Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalciumfosfat - Kalciumhydrid - Kalciumhydrosulfid - Kalciumhydrosulfit - Kalciumhydroxyd - Kalciumhypoklorit - Kalciumilte - Kalciumkarbid - Kalciumkarbonat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturen i mange Mineraler. I Forbindelse med
Kalciumfluorid findes det som Apatit (s. d.).
Blandet med vekslende Mængder af andre
Mineraler forekommer det som Fosforit i
Spanien, Norge, Belgien, Frankrig, i Florida, Syd
Carolina, i Tunis og Algier. Paa
Mellemamerikas og Afrikas Kyster findes store Mængder som
Guano. Alle disse Lejer bearbejdes, idet
Fosforit anvendes til Gødning. Fra Fosforit i
Jordbunden kan Planterne optage Fosforsyre, men
da det foregaar langsomt, foretager man
hellere en »Oplukning« af Fosforit, inden det
anvendes til Gødning, idet det omdannes til
primært K., hvorfra Fosforsyren let optages i
Planterne. I Dyreriget findes K. hovedsagelig i
Knoglerne, hvis Aske indeholder c. 82 %
normalt K. Normalt K. er næsten uopløseligt i
Vand. Det kan faas ved at sætte
Ammoniakvand og alm. Natriumfosfat til en
Kalciumkloridopløsning, det fældes da som et geléagtigt
Bundfald, der ved Tørring bliver til et hvidt
Pulver. Det er uopløseligt i en
Ammoniumcitratopløsning, letopløseligt i Syrer.
Sekundært K., CaHPO4, findes
undertiden i Guano. Det faas ved Fældning af
Kalciumklorid i svagt eddikesur Opløsning med
alm. Natriumfosfat. Det er uopløseligt i Vand,
letopløseligt i en Ammoniumcitratopløsning og
letopløseligt i Syrer.
Primært K., surt fosforsur Kalk,
Ca (H2PO4)2, faas ved Indvirkning af Saltsyre
ell. Svovlsyre paa normalt ell. sekundært K.
Det er letopløseligt i Vand, og derfor er
Fosforsyren i det letoptagelig for Planter. Det udgør
en Bestanddel af Superfosfat, der bruges
som Fosforsyregødning; dette fremstilles ved
Indvirkning af Svovlsyre paa Fosforit og
indeholder en Blanding af primært K. og Gips.
Thomasslagge, der faas som Biprodukt
ved Oparbejdning af fosforholdige Jernmalme
efter Thomas-Gilchrist’s Metode, indeholder
Tetrakalciumfosfat, Ca4P2O9, anvendes meget
som Gødning, da Fosforsyren deri er letoptagelig.
Wiborgfosfat, der faas ved Glødning af
Fosforit med Soda, indeholder ogsaa
Tetrafosfater.
M. M-r.
Kalciumhydrid, Kalciumbrinte,
Hydrolit, CaH2, fremstilles ved Ophedning af
Kalcium til Rødglødhede i en Strøm af ren
Brint. Der faas et graalighvidt Stof, der med
Vand giver Brint og Kalciumhydroxyd. 1 kg
giver c. 1 m3 Brint. Det har derfor Anvendelse
ved Fyldning af Balloner med Brint.
M. M-r.
Kalciumhydrosulfid, se Kalciumsulfid.
Kalciumhydrosulfit, CaS2O4, kaldet Redo,
fremstilles i Opløsning ved at lade Zinkstøv
virke paa en Kalciumbisulfitopløsning. Det er et
Salt af en ukendt Syre,
Hydrosvovlsyrling. Det er et meget kraftigt
Reduktionsmiddel og benyttes til Affarvning af Sukkersaft i
Sukkerfabrikker.
M. M-r.
Kalciumhydroxyd, Melkalk, Kalkmel,
Kalkhydrat, læsket Kalk, Ca (OH)2.
Dannes ved Behandling af Kalciumoxyd (s. d.)
med Vand. Det er et hvidt Pulver (Melkalk),
der med mere Vand giver en stiv, grødagtig
Masse (Kalkmælk). K. kan opløses i 750 Dele
koldt Vand til Kalkvand; i varmt Vand
er det tungere opløseligt, ved 100° saaledes i
1700 Dele Vand. Kalkvand bliver derfor uklart
ved Opvarmning. K. reagerer alkalisk og er en
stærk Base, det virker derfor stærkt ætsende.
Det suger Kuldioxyd fra Luften og omdannes
til Kalciumkarbonat, da dette er uopløseligt i
Vand, bliver Kalkvand uklart ved
Kuldioxydtilledning. Kalkvand bruges derfor som Reagens
for Kuldioxyd i den kem. Analyse. Ved
Glødning afgiver K. Vand og bliver til Kalciumoxyd.
K. bruges i store Mængder til Mørtel.
M. M-r.
Kalciumhypoklorit, Ca(OCl)2,4H2O. Dette
er den virksomme Bestanddel af Klorkalk (s.
d.) og kan faas som fjerformede Krystaller ved
stærk Afkøling af en koncentreret
Klorkalkopløsning.
M. M-r.
Kalciumilte, se Kalciumoxyd.
Kalciumkarbid, CaC2. Fremstilles tekn. af
Kalciumoxyd og Kul ad elektrokemisk Vej.
100 Dele brændt Kalk og 90 Dele fintmalede
Koks blandes grundigt og smeltes sammen i en
elektrisk Lysbueovn, tidligere en Blokovn til
periodisk Drift, nu en Skaktovn til kontinuerlig
Drift. Kalciumoxydet og Kul reagerer da med
hinanden under Dannelse af K. og Kuloxyd,
CaO+3C=CaC2+CO. En Vanskelighed er det,
at stiger Temp. lidt over den gunstige, spaltes K.,
idet Kalcium fordamper, og synker den lidt
under, størkner Karbidet og stopper Ovnen.
Fabrikationen har stor tekn. Bet., men er kun
økonomisk mulig, hvor der er billig Elektricitet
ved Vandfald, ved Moser ell. Brunkulslejer. K.
er i ren Tilstand klare hvide Krystaller, men
faas teknisk som en graasort krystallinsk
Masse af Vf. 2,2. Ved Berøring med Vand
sønderdeles K. under Dannelse af Acetylen (s. d.)
og Kalciumhydroxyd. 1 kg teknisk K. giver c.
300 l Acetylen. K. er et Mellemprodukt ved
Fabrikation af Kalciumcyanamid.
M. M-r.
Kalciumkarbonat, kulsur Kalk, CaCO3,
forekommer i Naturen i krystallinsk Tilstand
som Kalkspat, Aragonit og Marmor
(s. d.) og i uren Tilstand blandet med Ler og
Sand som Kalksten, Kridt og Mergel.
Det er i ren Tilstand et hvidt Stof, der er
tungtopløseligt i Vand, 1 l opløser 20 mg, men
letopløseligt i Syrer. Ogsaa i kulsyreholdigt Vand
er det lettere opløseligt, idet der her dannes
Kalciumbikarbonat, surt
Kalciumkarbonat, surt kulsur Kalk Ca(HCO3)2, der er
lettere opløseligt end det normale K. Da Vand i
Jordbunden saa at sige overalt vil komme i
Berøring med K. og desuden optager Kuldioxyd
fra Jorden, vil alt Kildevand indeholde
Bikarbonatet. Koges en saadan Opløsning af
Bikarbonatet, vil dette spaltes til Kuldioxyd, der gaar
bort, Vand og K., der da udfældes. K. udgør
derfor Hovedbestanddelen af Kedelsten. K.
findes i Planteaske, hvor det dannes ved
Sønderdeling af organiske Kalciumsalte, og det er
en Hovedbestanddel af Muslingeskaller,
Æggeskaller og Koraller, og det findes i
Hvirveldyrenes Skelet. K. kan faas som et hvidt
Bundfald ved at fælde en Opløsning af et
Kalciumsalt med et opløseligt Karbonat, ell. ved at lede
Kuldioxyd til Kalkvand. Ved Glødning spaltes
det ved 810°, idet der bortgaar Kuldioxyd og
dannes Kalciumoxyd.
M. M-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
