Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 369 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kajak - Kajakangst - Kajanus, Robert - Kaje (Søv.) - Kaje (Fugl) - Kajell - Kajmur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er spids mod begge Ender og overtrukket med
Sælskind. Paa Midten er et rundt Hul, netop
stort nok til, at Kajakmanden kan presse
Hofterne ned igennem det for at komme til at
sidde i K. Mandens vandtætte Dragt
(Kajakpelsen) forbindes vandtæt med Kanten omkr.
Hullet (Kajakringen). I godt Vejr benyttes den
saakaldte Halvpels, hvis øverste Kant gaar op
under Armene paa Kajakmanden. K. ros med
en tobladet Aare. Kajakfangsten sker med flg.
Fangeredskaber: 1) Harpunen, hvis yderste,
løse Spids er ved en lang Line af Sælskind
(Fangeremmen) sat i Forbindelse med en stor
Blære (Fangeblæren). Naar den løse Spids
bliver siddende og drejer sig paa tværs i Sælen,
vil Fangeblæren hemme den i dens
Bevægelser, thi den kan ikke trække Blæren med sig
under Vandet. 2) Lænseren, hvormed den
harpunerede Sæl faar Banesaaret. 3) Blærepilen,
paa hvilken er fæstet en lille Blære af en
Maagestrube; med denne Pil fanges smaa Sæler.
4) Fuglepilen, der paa Skaftet er forsynet med
3 fremadvendende Spidser med Modhager, der
er beregnede paa at fange Fuglen, hvis Pilens
forreste Spids ikke rammer. Alle disse
Fangeredskaber kastes med Kastetræ. De er fordelte
saaledes paa K.: Paa højre Side hænger
Harpunen; foran Manden staar Kajakstolen med
den opskudte Fangerem og ligger Blærepil og
Fuglepil; og bag Manden ligger Fangeblæren
og Lænseren.

K. har en elegant Form og kan ros med stor
Hastighed. Den er fortrinlig til Fangst, selv af
store Havdyr. Den vante Kajakroer kan med
Sikkerhed trodse Storm og høj Sø. K. er saa
let, at Manden kan bære den lange
Strækninger over Land. Den er uovertruffen som
Robaad for een Mand. Saavel K. som alle dens
Redskaber havde, inden Eskimoerne kom i
Forbindelse med Europæerne, naaet en
Fuldkommenhed, saa at ingen væsentlige Forbedringer
senere kunde gøres. Dette gælder endog den
mindste til Knap ell. Spænde dannede
Benstump, der hører til K.
G. F. H.

Kajak.

Kajakangst, i Alm. kaldet
Kajaksvimmelhed, et i Grønland kendt Fænomen, som
viser sig derved, at Grønlænderen, pludselig
som han befinder sig paa Havet i sin Kajak,
kan overfaldes af en Fornemmelse af Angst
for at kæntre. Det er da for ham, som om
Kajakken vilde hælde til den ene eller den
anden Side, ell. som om den løftedes i Vejret ell.
den skulde trækkes ned i Dybet, blev tungere,
blev længere, højere ell. smallere, ell. som om
den fyldtes med Vand o. s. v., altsammen
Forhold, der i høj Grad maa ængste Kajakroeren.
Under saadanne Forhold kan han da virkelig
kæntre; men som Regel lykkes det ham
hurtig at overvinde i alt Fald delvis denne Angst,
saa af han enten kan ro til Land ell. til
Kammerater, der befinder sig i Nærheden.
Fænomenet, der kan være ledsaget af Svimmelhed,
er nærmest en Angsttilstand, beslægtet med
den saakaldte Pladsangst, undertiden
forbundet med alm.
Ildebefindende, Rysten,
Hovedpine, Opkastning og er
ret hyppig i Grønland.
Den kan i lang Tid,
undertiden for bestandig
forfølge den, der en
Gang har været angrebet
deraf, saa at han maa
opgive Kajakroning. Den
kan indfinde sig til
enhver Aarstid, men
hyppigst paa Dage, hvor
Havet er blankt og roligt og
især, naar Kajakmanden
er ene og langt fra
Land. Man har ment, at
den hos Grønlænderne
alm. Misbrug af Kaffe og
Tobak skulde være
Aarsagen til K.; men dette
synes dog ikke begrundet. (Litt.: A.
Bertelsen, »Neuro-patologiske Meddelelser fra
Grønland«, i »Bibl. f. Læger«, 97. Aarg., 1905).
(A. F.). K. H. K.

Kajanus, Robert, finsk Musiker, f. 2.
Decbr 1856 i Helsingfors. Efter et fleraarigt
Studieophold i Udlandet, særlig Leipzig og
Paris, stiftede han 1882 »Filharmoniske
Selskab« i Helsingfors, hvortil han senere
knyttede en Orkesterskole. Af Musiklivets Opkomst
i Finlands Hovedstad har K. megen
Fortjeneste. Bl. hans Kompositioner mærkes to finske
Rapsodier, de symfoniske Digtninge »Aino« og
»Kullervo«, Suiten »Sommarminnen«, fl.
Korværker m. m. (Litt.: K. Flodin, »Finska
musiker« [1908]).
A. H.

Kaje (Søv.), at dreje en Raa saaledes, at
den fra at hænge vandret kommer til at
hænge lodret ell. omvendt. I en Baad med
Luggersejl kaldes det at kaje Ræerne, naar disse
skiftes fra den ene Side af Masten til den
anden.
C. B-h.

Kaje, paa Østlandet i Norge, hvor Fuglen er
mest kendt, Navneform af sv. Oprindelse for
Kaa = Allike.
O. H.

Kajell, se Katjeli.

Kajmur, en Beklædningsmur, der danner
Begrænsning mod et Havnebassin for det bag
den liggende Land, en Kaj ell. Oplagsplads.
K. har lodret ell. svagt tilbagen ældende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>