Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalkmørtel - Kalko- - Kalkografi - Kalkoolit - Kalkotypi - Kalkovn - Kalkplanter - Kalkpræcipitat - Kalksalpeter - Kalksalte - Kalksandsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalkmørtel, se Kalk.
Kalko-, se Chalko-.
Kalkografi (af gr. chálkos, Kobber, og
grafein, skrive), 1) egl. Graveren paa Kobber ell.
i Alm. Kunsten at indgravere en Tegning i
Kobber, Bronze ell. Malm, altsaa
Kobberstikkunst i udvidet Bet. Denne Kunstart, opfunden
i Orienten i den ældre Oldtid (Fund fra
Assyrien og Ægypten), naaede sin højeste
Fuldendelse hos Grækerne, hvor den særlig anvendtes til
Luksusgenstande, fremfor alt til Spejle, hvorpaa
gode Eksempler i Antiksamlingen i Kbhvn; af
Oldtidsefterretninger vides, at Grækerne fra
Aar 504 f. Kr. betjente sig af geografiske Kort,
udførte, ligesom Smykkegenstandene, kun med
simple Streger paa Metalplader. Gennem hele
Middelalderen øvedes denne Kunst, ofte
forbunden med Emaillering og Niellering, og
efterhaanden opnaaedes der ved Stregernes
Krydsning samt ved Punkter en malerisk Virkning,
som særlig 16. Aarh.’s store Metalgravplader
viser det. Med Opfindelsen af en graveret
Plades Mangfoldiggørelse ved Trykning træder det
egl. K. tilbage og viger Pladsen for
Kobberstikket. — 2) K. er ogsaa Navnet paa større
Statssamlinger af graverede Kobberplader, bestemte
til Aftrykning og Forhandling under offentlig
Kontrol, som Chalcographie du Louvre,
Calcografia Regia (regale) i Rom (tidligere
Stamperia Camerale ell. C. Romana, oprettet 1738) og
Spaniens Calcografia real.
(A. Ls.). A. Hk.
Kalkoolit, d. s. s. oolitisk Kalksten.
Kalkotypi (gr.) er en Metode til at
fremstille Klicheer til Halvtonebilleder i Kornmaner,
til Bogtryk. Den udføres paa en noget lgn. Maade
som Heliogravure, men saaledes, at man
bruger et positivt Kulbillede. Dette overføres paa en
Kobber- ell. Messingplade, som derpaa ætses,
og her er det altsaa Lyspartierne, der bliver
fordybede. Metoden blev først anvendt ved det
k. k. militær-geografiske Institut i Wien
(»Protogr. Corresp.« 1887, S. 34 og 80; Dr. Eders,
»Jahrb.« 1887, S. 202 og 1888, S. 344).
(F. R. F.). C. E. A.
Kalkovn, se Kalk.
Kalkplanter. Alle Planter indeholder Kalk
(se Ernæring, Planternes). Ved K. betegnes
saadanne Plantearter, der trives bedst paa
Kalkbund, ell. dog hvor Jorden indeholder en
forholdsvis betydelig Mængde kulsur Kalk
(Mergel). Som Eksempler kan nævnes talrige
Gøgeurter, der ofte kræver megen kulsur Kalk
i Jorden, endvidere Lucerne, Rundbælg og
Ukrudtsplanten Følfod, hvis Udbredning
derfor begunstiges ved Mergling. Som Modsætning
til K. staar de kalkflyende Planter.
B. J.
Kalkpræcipitat (egl. »fældet Kalk«),
Præcipitat, et Gødningsstof, der faas, ved at
man udtrækker affedtede Ben med Saltsyre
(Resten bruges til Lim) og fælder Opløsningen
med Kalkmælk. Det fine Bundfald bestaar
hovedsagelig af Dikalciumfosfat, der er opløseligt
i Ammoniumcitrat og har høj Gødningsværdi.
K. M.
Kalksalpeter, se Kalciumnitrat.
Kalksalte, se Kalciumsalte.
Kalksandsten formes i alm. Murstensformat
af en Blanding af brændt Kalk og Kvartssand og
hærdes i Damp. Lufthærdnede K. har været
kendt lige fra Oldtiden, mens
Damphærdningen indførtes af den tyske Kemiker Wilh.
Michaëlis, der 1880 patenterede denne
Fremgangsmaade. Sandet er gerne rent Kvartssand, dog
kan noget Feldspat gøre Nytte og indtil 2 1/2
% Ler, der letter Formningen, mens større
Lermængder kan forringe Frostfastheden.
Strandsand er godt, naar det er udvasket, mens
et Saltindhold kan forstyrre Hærdningen og
foraarsage Udblomstringer; i Kastrup bruges
dog raat Strandsand, og det medfører ingen
Ulemper. Den gunstigste Kornstørrelse
afhænger af Dampspændingen; jo lavere denne er,
des større Overflade maa Dampen have at virke
paa, og des mere finkornet maa Sandet derfor
være. Ved større Damptryk spiller
Kornstørrelsen en ringere Rolle, og man blander da ofte
1/3 fint og 2/3 middelfint Sand sammen for at
faa saa smaa Hulrum som muligt. Alt Sandet
bør kunne passere en Sigte med 1 à 2 mm
Maskevidde. Under Paavirkning af den varme
Damp forener Sandets Kiselsyre sig med
Kalken til Kalciumsilikater, der forbinder de
enkelte Sandskorn og eventuelt overskydende
Kalk til et Hele. Den brændte Kalk bliver gerne
malet mekanisk, og 5—8 Vægtdele af den bliver
sammen med 100 Vægtdele Sand tilført en
Tromle, i hvilken en vandret Aksel med
Vinger roterer. Idet der samtidig tilledes Damp,
bliver Kalken paa een Gang læsket og blandet
inderlig med Sandet. Massen bliver dernæst
presset til Sten enten i en Knæpresse ell. en
hydraulisk Presse, og Stenene stables paa smaa
Pladevogne, der køres ind i Hærdningskedlen,
hvor de i 9—12 Timer staar under et
Damptryk af 6—9 Atm. Her hærdner Stenene under
Dannelsen af Kalciumsilikat, og efter
Udtagelsen af Kedlen kan de straks bruges. En Del af
Kalkhydratet bliver dog ikke bundet, men
optager senere Kulsyre af Luften og danner
Kalciumkarbonat, hvorved Stenenes Styrke
yderligere stiger. Disse er imidlertid som Regel
desto bedre, jo mindre Karbonat de indeholder.
K.’s naturlige Farve er graahvid, men
undertiden farves de, enten gennem hele Massen ell.
kun i Overfladen. Som Farvestof kan f. Eks.
malet Sandsten benyttes.
Trykstyrken vokser med Stenenes
Tæthed og altsaa med det Tryk, der er anvendt
ved Presningen. Naar de prøves som Teglsten,
ligger Styrken mellem 75 og 300 Atm., men
under 140 Atm. bør den ikke være; Sten med lavere
Brudgrænse bringes saaledes ikke i Handelen
i Tyskland i Følge de derværende
Fabrikanters Overenskomst. Som tilladelig Spænding for
Kalksandstens-Murværk bruges samme Værdier
som for Teglstens-Murværk. For samtlige paa
Statsprøveanstalten undersøgte Sten er
Middeltallet 173 Atm., mens Middeltallene for de
enkelte Fabrikater svinger mellem 109 og 315 Atm.
I vandmættet Tilstand er Styrken gerne 10—12
% mindre og efter 25 Frysninger 12—15 %
mindre end de tørre Stens. Stenene indeholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
