Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
officielle K., siden Araberne fik Herredømmet i
Landet, medens de arab. og pers. Astronomer
har benyttet det bevægelige Solaar.
Armenierne skal i den ældste Tid have
benyttet Persernes K. Da de gik over til
Kristendommen, benyttede de til deres kirkelige
Fester den julianske Kalender.
Om Jødernes ældste K. ved man meget
lidt. Før det babyloniske Fangenskab synes
de at have haft et Aar paa 12 Maaneder, og
i enkelte Aar har de skudt ind en
Skudmaaned, naar det var at forudse, at man ikke i
Midten af næste Maaned kunde have Bygget
modent som Førstegrødes Offer efter Moses’
Forordning. Aaret begyndte borgerlig omkr.
Efteraarsjævndøgn, rituelt med Passah-Festen ved
Foraarsjævndøgn, thi paa den Tid var de gaaede
ud af Ægypten, og Maanedens første Dag skulde
være, naar »det tændte Ny« første Gang saas.
Dagen begyndte ved Solnedgang. Af de gl.
Maanedsnavne af kanaanæisk-fønikisk Oprindelse er
kun 10, muligvis 11, bevarede, og det ser ogsaa
ud til, at Jøderne ikke alm. havde Navne paa
alle Maaneder, men brugte gennemgaaende at
nummerere dem. Fra Babylon medtog Jøderne
de nuværende 12 Maanedsnavne. Ved Siden af
Aaret og Maaneden havde Jøderne fra de
ældste Tider Ugen paa 7 Dage, der begyndte med
Sabbat-Dagen, vor Lørdag. Den nu benyttede
jød. K. skal efter nogles Mening være blevet
ordnet af Rabbi Samuel (d. 250 e. Kr.), der
levede i Nærheden af Babylon; andre antager,
at det er Rabbi Hillel, der levede omkr. 358
e. Kr., som skal have indført den nuv. cykliske
Beregning, der støtter sig til den Meton’ske
Periode. Man beholdt de gl. Maanemaaneder
og satte Aarets Beg. til den Nymaane, som
følger Efteraarsjævndøgn, men hvis Nytaarsdagen
indtraf Søndag, Onsdag og Fredag, blev den
henlagt til den flg. Dag i Ugen, ligesaa, hvis
Beregningen bragte Nymaane til Eftermiddag;
indtraf disse 2 Undtagelser samtidig, maatte
Nytaarsdagen opsættes 2 Dage. Derved fik man
3 forsk. Slags alm. Aar til 353, 354 og 355 Dage,
mangelfuldt, regelmæssigt og overtalligt Aar,
og ligeledes 3 Slags Skudaar til 383, 384 og 385
Dage. Dets gennemsnitlige Længde bliver
385,246825 Dag. Men da de Værdier for den
synodiske Maaned og det tropiske Aar, som er
lagte til Grund for den cykliske Beregning, er
de, som Hipparch havde fundet, og som lader
en Cyklus af 19 jød. Aar være omtr. 0,0878 Dag
længere end 19 tropiske Aar, men 0,0603 Dag
kortere end 19 julianske Aar og 0,0821 Dag
længere end 19 gregorianske Aar, vil Beg. af hver
Cyklus i den julianske K. rykke tilbage omtr.
6 Dage i 1900 Aar, i den gregorianske K. rykke
frem (komme senere) omtr. 8 Dage i 1900 Aar.
Da Aarets Nytaarsdag skal indtræffe 163 Dage
efter 15. Nisan (Passah-Festens første Dag),
og denne i 20. Aarh. vil indtræffe mellem 27.
Marts og 25. Apr. gregoriansk K., kommer
Nytaarsdagen til at svinge mellem 6. Septbr og
5. Oktbr.
Araberne havde før Muhammed’s Tid
et Maaneaar paa 12 Maaneder med en
Skudmaaned hvert 3. Aar, altsaa et bundet
Maaneaar, hvilket de rimeligvis havde lært af
Jøderne. Muhammed afskaffede denne
Skudmaaned, hvis Indskyden i tidligere Dage ikke var
foretaget regelmæssig, og indførte et frit
Maaneaar paa 354 Dage med 12 Maaneder, der
afvekslende havde 30 og 29 Dage. Men da 12
synodiske Maaneder er = 354,367 Dage,
indførte han i en Cyklus paa 30 Aar 11 Skuddage,
hvorved Nytaarsdagen, der kommer 11 ell. 10
Dage tidligere for hvert Aar, blev fæstet til
det »tændte Ny« og først efter 2600 Aar vil
afvige 1 Dag fra Maanen. Skuddagen blev føjet
tii den sidste Maaned, der saaledes i de Aar
fik 30 Dage. Ved Siden af Aaret og Maaneden
har Araberne en Uge paa 7 Dage. Dagen
begynder med Solnedgang og deles i 24 Timer.
Denne K. bruges overalt, hvor den
muhammedanske Religion har Udbredelse, undtagen i
Ægypten.
Grækerne ordnede deres Kalender i de
ældste Tider efter Maanen, idet de regnede
Aaret til 12 Maaneder, der afvekslende indeholdt
30 (fuld Maaned) og 29 Dage (hul Maaned).
Men da dette Aar var 11 Dage kortere end
Solaaret, søgte de periodisk at bringe det i
Overensstemmelse med Solaaret ved at indskyde
Skudmaaneder. Allerførst skal de have
begyndt med hvert andet Aar at tilføje en
Skudmaaned paa 30 Dage, hvorved Solaarets
Middellængde blev 369 Dage, altsaa henved 4
Dage for langt. Dette bødede man paa ved
hvert 4. Aar at udelade en hul Maaned —
Tetraëteris —, saa at 4 Aar kom til at
indeholde 49 Maaneder, 26 fulde og 23 hule
Maaneder, hvorved Aarets Middellængde blev 361,75
Dage og Maaneden = 29,53 Dag. Herved kom
Maaneden, der deltes i 3 Dekader, til at følge
Maanen, saa at den første Dag indtraf ved »det
tændte Ny«; Dagen begyndte med Solnedgang;
Aaret blev derimod 3,47 Dage for kort. Denne
Fejl søgte man senere at rette paa ved at tage
en Periode paa 8 Aar — Oktaëteris, ogsaa
benævnt Enneateris — og i denne indskyde i
hvert 3., 5. og 8. Aar en Skudmaaned paa 30
Dage; man havde da 48 hule Maaneder og 51
fulde Maaneder fordelte paa 8 Aar. Aaret fik
derved en gennemsnitlig Længde af 365,25
Dage og Maaneden = 29,515 Dage. Man havde nu
bragt K. i nær Overensstemmelse med Solen.
Fejlen vilde først efter 128 Aar hobe sig op til
1 Dag. For Maaneden var derimod Afvigelsen
større, idet den saaledes indførte
Kalendermaaned blev 0,016 Dag tilbage for Maanen.
Efter 16 Aar vilde Nytaarsdagen indtræde 3 Dage
før Nymaane. Disse 3 Dage skød man saa ind
i hvert 16. Aar, men herved blev Solen
forrykket 3 Dage ell. i 160 Aar 30 Dage, Aaret var
efter dette Tidsrums Forløb en fuld Maaned
for langt, og der maatte paa ny skydes ud en
hel Maaned paa 30 Dage, hvilket var ordnet
saaledes, at man i den sidste Oktaëteris kun
regnede 2 Skudmaaneder. Efter en Periode paa
160 Aar stemmede Nytaarsdagen med Maanen
og Aaret med Solen. For at rette paa den
Ulempe, som fulgte med denne 16- og 160-aarige
Periode, bragte Meton 432 f. Kr. i Forslag at
bruge en Cyklus paa 19 Aar, Enneakaidekaëteris,
hvoraf de 7 skulde indeholde 13 Maaneder, de
øvrige 12, altsaa i alt 125 fulde Maaneder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
