Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalibrering - Kalidasa - Kalide, Theodor Erdmann - Kalif
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K. af et Termometerrør sker derved, at en
Kvægsølvtraad af passende Længde maales paa
forsk. Steder i Røret; har Traaden overalt
samme Længde, er Røret overalt lige vidt. Ved
elektriske Maalinger anvendes ofte en
Metaltraad, hvis elektriske Modstand pr
Længdeenhed bør være ens overalt. K. af en saadan
Traad kan ske derved, at een og samme
Maaling udføres ved Hjælp af forsk. lige lange
Stykker af Traaden; Resultatet skal da blive
ens, hvilket Stykke man end benytter.
K. S. K.
K. kaldes Eftermaaling af Løbet ved et Stykke
Skyts for at undersøge, om dette er boret
tilstrækkelig nøjagtig ud, saa at Kaliberen
overalt er den samme.
H. H.
Kālidāsa, Indien’s berømteste Digter, maaske
i 4.—5. Aarh. e. Kr. Værker, som tilskrives
ham, er Dramaerne: 1) Mālavikāgnimitra (=
»Kongen og Danserinden«, overs. af Edv.
Brandes [1874]), en Haremshistorie: Prinsessen
Mālavikā er bestemt for Kong Agnimitra (som
er en historisk Person), men kommer som
Følge af et Skibbrud til at tjene en af hans to
Dronninger som Hofdame; hun og Kongen
bliver forelskede i hinanden, og det hele klarer sig
til sidst (trods de Hindringer, som
Dronningernes Skinsyge lægger dem i Vejen) paa den
Maade, at hun efter de i Grunden højsindede
Dronningers Forslag bliver Nr 3. —2)
Çakuntalā (s. d. = »Sakuntala«, overs. og forklaret
af M. Hammerich, 3. Udg., 1879), K.’s og i det
hele den indiske Litteraturs berømteste
Mesterværk; den Begejstring, som dette Stykke med
Rette vakte selv hos Folk som Goethe, bidrog
mægtig til at befæste den indiske Litteraturs
Anseelse i Europa. — 3) Vikramorvaçī.
Apsaras’en Urvaçī bliver gift med Kong
Purūravas; de elsker hinanden højt; Urvaçī
bliver skinsyg, forvandles til en Lian, men
frelses af Purūravas, som afsindig flakker om
i Skoven og finder den rette Talisman; Emnet
er frit behandlet efter sagnhistoriske Motiver.
2) og 3) foreligger i fl. Recensioner; af dem alle
tre er der talrige Udgaver (til Dels med
Kommentarer) og Oversættelser m. m. foruden de
ndf. anførte. (Litt.: Silv. Lévi, Le théatre
indien i Bibl. de l’école des hautes études,
LXXXIII [Paris 1890]; Sten Konow, »Das
indische Drama«, S. 59—70 [med udførlig
Litteraturfortegnelse], Berlin 1920 [i »Grundriss
der indo-arischen Philologie«, II2]). De episke
Digte 4) »Kumārasambhava«, som gaar ud paa
at fremstille Krigsgudens (Kārttikeya)
Oprindelse, i det hele i 17 Bøger, hvoraf kun de
7 første (til Çiva’s og Pārvatī’s Bryllup) og
mulig 8. er af K.; det hele gaar til Dæmonen
Tāraka’s Drab ved Kumāra; og 5)
Raghuvaṃça, i 19 Sange, om Kongestammen i
Ayodhyā af Raghu’s Æt. Disse to Digte udmærker
sig meget fordelagtig fremfor andre indiske
Kunstdigte af samme Slags (jfr. Indisk
Litteratur). 6) Det lyriske Digt
»Meghadūta« (= »Skybudet«, overs. af Paul
Marcussen, 1882; paa Svensk »Molnbudet«, overs. af Z.
Collin 1866 og H. Edgren 1875) om et Budskab,
som en Elsker (en af Rigdomsguden Kubera
landsforvist Yaksha ell. Halvgud) fra et
fremmed Land sender hjem til sin elskede med en
Sky med Beskrivelse af Vejen, som Skyen skal
gaa for at komme til hende. 7)
Ṛitusaṃhāra, poetisk Skildring af de 6 indiske Aarstider.
— Efter den indiske Tradition skal der have
været 3 K.; til en af dem hører maaske
»Ṛitusaṃhāra« og »Çrutabodha«, en lille metrisk
Lærebog, samt Prākrit-Digtet »Rāvaṇavaha« ell.
»Setubandha«, om Rāma’s Historie, udg. af S.
Goldschmidt (Strassburg 1880—84) o. a.
Derimod er »Nlodaya«, et kunstlet Digt om
Nala (s. d.) og Damayantī, udg. af Benary (1830)
og Yates (1844) og oversat paa Tysk af Schack
(i »Stimmen vom Ganges«, 2. Opl. Stuttgart
1877), samt det smagløse »Kāvyarākshasa«, udg.
af Höfer i »Sanskritlesebuch« (Berlin 1849),
forfattede af en vis Ravideva. — Kommentarer til
K.’s Værker haves af: Kāṭayavema,
Rāghavabhaṭṭa, Ranganātha, Mallinātha og Maṇirāma. —
Om Udgaver og Oversættelser (foruden ovenn.)
se Bohlen, Böhtlingk, Chézy, W.
Jones, Pischel, Stenzler, A. Weber,
Monier Williams, H. H. Wilson;
endvidere Mālav, af Tullberg (Bonn 1840), Çak.
af Burkhard (Breslau 1872), Vikr. af Lenz
(Berlin 1833—34), Megh. af Gildemeister
(Bonn 1841, med det falskelig K. tilskrevne
Çṛingāratilaka): Bollensen har udg.
Mālav. (Petrograd 1879) og Vikr. (sammesteds
1846); i Indien er meget vigtige Udg. m. m.
leverede af Shankar Pāṇḍurang
Paṇḍit, Parab, Goḍabole, Telang,
Parvaṇīkarā m. fl.; mange europæiske
Oversættelser og Bearbejdelser for Scenen. (Litt.:
[foruden det anførte] se under Bühler,
Kielhorn, Pischel, M. Müller, A. Weber;
samt Burkhard, »Die Kaçmīrer
Çakuntalā-Handschrift« [Wien 1884]; Huth, »Über die
Zeit des K.« [Berlin 1890]; Nève, K. ou la
poësie sanscrite dans les raffinements de sa
culture [Paris 1864]; L. v. Schröder, »Indiens
Litteratur u. Kultur« [Leipzig 1867]).
(S. S.). D. A.
Kalide [ka’li.də], Theodor Erdmann,
tysk Billedhugger, f. 8. Febr 1801 i Königshütte
(Oberschlesien), d. 26. Aug. 1863 i Gleinitz. K.,
oplært under Schadow og Rauch, har i Værker
som »Den døende Løve« paa Scharnhorst’s
Gravmæle, »Drengen med Svanen« i
Charlottenburg og den meget populære Marmorstatue
»Bakkantinde paa en Panter« (1846, Berlins
Nationalgaleri) med deres betydelige Teknik og
realistiske Gengivelse været en Forløber for den
Begas’ske Skulptur.
A. Hk.
Kalif (Chalif) (arab. ɔ: Stedfortræder) er
Betegnelsen for den muhammedanske Verdens
gejstlige og dermed i de fleste Perioder ogsaa
dens verdslige Overhoved. Da efter Profeten
Muhammed’s Død Aar 632 hans Svigerfader
Abu Bekr kaaredes til at staa i Spidsen for
det nys grundede Herredømme, antog han
Titlen Guds Udsendings Stedfortræder; senere blev
Titlen Emir al muminîn (ɔ: de Troendes
Behersker) den alm. gængse Betegnelse for K. Naar
i Slutn. af forrige Aarh. i Sudan Mahdiens
Efterfølger lod sig kalde K., var det, med den
samme Bet. af Ordet, tillige for derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
