Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalaureia - Kalavryta - Kalazogamer - Kalazogami - Kalb, Charlotte von - Kalb, Johann - Kalbe - Kalbeck, Max - Kalcedon - Kalchas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabenbart tidligere er blevet grundig gennemsøgt og
alt, hvad der havde Værdi, bortført. Flere af de
fundne Smaagenstande har været Votivgaver,
skænkede til Poseidon; nogle af dem gaar
tilbage til 8.—7. Aarh. f. Kr. Om Formen for
Poseidon’s Dyrkelse paa K. vides kun lidet;
Præstegerningen varetoges af en ung Pige. De
Byer, der var Medlemmer af Amfiktyoniet,
repræsenteredes paa Festdagene ved særlige
Udsendinge (Hiaromnamoner). I Helligdommen
paa K. fandt Demosthenes sin Død; hans Grav
var siden en af Stedets Seværdigheder. (Litt.:
Kjellberg og Wide i »Mittheilungen der
deutschen archäolog. Instituts, Athenische
Abtheilung« [1895]; U. v.
Wilamowitz-Möllendorf i »Nachrichten der Gesellschaft der
Wissenschaften zu Göttingen« [1896]).
C. B.
Kalavryta, By i Grækenland, Morea, Nomos
Achaia og Elis, ligger 37 km SØ. f. Patras ved
den nordøstlige Fod af Chelmos. Den er Sædet
for en Biskop og kendt for sine Oste. En gl
frankisk Borg behersker Byen. I K. begyndte
den gr. Frihedskrig, idet Biskop Germanos fra
Patras her rejste Oprørsfanen 23. Marts 1821.
Tyrkerne ødelagde senere aldeles Byen. I
Nærheden ligger højt oppe paa en Klippe
Grotteklostret Megaspileon, et af de største og
rigeste Klostre i Grækenland; her findes et
berømt Maria-Billede, efter Sagnet malet af den
hellige Lukas og derfor Genstand for talrige
Pilegrimsrejser.
C. A.
Kalazogamer, se Kalazogami.
Kalazogami (bot.) betegner det sjældne
Forhold, at Støvrøret under Befrugtningen vokser
ind gennem Æggets Kernefod (Chalaza) i St f.
gennem Ægmunden. Dette Forhold findes hos
Birk, El, Hassel, Avnhøg, Valnødtræ o. a. lavere
staaende Blomsterplanter, som derfor kan
betegnes som Kalazogamer.
A. M.
Kalb [kalp], Charlotte von, f. Marskalk
v. Ostheim, f. 25. Juli 1761, d. i Berlin 12. Maj
1843, bekendt ved sit Forhold til Schiller.
Tvungen til Ægteskab (1783) med en Broder til
Kammerpræsident v. Kalb, Goethe’s Formand i
Weimar, blev hun med sin lidenskabelige
Natur heftig forelsket i Schiller, hvem hun lærte
at kende i Mannheim 1784. Da Schiller kom
til Weimar 1787, fornyedes Bekendtskabet og
tillige Fru v. K.’s Forelskelse. Det var derfor
et haardt Stød for hende, at Schiller nogle
Aar efter giftede sig. Dog forsonede hun sig
senere med sin Skæbne og med Schiller, og
paa hans Anbefaling blev den unge Hölderlin
optagen som Huslærer i hendes Hus (1793—94),
hvor hun kom til at nære mere end moderlige
Følelser for den unge Digter. Efter H.’s
Bortrejse sværmede hun for Jean Paul og blev
foreviget i »Linda« i Romanen »Titan«. 1804
mistede hun sin Formue, 1806 sin Mand og
derefter begge sine Sønner og levede siden i
Fattigdom og tiltagende Blindhed sammen med
sin eneste Datter, indtil hun 1820 fandt et
Asyl i Berlin hos Prinsesse Marianne af
Preussen. Hendes »Briefe an J. Paul und seine
Gattin« er udgivne af Nerrlich (1882). (Litt.:
E. Köpke, »Ch. v. K. und ihre Beziehungen
zu Schiller und Goethe« [1852]; Sauppe,
»Ch. v. K.« [i Weimarisches Jahrbüch« I.
[1854]).
(C. A. N.). C. B-s.
Kalb [kalp], Johann, Baron, fr. (tyskfødt)
Officer (1721—80), var Søn af en frankisk
Bonde, gik 1743 i fr. Krigstjeneste og udmærkede
sig i den østerr. Arvefølgekrig og i
Syvaarskrigen, bl. a. ved Rosbach, hvor han dækkede
Tilbagetoget. Han tog Afsked 1763 som
Oberstløjtnant og ægtede en rig fr. Dame, sendtes
1767 til Nordamerika for at undersøge
Folkestemningen og drog 1777 derover tillige med
Lafayette for at deltage i Frihedskrigen, førte
1778—80 en Division og faldt i et Slag ved
Camden.
E. E.
Kalbe ved Saale, By i preuss. Prov. Sachsen
i Regeringsdistriktet Magdeburg, Knudepunkt
paa Jernbanelinien Berlin—Blankenheim. (1910)
13055 Indb. K. har nogen Industri (Klæde, Plys,
Sukker, Termometre).
G. Ht.
Kalbeck [’kalbæk], Max, tysk Digter og
Musikforfatter (1850—1921), opgav allerede i en
ung Alder sit juridiske Studium og
beskæftigede sig i München med Filosofi og
Musik. K. blev 1875 Musikkritiker og
Museumsassistent i Breslau, men ombyttede senere disse
Stillinger med Ansættelsen som Musik- og
Teaterreferent ved et Par wienske Blade. Sine
kritiske Arbejder har K. udgivet i et Par
Samlinger (som »Wiener Opernabende«, 1881 og
1898); men hans Hovedværk er et stort anlagt,
noget ensidig affattet Værk om »Johannes
Brahms« (4 Bd 1904—14). Foruden selvstændige
poetiske Arbejder (et Udvalg udk. i »Aus alter
und neuer Zeit«) har K. oversat og
nybearbejdet ældre Operatekster (»Don Juan«, »Bastien
og Bastienne«, Gluck’s »Orfeus« o. s. v.).
W. B.
Kalcedon, et Mineral, der ligesom Kvarts
bestaar af Kiselsyreanhydrid (SiO2) og i det
væsentlige forholder sig som en yderst
fintraadet ell. tæt Varietet af Kvarts; dog er
Kalcedontraadene optisk negative, ligesom ogsaa
Kalcedonen i andre fysiske Forhold er noget
afvigende fra Kvartsen. Den typiske K. er
halvgennemsigtig ell. gennemskinnende,
hvidliggraa, sjældnere brun ell. blaalig og
forekommer som Skorper og Drypsten paa Sprækker
og i Hulrum i vulkanske Bjergarter, især paa
Færøerne og Island. Farvede Varieteter af K.
er Karneol med smuk, gullig rød indtil rød
Farve og Sarder, som er brun, men ved
gennemfaldende Lys blodrød; begge faas især
fra Arabien og Indien; endvidere
Chrysopras (æblegrøn, fra Kosemütz i Schlesien) og
Plasma (grøn, fra Kina og Indien). Disse
Varieteter slibes alle til Kameer, Perler og
Smaagenstande af forsk. Art og var i Oldtiden
højt skattede. — Ogsaa Agat, Heliotrop
og Onyx bestaar væsentlig af K.
(N. V. U.). O. B. B.
Kalchas [’kalkas] (gr.), Thestor’s Søn fra
Mykenai, var i Grækernes Lejr foran Troja
den indflydelsesrige Spaamand, der »snildt
forstod at vogte paa Fuglenes Jærtegn; grandt
han skued, hvad var, hvad er ell. vorder i
Fremtid«. Han havde ledsaget Flaaden til Ilios,
ved Aulis foranlediget Ifigeneia’s Ofring og ved
Kampens Beg. forudsagt, hvor lang Tid den
vilde vare. I Iliadens første Sang forklarer han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
