Søkadetakademiet indtil 1868, da det afløstes af
Søofficersskolen, der 1909 er bleven afløst af
Kadetskolen. K.’erne deles nu i Søkadetter, der
uddannes til Søofficerer, og Ingeniørkadetter, der
uddannes til tekniske Officerer i Flaaden ell.
paa Værftet. Som Søkadetter optages unge
Mænd under 19 Aar, der efter at have bestaaet
Realeksamen e. l. Prøve har sejlet c. 2
Maaneder som Lærling og bestaaet Adgangsprøven
til Skolen saavel i Land som om Bord. Skolen
er delt i 2 Klasser med 2 etaarige Afdelinger i
hver. Undervisningen foregaar i Land paa
Skolen og Orlogsværftet og om Bord i
Kadetskibet; i yngste Klasse afsluttes den med
Overgangsprøven og i ældste med
Afgangsprøven. Efter Afgangsprøven udkommanderes de
bestaaede Kadetter paa et Vintertogt, hvorefter
de udnævnes til Sekondløjtnant med
Forpligtelse til at tjene som saadan i indtil 4 Aar.
Studenter under 20 Aar kan blive optaget paa
Skolen efter at have deltaget i et
Kadetskibstogt og bestaaet en teoretisk Tillægsprøve
forinden Skoleaarets Begyndelse-, de gennemgaar
derefter yngste Klasse paa 1 Aar. Som
Ingeniørkadetter optages unge Mænd, der efter det
fyldte 14. Aar har gennemgaaet en
Værkstedsuddannelse paa 1 1/2 Aar og derefter inden det
20. Aar har bestaaet en Adgangsprøve til
Skolen, der kun afholdes hvert andet Aar.
Undervisningens Varighed er som for Søkadetterne,
og efter endt Uddannelse udnævnes de til
Ingeniørassistenter. Undervisningen er saavidt
mulig fælles for Sø- og Ingeniørkadetter, kun i
Specialfagene som Navigation, Artilleri,
Maskinlære, Skibsbygning m. fl. undervises de hver for
sig. K. er kasernerede paa Kadetskolen og har
fri Undervisning, Ophold og Uniform og K. i
ældste Klasse tillige 300 Kr aarlig i Løn.
C. B-h.
I Norge kaldes Eleverne saavel af
Krigsskolen i Kria, der uddanner Officerer for
Armeen, som af Søkrigsskolen i Carljohansværn,
der uddanner Marinens Officerer, K. For at
blive fastlønnet Officer maa Landkadetterne
gennemgaa en 3-aarig Krigsskole, hvorefter de
afgør, hvilket Vaaben de ønsker at gaa ind i.
Samtlige skal før Optagelsen have aflagt enten
Eksamen Artium ell. Afgangseksamen ved en
tekn. Skole ell. Handelsskole; efter 1 Aars
Ophold ved Krigsskolen afholdes Eksamen for
Opflytning i øverste Afdeling, hvilken Eksamen
tillige tjener til Afgangseksamen for de Elever,
der overgaar til værnepligtige Officerer i de
forsk. Vaaben. De Elever, som — i et
begrænset Antal — opflyttes i øverste Afdeling, gaar
her i to Aar og udnævnes efter bestaaet
Afgangseksamen til Premierløjtnanter i Vaabenet.
Paa Søkrigsskolen optages Elever, der skal
have aflagt Middelskoleeksamen og gjort c. 2
Aars Tjeneste om Bord i Koffardifartøj, efter
Optagelsesprøve i nederste Afdeling. I denne
gaar de i 2 1/2 Aar, underkaster sig derpaa en
Afgangseksamen, hvorefter de, som bestaar
denne, udnævnes til Sekondløjtnanter, af hvilke
de bedste opflyttes i øverste Afdeling, hvor de
alter gaar i c. 2 Aar for derefter efter bestaaet
endelig Afgangseksamen at ansættes som
Premierløjtnanter i Marinen. Landkadetterne
lønnes kun i 1. Klasse, men Søkadetterne under
hele deres Uddannelsestid. Se Krigsskole.
(J. F. W. H.). M. H.
Kadetpartiet er Navnet paa et russisk
politisk Parti og har delte Navn efter de to
Begyndelsesbogstaver »k, d« i Ordene
»konstitutionel-demokratisk«. Da den liberale Bevægelse i
Rusland under Japanerkrigen fik et Organ i
Semstvorepræsentanterne, betonede en moderat Fløj
mere de alm. Principper om Tros-, Ytrings-,
Presse-, Forsamlings- og Foreningsfrihed, en
radikalere Fløj mere Kravet om Enevældens
Abdikation gennem en moderne Folkerepræsentation;
denne radikalere Retning udskilte sig i
Efteraaret 1905 som K. med Miljukov som Fører (se i
øvrigt under Rusland, »Historie«).
A. J. W.
Kadet Renden, mellem Gedser og Darss,
et smalt, c. 15 Sm. langt Dyb, der med Dybder
fra 20 til 30 m følger Farvandets Retning c. 1
Sømil uden om Gedser Rev.
G. F. H.
Kadi (arab., paa Tyrkisk udtalt Kâsi) er den
alm. orientalske Betegnelse for en Dommer.
K. dømmer efter Koranen og efter Analogi til
dennes Bestemmelser. Særlig betydningsfulde
var i tidligere Tid ved det osmanniske Hof
Posterne som Kâsi-l-kosât ɔ: Overdommer og
Kâsi-asker ɔ: Generalauditør. I vore Dage, hvor
den egl. Retspleje er overtagen af sammensatte
Domstole, har K. kun bevaret Kompetence i
Sager vedrørende Familieretten; navnlig
sorterer Skilsmissesager under K.
J. Ø.
Kadiak, d. s. s. Kadjak.
Kadidscha [ka’di.dзa] var Profeten
Muhammed’s første Hustru. Som 24-aarig Yngling kom
han i Tjeneste hos denne, der var Enke efter en rig
Købmand, og skønt hun var 15 Aar ældre, førte
dette Forhold snart til Ægteskab. Man har
villet forklare dette Skridt som udelukkende gjort
af Beregning fra Muhammed’s Side, men det
synes ikke rigtigt. K. blev en trofast Støtte for
sin Mand under den første tunge Periode af
hans Virksomhed som Profet, og det er
betegnende, at Muhammed, der senere viste sig saa
kvindekær og polygamisk anlagt, aldrig tog
nogen anden Hustru før K.’s Død; denne
indtraf Aar 619, saa at hun ikke oplevede at se
sin Ægtefælles Gennembrud. Trods hendes
fremrykkede Alder fødtes i dette Ægteskab 6 Børn,
deriblandt Datteren Fatime, der blev gift
med den fjerde Kalif Ali, og som var den eneste,
der fik Efterkommere.
J. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
