Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 371 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kajmur - Kajoëtræ - Kak, Kako - Kakadu - Kakao - Kakaoblommer - Kakaobønner - Kakaofedt - Kakaolikør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jernbeton i St f. Træ. K. kan dog ogsaa funderes
paa et System af Sænkebrønde, murede ell. af
Betonringe oven paa hinanden dannede
Brønde, der sænkes gennem det øvre, mindre gode
Jordlag ned til fast Grund ved, at den
indvendig i Brønden værende Jord udgraves ved
Hjælp af særegne Apparater, Ekskavatorer,
Sandpumper, Spandkæder e. l. Mellem de
enkelte Sænkebrønde, der efter Sænkningen
fyldes med Beton, og som altsaa kommer til at
staa som en Række Piller, slaas over Vandet
Hvælvinger, oven paa hvilke K.’s øvre Del
bygges. Mellemrummene mellem de enkelte
Piller tættes for Bagfyldens Skyld ved en
Spunsvæg, ell. ogsaa stilles Sænkebrøndene tæt Side
om Side, og K. mures da direkte paa disse.
Er der stor Dybde til fast Bund, kan. Pillerne
føres ned til denne ved Hjælp af fortættet Luft,
enten ved at Pillerne forneden forsynes med
et særligt Arbejdskammer, der senere efter
fuldendt Sænkning fyldes med Beton, ell. ved
Hjælp af Dykkerklokke (se i øvrigt
Fundering). Ved større Havneanlæg forsynes ofte
K.’s øvre Del med en paa langs gennem denne
ført Ledning (Tunnel) (Fig. 3), i hvilken Vand-
og Gasrør, elektriske Ledninger o. s. fr. føres,
hvorved Eftersyn af disse vil kunne finde Sted
uden den i modsat Fald fornødne Opgravning
i den bagved liggende Kaj. Paa K.’s Forside
anbringes ofte et Friholderværk af Tømmer,
for at beskytte saavel K. som Skibene mod
mulige Kollisioner; Friholderværket bestaar enten
af Pæle, rammede ned foran K. og foroven
befæstede til denne (Fig. 5), ell. af eet ell. to
Stykker vandret Tømmer, Vandlister, anbragte
og befæstede til den over Vandet rækkende
Del af K. (Fig. 6). Til K. befæstes hyppig de
til Skibenes Fortøjning fornødne
Fortøjningspæle, -sten ell. -ringe, ligesom der ofte paa
dens Dækskifte anbringes en Skinne for de
langs K. mulig anbragte transportable Kraner.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Fig. 6.

Kajoëtræ, se Pterocarpus.

Kak..., Kako... (af gr. κακός, ond,
slet) bruges hyppig i Sammensætninger og
bet. da det samme som det danske »mis . . .«.

Kakadu, se Papegøjer.

Kakao, se Chokolade.

Kakaoblommer, Ikakoblommer,
Frugterne af Chrysobalanus Icaco (se
Chrysobalanus).

Kakaobønner, Frøene af Kakaotræet,
har et uregelmæssigt, ægformet Gennemsnit
og er fladtrykte. Længden er 16—17 mm,
Bredden 10—15 mm og Tykkelsen 4—7 mm; de har
en skør, rød- ell. sortbrun ydre Frøhinde og
en farveløs, meget tynd og tør indre Frøhinde,
der omslutter Kimen. Denne bestaar af to
brunrøde ell. sortviolette Kimlapper, der let lader
sig dele i smaa Stykker, adskilte ved den
indre Frøhinde, der i mange uregelmæssig
bugtede Folder strækker sig ind deri. Efter
Indhøstningen bliver K. behandlede paa forsk.
Maade, idet de enten blot tørres i Solen,
»Solkakao«, hvorved de faar en stram, bitter Smag,
ell. de underkastes først en foreløbig Tørring,
hvorefter de pakkes i Tønder og underkastes
en Gæring, idet Tønderne enten nedgraves i
Jorden ell. henstilles i opvarmede Rum,
hvorpaa de efter 4—6 Dages Forløb tørres
fuldstændig; ved Gæringen faar K. en behagelig,
mild, oliet Smag. Ang. den videre Behandling,
se Chokolade. Karakteristisk for K. er
deres Indhold af Alkaloidet Theobromin, der
findes i en Mængde af 0,9—2,5 %. I øvrigt
indeholder de afskallede K. c. 11 %
kvælstofholdige Stoffer og c. 50 % Kakaofedt ell.
Kakaosmør. Dette vindes ved Udpresning
af de ristede Bønner og er da gullighvidt og
fast (smelter ved 28—34°) og har en behagelig
kakaolignende Lugt, men kan faas farve- og
lugtløst ved Behandling med kogende Alkohol
ell. med Magnesia. Det bliver meget vanskeligt
harskt og benyttes derfor til Pomader o. l. og
i Medicinen endvidere til Fremstilling af Sæbe
og til Bagning i Konditorier; det forfalskes ofte
med billigere Fedtsorter, saasom Talg, med
Parafin o. l. Karakteristisk for K. er endvidere
et rødt Farvestof, Kakaorødt, der opløser
sig i Kalilud med grøn Farve, i Eddikesyre med
violet Farve. Kakaoskallerne, der
indeholder c. 0,75 % Theobromiin, benyttes,
navnlig i Spanien, som et Surrogat for Te
(Kakaote), men anvendes i øvrigt hovedsagelig
i finmalet Tilstand til Kaffesurrogater,
Forfalskning af Kakaopulver og Chokolade og til
Fremstilling af Essenser, der benyttes ved
Likørfabrikationen. K. fremkommer i talrige
Handelssorter, der anses for des bedre, jo tungere
de enkelte Frø er; som de bedste Sorter kan
nævnes Soconusco, Esmeralda og Oaxaca (fra
Meksiko, sjældne i den europ. Handel), Puerto
Cabello, Caracas, Maracaibo og Guayaquil, der
alle er gærede, og Brasiliansk K., Cayenne-K.
og K. fra Antillerne, der som Regel er
Solkakao.
K. M.

Kakaofedt, se Kakaobønner.

Kakaolikør, en Likør, til hvis Fremstilling
der eksisterer en Mængde forsk. Opskrifter.
Man kan f. Eks. digerere c. 400 g Kakaopulver
og 2 g Vanille i 14 Dage med 1 l Alkohol af
95 %, filtrere, overhælde Resten med 1/2 l
kogende Vand, lade afkøle, filtrere, føje Filtratet
til det spirituøse Udtræk og derpaa tilsætte en
næsten kogende Sirup, tilberedt af 1200 g
Sukker og 900 g Vand samt nogle Draaber
Bittermandelolie.
K. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>