Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kafiristan - Kafis - Kafka, Johan Nepomuk - Kafr - Kafr-ez-Zaijat - Kaftan - Kaftan, Julius Wilhelm Martin - Kaftan, Theodor Christian Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget Kendskab til. Navnet K. bruges snart i
videre Forstand om hele det af mere ell.
mindre uafhængige Bjergstammer beboede Distrikt,
snart kun om den vestlige Del af samme, der
mod Ø. begrænses af Lahori-Bjergene og
omfatter Alingar-Flodens Dal samt den nedre Del
af Kunar-Flodens Dal. Denne Del af Landet
hører nominelt under Afghanistan og har et
Areal af 13000 km2, medens de østlige
Landskaber Tshitral (den øvre Kunar-Dal),
Svat, en Del af Indus-Dalen, samt Jasin
(den øvre Gilgit-Dal) med 58000 km2 hører til
det indobritiske Riges Nordvestgrænse Prov.
Befolkningen anslaas til 600000, hvoraf 120000
i K., 100000 i Tshitral, 300000 i Svat, 80000 i
Indus-Dalen. Hele Landet er opfyldt af mægtige
Bjergkæder, der stryger fra NØ. til SV. og har
fl. Toppe paa over 6000 m. Mellem de høje,
sneklædte Bjerge strækker sig smalle
Længdedale, der kun har ubetydelige Strækninger af
dyrket Jord og ofte er meget vanskelige at
passere. Mellem de enkelte Dale er Forbindelsen
over de høje Passer i højeste Grad besværlig.
Flodernes Løb er rivende og rigt paa
Strømhvirvler og Vandfald. Klimaet i Dalene er
dog temmelig mildt, og Sommeren har rigelig
Regn p. Gr. a. de paa denne Aarstid herskende
sydlige Monsunvinde. I Henseende til
Plantevækst slutter K. sig til det vestlige Himalaja.
Skovene har betydelig Udstrækning, især
Naaleskov, men desuden findes vidtstrakte
Græsgange. Befolkningen, der i sproglig
Henseende slutter sig til de ariske Indere, kaldes
af de omboende Muhammedanere Kafirer
(vantro) p. Gr. a. deres hedenske Religion,
medens de selv kalder sig Siaposh (de
sortklædte). Det er middelhøje Folk af en lys
Hudfarve, brunt Haar og brune Øjne. De enkelte
Landsbyer er uden politisk Forbindelse
indbyrdes. Den vigtigste Næringsvej er Kvægavl,
der begunstiges ved Bjergskraaningernes rige
Græsgange. Der holdes Geder, Faar og
Hornkvæg. Agerbruget, der udelukkende drives af
Kvinderne, er af mindre Bet. p. Gr. a. det
dyrkelige Lands ringe Udstrækning. I de lavere
Dale dyrkes Ris, enkelte Steder ogsaa
Sukkerrør; ellers er Hvede og Byg de vigtigste
Kornsorter. Af Frugttræer dyrkes Figen, Æble, Pære
og Valnød. Dyrkningen af Vindruer er ikke
ubetydelig, og desuden drives Silkeavl og Biavl.
Den første Europæer, der besøgte K., var Mac
Nair, der 1883 forklædt som en indisk Læge
berejste Landet. I den seneste Tid er K. mere
og mere kommet under britisk Indflydelse.
(Litt.: Downes, »Kafiristan« [Lahor 1873];
Leitner, »Kafiristan« [Lahor 1881]).
M. V.
Kafis (Cafiz, Cahiz, ital. Cafiso), Hulmaal i
Tripolis à 20 Tiberi af meget forsk. Størrelse,
indtil 406 l.
(N. J. B.). Th. O.
Kafka, Johan Nepomuk (1819—86),
bøhm. Komponist af en Mængde i sin Tid meget
udbredt, brillant, men let Klavermusik.
W. B.
Kafr (arah.) ell. Kefr betyder »Landsby«.
Ordet forekommer som Sammensætning i en
Mængde geografiske Egennavne.
J. Ø.
Kafr-ez-Zaijat, ægypt. By i Prov.
Gharbijeh ved Nilens vestlige Arm, Ø. f. Floden,
Station paa Jernbanen imellem Kairo og
Alexandria, 105 km fra den sidste By, har c. 6000
Indb. og driver levende Handel med Bomuld,
Korn o. s. v. De mangfoldige Fartøjer, der
befarer Nilen, gør i Reglen Ophold i K. 20 km
N. f. K. ligger Sa-el-Hagar med Ruiner af det
gl. Sais, mest Grusdynger, i hvilke der er
fundet mange Genstande fra Oldtiden, som har
beriget Europas ægyptiske Museer, men de
allerfleste er meget ødelagte, særligt hvad der
stammer fra Begravelser, der ikke er anlagte
i synderlig Dybde og derfor uden videre
Besvær var tilgængelige for Ødelæggere.
V. S.
Kaftan (tyrk.) er Betegnelsen for den i
Tyrkiet af Mænd alm. anvendte, lange, side
Overklædning; hverken Valg af Stof ell. Farve er
bundet til bestemte Regler.
J. Ø.
Kaftan, Julius Wilhelm Martin,
tysk protestantisk Teolog, f. 30. Septbr 1848 i
Løjt ved Aabenraa. Efter teol. Studier
1866—70 i Erlangen, Berlin og Kiel habiliterede han
sig 1873 som Privatdocent i Leipzig, men
flyttede s. A. til Basel, hvor han 1874 udnævntes til
Prof. extraordinarius og 1881 til ordinarius.
1883 kom han til Berlin, hvor han virkede som
Prof. i systematisk Teologi, til den fastsatte
Aldersgrænse 1921 nødte ham til at tage sin
Afsked. K. er »Formidlingsteolog«, men stærkt
paavirket af Ritschl, og henregnes i Alm. til
Ritschlianernes højre Fløj; i sine mange Skr
har han polemiseret baade mod den ortodokse
og den liberale Teologi, dog saaledes at han
føler sig nærmest knyttet til den førstnævnte.
Bl. hans Værker kan nævnes: »Die Predigt des
Evangeliums im modernen Geistesleben« (1879);
»Das Wesen der christlichen Religion« (1881,
2. Opl. 1888); »Die Wahrheit der christlichen
Religion« (1888); »Glaube und Dogma« (1889);
»Dogmatik« (1897, 5. Opl. 1909); »Zur
Dogmatik. 7 Abhandlungen aus der Zeitschrift für
Theologie und Kirche« (1904) og »Philosophie des
Protestantismus. Eine Apologetik des
evangelischen Glaubens« (1917) samt forsk.
Prædikensamlinger: »Das Leben in Christo« (1883),
»Suchet was droben ist« (1893) m. fl. Desuden
er han Forf. til et Skrift om »Grundtvig, der
Prophet des Nordens« (1876).
H. M.
Kaftan, Theodor Christian Heinrich,
foreg.’s Broder, tysk protestantisk Teolog, f. 18.
Marts 1847 i Løjt ved Aabenraa. Efter teol.
Studier i Erlangen, Berlin og Kiel 1866—71 blev han
1872 Kapellan i Kappel, 1873 Andenpræst i
Aabenraa, 1880 Regerings- og Skoleraad i Slesvig,
1885 Førstepræst og Provst i Tønder og 1886
Generalsuperintendent for Slesvig, fra hvilken
Stilling han 1917 trak sig tilbage for at blive
Præst for en lille Frimenighed i Baden-Baden.
Som Teolog hører K. til den saakaldte
moderne-positive Retning, som vil fastholde den
gammeldags Tro, omend i en for Nutidsmennesker
afpasset teol. Fremstilling; han er i øvrigt ret
frisindet og betragter f. Eks. ikke Troen paa
den overnaturlige Undfangelse ell. den
legemlige Opstandelse som uundværlige Led af den
»gl. Tro«. Fra Titlen paa et af hans Skrifter
stammer Slagordet: »Moderne Theologie des
alten Glaubens« (1905, 2. Opl. 1906); jfr hertil:
»Zur Verständigung über moderne Theologie
des alten Glaubens« (1909); af hans øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
