Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalkar, Karl Otto Herman Tryde - Kalk Bay - Kalkblaat - Kalkbreccie - Kalkbrenner, Christian og Friedrich Wilhelm Michael - Kalkbrud - Kalkbrænderi - Kalkbænk - Kalke - Kalkepidot - kalkere - Kalkfarver - Kalkfeldspat - kalkflyende Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frivillig i Krigen 1864, hvorunder han blev
Løjtnant; var en kort Tid Højskoleforstander,
derefter Seminarielærer (1866—84) først i Lyngby
ved Grenaa, senere paa Jonstrup, 1884—86
Overlærer og Inspektør ved Viborg
Kommuneskoler, og endelig (1886—98) Sognepræst i
Himmelev ved Roskilde.
Allerede 1868 begyndte K. at samle Stof til
en Ordbog over det danske Sprog fra Tiden c.
1300—1700; Værket udkom i 4 store Bd
1881—1907 under Titelen »Ordbog til det ældre
danske Sprog«. Ordbogen skulde efter Planen kun
omfatte de Ord og Ordbetydninger, som ikke
bruges i det nuv. Sprog; men ved et meget
fyldigt Tillæg, der udkom som 5. Bd (1908—18),
udvidedes den til ogsaa at omfatte de nu
brugelige Ord, der findes i ældre Kilder. K.’s Ordbog
er det vigtigste Hjælpemiddel til Studiet af
dansk Sprog fra Tiden før Holberg.
V. D.
Kalk Bay, se False Bay.
Kalkblaat, en lgn. Farve som
Bjergblaat, fremstilles ved at fælde en Opløsning
af Kobbervitriol, hvortil der er sat lidt Salmiak,
med Kalkmælk.
K. M.
Kalkbreccie [-’brætsjə] ell. rettere
Kalkstenbreccie er en af sammenkittede
skarpkantede Kalkstensstykker bestaaende
Stenart. Baade Kalkstensfragmenterne og
Bindemidlet (der bestaar af Kalk) kan være af
meget varierende Beskaffenhed og Farve. K.
forekommer paa mangfoldige Steder sammen med
andre Kalkstensdannelser; jævnlig kan de paa
polerede Flader vise meget smukke Tegninger
ell. brogede Farver, hvorfor de ofte anvendes
til arkitektonisk Brug, Bordplader o. l.
(N. V. U.). O. B. B.
Kalkbrenner, 1) Christian, tysk
Musiker, f. 22. Septbr 1755 i Minden, d. 10. Aug.
1806 i Paris, begyndte sin Løbebane som
Korsanger ved den franske Opera i Kassel,
komponerede 1777 en Messe, der skaffede ham
Optagelse i det filharmoniske Selskab i Bologna,
blev 1788 Kapelmester hos Dronningen af
Preussen, 1790 hos Prins Henrik af Preussen i
Rheinsberg. Efter Prinsens Død gik han til
Paris, hvor han blev Kordirigent ved den store
Opera. Han efterlod en ufuldendt Histoire de
la musique, en Del Operaer, Sonater, Sange
o. s. v. — Hans Søn
2) Friedrich Wilhelm Michael,
Klavervirtuos, f. 1788 i Nærheden af Berlin, d.
af Kolera 10. Juni 1849 i Enghien ved Paris,
fik den første Undervisning af Faderen og
studerede senere i Neapel og i Paris under Adam
og Catel. 1803 besøgte han Tyskland, særlig
Wien, hvor Haydn skaffede ham
Albreehtsberger’s Undervisning i Teori, og Berlin, hvor han
traf sammen med Clementi og Hummel, de to
Mestere, hvis vidt forsk. Ejendommeligheder
forenedes i K.’s Klaverspil, den store, brede
Stil og den lette, yndefulde Elegance. 1811
begav han sig til London, hvor han skabte sig et
stort Ry som Lærer og erhvervede sig en stor
Formue. 1823 vendte han tilbage til
Kontinentet og bosatte sig endelig 1824 i Paris, hvor
han indtraadte som Deltager i den store
Pleyel’ske Pianofortefabrik. K.’s Kompositioner er
af meget forsk. Værdi; mellem megen
indholdsløs Salon- og Modemusik findes ogsaa enkelte
betydelige Ting, som fire Klaverkoncerter, en
Septet, en Sekstet, en Kvintet, Sonater o. s. v.
Ogsaa hans store Pianoforte skole, baseret paa
Anvendelsen af den saakaldte guidemains
(Haandleder, se Kiroplast), med
tilhørende Etuder har haft Bet. for sin Tid. — Hans
Søn Arthur K., d. i Paris 24. Jan. 1869, var
ligeledes Pianist, udgav en Del Salonmusik og
testamenterede ved sin Død 120000 Frcs. til et
af Baron Taylor stiftet Musiker samfund.
S. L.
Kalkbrud, se Kalk.
Kalkbrænderi, se Kalk.
Kalkbænk, halvaabent Træskur, hvori
Kalkmørtel blandes og opbevares.
E. Su.
Kalke (fr.) kaldes en Tegning paa
gennemsigtigt Papir, som lægges over
Originaltegningen saaledes, at man kan følge dennes Linier
med den største Nøjagtighed. K. benyttes meget
ved Bygningstegning til Kopier, baade paa
præpareret Papir og paa Lærred; K. har tillige den
Fordel, at Papiret p. Gr. a. sin Tyndhed egner
sig til Indlægning i Skrivelser og Konvolutter.
(E. S.). C. B-r.
Kalkepidot, se Epidot.
kalkere (af fr. calque), foretage en
Overtegning paa gennemsigtigt Papir ell. Lærred
af en nedenunder liggende Tegning. Det
hertil benyttede Kalkerlærred fremstilles af
Bomuld, bliver efter Vævningen overtrukket
paa den ene Side med Klister og derpaa tørret
og glittet paa en Kalander. Kalkerpapir
er tyndt, gennemsigtigt Papir, fremstillet af
rent Hør og ofte imprægneret med Parafin,
Voks o. l. Hensigten med at kalkere en
Tegning er ofte ikke alene den at fremstille en
enkelt Kopi deraf, men man vil ogsaa benytte
denne Kopi til Fremstilling af et ubegrænset
Antal Lystryk, hvortil den paa uigennemsigtigt
Papir fremstillede Tegning ikke kan anvendes.
K. M.
Kalkfarver kaldes alle Farver, der skal
benyttes til Maling paa Kalk, altsaa væsentlig til
Freskomalerier, og som derfor skal kunne
modstaa Kalkens Indvirkning uden at
forandres. Herhen hører Antimonokker, Neapelgult,
Baryumkromat (Barytgult), Barythvidt,
Kromorange, Jernokkere, Engelskrødt, Kromgrønt,
Grønjord, Kobaltgrønt, Schweinfurthergrønt,
Kobaltblaat, Ultramarin, Kul o. a. samt Farver,
fremstillede af meget stærkt farvet, pulveriseret
Glas. Undertiden betegnes ved K. ogsaa
saadanne Farver, der, udrørte med Kalkmælk,
benyttes til Strygning af Mure, hvorved der ikke
tages Hensyn til, at Farven skal beholde sin
opr. Karakter, men blot til, at den af
Kalkmælken og Farvestoffet frembragte Farve ikke
forandres i Tidens Løb.
K. M.
Kalkfeldspat, se Feldspat.
kalkflyende Planter kaldes de Plantearter,
der ikke kan trives, hvor Jordens Indhold af
kulsur Kalk overstiger et vist ringe Maksimum.
Et berømt Eksempel herpaa er den ægte
Kastanje, der i Frankrig ikke kan trives, hvor
Jordbunden indeholder mere end 3 % kulsur
Kalk. Endvidere hører herhen Gyvel, Tornblad
o. a. paa kalkfattig Sandbund hjemmehørende
Planter, endvidere Lyngarterne, Soldug,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
