Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalifornien - Kalifornien (Halvø) - kaliforniske Havbugt - kaliforniske Vine - kalifornisk Trug - kalifornisk Vagtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vid Udstrækning draget Nytte af Vandkraften,
som især findes i Sierra Nevadas Floder.
Industrien omfatter en Mængde forsk. Grene og
bearbejder især Landets egne Raaprodukter, som
leveres af Agerbruget, Kvægavlen, Frugtavlen,
Skovbruget og Minedriften. 1910 fandtes 7659
industrielle Etablissementer, og den samlede
Produktionsværdi var henved 530 Mill. Doll.
Industriens og Handelens Hovedsæde er San
Francisco, der dog i nyere Tid har faaet en
stærk Konkurrent i Los Angeles, som nu er K.’s
største By.
Forfatning. Statens lovgivende
Myndighed indehaves af et Senat paa 40 Medlemmer
og en Forsamling (Assembly) paa 80
Medlemmer. Kvinder har haft lige Valgret og
Valgbarhed med Mænd siden 1911. I Kongressen i
Washington er K. repræsenteret ved 2 Senatorer
og 11 Repræsentanter. Statens Hovedstad er
Sacramento.
Historie. Spanierne begyndte først at
kolonisere K. 1769. I dette og de flg. Aar anlagdes
under Franciskanernes Ledelse en Rk. Missions-
og Militærstationer. Fra 1826 begyndte
angelsachsiske Nybyggere at trænge ind i Landet
over Bjergene; og det var væsentlig disse
»Americanos«, der under Krigen mellem Mexico og
U. S. erobrede K. for Unionen. Ved Freden i
Guadelupe-Hidalgo 2. Febr 1848 afstod Mexico
Alta California til U. S. S. A. opdagedes Guld
ved Anlægget af en Vandmølle ved American
River i det mellemste Sierra Nevada, og den
»kaliforniske Guldfeber« bragte i de flg. Aar
Tusinder af Indvandrere. 1850 fandtes 92600
Indb., 1860 380000. Samtidig med
Bjergværksdriften udviklede sig Landbruget, og snart var
Hveden, Druerne og Orangerne fyldigere
Rigdomskilder end Guldminerne. K., der optoges
som Stat i Unionen 1850, havde allerede 1849
forbudt Negerslaveriet indenfor sine Grænser
og stod derfor paa Nordstaternes Side i den
nordamerikanske Borgerkrig. Negerelementet
er saa faatalligt i K., at det ikke her har givet
Anledning til alvorlige Racestridigheder; men
til Gengæld har den kin. Indvandring, der
allerede begyndte i 50’erne, og den japanske, der
tog Fart efter 1900, foraarsaget stor Uvilje i K.
Efler at K.’s Befolkning ved en Afstemning
havde udtalt sig for en Indskrænkning af den
kin. Indvandring, vedtog Kongressen i
Washington 1882 særlige Bestemmelser, der bevirkede,
at Kinesernes Antal i K. aftog fra 75000 i 1880
til 36000 i 1910. Racehadet mod Japanerne har
i de senere Aar givet sig Udslag i Agitation for
lovmæssigt Forbud mod al asiatisk Indvandring.
G. Ht.
Kalifornien, Nedre-K., Baja California,
Halvø paa Nordamerikas Vestkyst mellem det
stille Ocean og den kaliforniske Havbugt,
strækker sig i en Længde af 1200 km fra 22° 52′ n.
Br. (Kap S. Lucas) til 32° 40′, hvor den
begrænses af den til U. S. hørende Stat K.
(Øvrekalifornien). Halvøen er bjergfuld og bestaar i
geologisk Henseende hovedsagelig af Granit og
krystallinske Skifre, hvorpaa er lejret Sandsten fra
Kridt- og Tertiærtiden. Yngre vulkanske
Bjergarter forekommer især ved Østkysten, hvor der
ved Kap Tres Virgenes findes endnu virksomme
Solfatarer. De største Højder findes mod N.,
hvor Santa Catalina naar 3089 m. Sydligere naar
det tretoppede vulkanske Bjergmassiv Tres
Virgenes nær Østkysten 1995 m, og nær Sydspidsen
hæver sig stejle Bjerge, der i Santa Genoveva
naar 2440 m. Stejl Klippekyst er
fremherskende, især paa Østsiden. Langs Oceanet findes
vældige Klitlandskaber mellem de stærkt
fremspringende Forbjerge San Lucas, San Lázaro og
Santa Eugenia. Mange Klippeøer ledsager
Kysten, mod Ø. saaledes Angel de la Guarda, der
hæver sig til 1315 m o. H., Carmen og Espiritu
Santo, mod V. Cedros, hvis højeste Top er 1205
m o. H. Klimaet er hedt og tørt, og Størstedelen
af Halvøen er Busksteppe og Kaktus-Ørken.
Kun i enkelte Dalstrækninger, især mod S.,
drives Agerbrug (Hvedeavl) med kunstig Vanding.
Halvøen, der udgør det mexikanske
Territorium Baja California, er den tyndest befolkede
Del af Mexiko, 151100 km2 med (1910) 52272
Indb. Guldvaskerierne i den nordlige Del af
Halvøen, kendt siden 1780, har ikke givet stort
Udbytte. Rigere har Kobber-, Guld- og
Sølvminerne vist sig i den mellemste og sydlige Del
af Halvøen. Bjergværksbyer er Santa Rosalia
ved den mellemste Del af Østkysten og San
Antonio i det sydlige Bjergland; sidstnævnte
staar ved en Bane i Forbindelse med
Hovedstaden La Paz (5000 Indb.).
G. Ht.
kaliforniske Havbugt, Mar Bermejo,
Purpurhavet, Bugt paa Vestsiden af
Nordamerika mellem Nedrekalifornien og
Mexiko. Den er 1120 km lang, 100—180 km bred og
har et Areal af 150000 km2. Øerne Tiburon, San
Estéban, San Lorenzo og Angel de la Guarda
deler den i et nordligt Bækken (Dybde indtil
335 m) og et sydligt (Dybde indtil 2800 m). De
geologiske Forhold tyder paa, at Havbugten
skylder en Gravsænkning sin Tilblivelse.
Vandets Temp. er ved Overfladen 17°—24°.
Forskellen paa Flod og Ebbe er i den nordlige Del
af Bugten indtil 9 m. Bredderne er meget
indskaarne. Vestkysten er gennemgaaende stejl,
langs Østkysten findes betydelige Klit- og
Lagunedannelser. I det inderste Hjørne mod N.
udmunder Colorado og paa Østkysten talrige
mexikanske Kystfloder. Den nordlige Del er
farlig for Sejladsen p. Gr. a. Sandbanker og
Skær. De betydeligste Havne er La Paz paa
Vestsiden og Guaymas paa Østsiden.
G. Ht.
kaliforniske Vine fremkommer i fortrinlige
Kvaliteter, dog ogsaa som ganske tarvelige
Vine, paa det europæiske Marked.
Benævnelserne er hovedsagelig tagne efter franske
Mærker.
K. M.
kalifornisk Trug, se Klækning.
kalifornisk Vagtel (Lophórlyx califórnicus,
Shaw Nodd.), en i Kalifornien og tilgrænsende
Egne overordentlig hyppig Hønsefugl, sammen
med to nærstaaende Arter dannende en Slægt
af Phasianidæ. Den er lidt mindre end en
Agerhøne, har en pragtfuld, broget Fjerdragt,
hvis Ejendommelighed forhøjes ved fire, fra
Issen udgaaende, lange, i Spidsen fortil
krummede Fjer. Den lever i Skov og Krat, yngler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
