Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaliumklorat - Kaliumklorid - Kaliumklorokromat - Kaliumkoboltinitrit - Kaliumkromalun - Kaliumkromat - Kaliumkromisulfat - Kaliummagniumkarbonat - Kaliummagniumsulfat - Kaliummanganat - Kaliummyronat - Kaliumnitrat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget giftigt. Da det let afgiver Ilt, kan
Blandinger af K. med letantændelige Stoffer
eksplodere, naar de opvarmes ell. udsættes for Stød,
saaledes en Blanding af K. og Svovl blot ved
at gnides haardt mod en ru Flade. Det
anvendes i Fyrværkeriet, til Fænghætter, til
Tændsats paa Tændstikker, denne bestaar ofte af K.
og Svovlantimon, ved Fremstilling af
Anilinsort og i Medicinen. K. giver med Saltsyre ved
Opvarmning Klor.
M. M-r.
Kaliumklorid, Klorkalium, KCl, findes
i Havvand og i stor Mængde i
Stassfurt-Saltlagene som Sylvin ell., bundet til
Klormagnium, som Karnallit, KCl . MgCl2, 6H2O.
Sammen med Klormagnium er det den
væsentligste Bestanddel af de saakaldte
»Afrømningssalte« i Stassfurt-Lagene. De koncentrerede
Kalisalte, som anvendes til Gødning, indeholder
80—95 % Klorkalium. K. fremstilles væsentligst
af Karnallit ved Behandling med en ringe
Mængde varmt Vand; Opløsningen udskiller
ved Afkøling det meste Klorkalium, medens
Klormagnium bliver i Opløsning. K.
krystalliserer i Terninger og er i Modsætning til
Klornatrium (Køkkensalt) langt lettere opløseligt i
varmt end i koldt Vand. Ved Glødning er det
mere flygtigt end det sidstnævnte Salt. Det
finder mange Anvendelser, bl. a. til Fremst, af
Kaliumkarbonat og andre Kaliumsalte.
(O. C.). M. M-r.
Kaliumklorokromat, se
Kromsyreklorider.
Kaliumkoboltinitrit, se Kaliumnitrit
og Koboltnitriter.
Kaliumkromalun, se Kromisulfat.
Kaliumkromat, kromsurt Kali, K2CrO4.
Kromsyrens normale Kaliumsalt. Fremstilles af
det ndf. nævnte Kaliumdikromat ved Opløsning
i kogende Vand og Tilsætning af
Kaliumkarbonat, saa længe der finder Kulsyreudvikling Sted
og indtil Vædsken reagerer alkalisk. Ved
Inddampning og derpaa flg. Afkøling af
Opløsningen udskilles K. i store gule Krystaller. —
Kaliumdikromat, Kaliumbikromat,
tvekromsurt Kali, K2Cr2O7, er et Anhydrid af det
ikke kendte sure Kaliumkromat; det er
Udgangsmaterialet ved Fremstilling af næsten alle
Kromforbindelser. Det fremstilles af det
naturligt forekommende Kromjernsten, Cr203,FeO.
Denne pulveriseres og glødes med Soda og
brændt Kalk under Luftens Adgang, herved
dannes Natriumkromat, som udtrækkes af den
pulveriserede Smeltemasse med Vand.
Opløsningen gøres sur med Svovlsyre, og der
tilsættes den beregnede Mængde Kaliumklorid,
hvorved det tungt opløselige Kaliumdikromat
udkrystalliserer i orangerøde Krystaller, der ved
alm. Temp. kan opløses i 10 Dele Vand, men
er langt lettere opløselige i Varmen. Det
anvendes meget i Teknikken til Fremstilling af
Kromlæder, Kromfarver, særlig gult og rødt
Blykromat, Kromgrønt og til Kromalun og i
betydelige Mængder som Iltningsmiddel, særlig
til Antrakinon. Det er ved at fortrænges af det
billigere Natriumkromat.
M. M-r.
Kaliumkromisulfat, se Kromisulfat.
Kaliummagniumkarbonat, se
Kaliumkarbonat.
Kaliummagniumsulfat, se Kaliumsulfat.
Kaliummanganat, mangansurt Kali,
K2MnO4, faas ved Glødning af
Manganforbindelser (i Teknikken af Brunsten,
Manganoverilte) med Kaliumkarbonat under Adgang af
Luftens Ilt ell. hurtigere ved Tilsætning af et
Iltningsmiddel, f. Eks. Kaliumnitrat. Der dannes
en mørkegrøn Masse, som ved Udludning med
Vand og Inddampning af Opløsningen i Vakuum
over Svovlsyre giver grønne Krystaller af K.,
der er isomorf med Kaliumsulfat. Opløsninger
af K. er meget ubestandige, efter kort Tid
gaar deres Farve gennem blaat, violet og
purpur over til rødviolet, idet der dannes
Kaliumpermanganat og Kaliumhydroxyd, der begge
bliver i Opløsning, og Manganoverilte, der
udfældes. P. Gr. a. denne Farveveksel kaldtes K.
mineralsk Kamæleon,
M. M-r.
Kaliummyronat, myronsurt Kali, KC10
H18NS2O10, Myronsyrens Kaliumsalt, findes i
Sennepsfrø og faas deraf.
M. M-r.
Kaliumnitrat, salpetersurt Kali,
Kalisalpeter, »Salpeter«, KNO3. Findes
sammen med Natrium-, Kalcium- og Magniumnitrat
overalt i Jordbunden, hvor disse dannes af
organiske kvælstofholdige Stoffer ved de
nitrificerende Bakteriers Virksomhed, naar
Betingelserne er gunstige for disse. Saaledes maa der
være Alkalier ell. alkaliske Jordarter til Stede,
der kan binde den dannede Salpetersyre, og
Jorden maa være porøs, saa Luftens Ilt kan
komme til. Disse Betingelser og desuden en høj
Temp., der ogsaa er gunstig for Bakterierne,
findes fl. St. i Troperne, f. Eks. i Ostindien,
hvor der da dannes store Mængder af disse
Nitrater i Jordbunden. Kunstigt kan man
fremkalde disse Betingelser i de saakaldte
Salpeterplantager, hvor man blander Muldjord
med Gødning, Blod o. s. v. og Kalk i Dynger,
der af og til skovles om. Jorden, der indeholder
Nitraterne, udludes med varmt Vand; for at
fjerne Magnium og Kalcium sættes
Kaliumkarbonat til Opløsningen, hvorved Magnium- og
Kalciumkarbonat fældes, saa at Opløsningen
kun indeholder Kaliumnitrat, der da kan vindes
ved Inddampning. Nutildags faas det meste K.
af det naturligt forekommende Natriumnitrat (s.
d.) ved Omsætning med Kaliumklorid.
Natriumnitrat og Kaliumklorid blandes i det rigtige
Mængdeforhold og behandles med en passende
Mængde Vand og der opvarmes til Kogning;
flg. Omsætning finder da Sted: KCl+NaNO3=
KNO3+NaCl. Natriumkloridet, der er omtr.
lige let opløseligt i varmt og i koldt Vand, vil
udfældes og bliver filtreret fra den varme
Opløsning; denne afkøles, og nu vil K.
udkrystallisere, idet dette er langt lettere opløseligt i
varmt end i koldt Vand. Det vundne K. kaldes
Raasalpeter I. Moderluden fra dette indkoges,
hvorved mere Natriumklorid udskilles, der
filtreres og afkøles, og derved faas Raasalpeter
II. Moderluden fra dette benyttes til Opløsning
af nyt Raastof; den maa af og til renses for
Magniumforbindelser ved Fældning med Soda.
Raasalpeter I og II vaskes og renses ved
Omkrystallisation. Ved Anvendelse til Krudt maa
det være fuldstændig fri for Klorid. Det efter
denne Metode vundne K. kaldes
Konversionssalpeter. — K. danner i ren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
