Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalkun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Død med Medbejlere. Reden anbringes paa
Jorden, indeholder 9—15 gullighvide,
brunplettede Æg, c. 61 mm lange, 46 mm brede, paa
hvilke Hunnen ruger overordentlig fast,
medens Hannerne paa denne Tid slutter sig
sammen i Smaaflokke. Naar Ungerne er udrugede,
færdes Moderen i den første Tid med dem paa
aabne Græsgange; senere søger Familien til
Skoven for sammen, med andre Familier at
danne større Flokke. Er Næringen sparsom,
strejfer Flokkene, altid løbende, vidt omkring.
K.’s Kød er fortræffeligt, og Jagten paa den,
som især finder Sted i Parringstiden, da
Hannerne under »Legen« skydes ned fra Træerne,
drives ivrig og har bidraget meget til, at den
før yderst alm. Fugl nu mange Steder findes
sparsomt.
Allerede i 18. Aarh. blev Bronze-K. overført
til England, hvor den paa enkelte Steder
formerede sig stærkt i Frihed, men atter blev
udryddet. I de senere Aartier er den indført paa
mange Godser i England, Tyskland og
Østerrig, ogsaa enkelte Steder i Danmark. Den
synes forholdsvis let at trives og formere sig i
Europa.
I Mellemamerika findes en mindre Art,
Paafugle-K. (M. ocellata Cuv.) med pragtfuldere
Tegning og Farver end Slægtens øvrige
Medlemmer.
O. H.
K., der stammer fra Nord- og Mellemamerika,
hvor den endnu findes vildtlevende, blev af
Spanierne ført tæmmet til Europa omkr. 1520 og
fandt der i Løbet af 16. Aarh. Udbredelse
overalt. I Modsætning til, hvad Tilfældet er her i
Landet, drives Kalkunavlen i større Omfang i
andre Lande, særlig i Amerika, Frankrig,
Italien, Spanien og England, hvor K. er Julespisen,
samt i de sydøstligere europæiske Lande. Iflg.
Tællingen i 1914 fandtes der 49407 K. her i
Landet.
K., der er stridbar, kan saaledes vanskelig
holdes sammen med andet Fjerkræ. Den
egner sig, grundet paa sit frihedselskende Væsen,
bedst paa større Ejendomme, hvor den med
ubegrænset Frihed kan strejfe om og samle
Orme, Insekter, Bær, fint saftigt Grønt o. s. v.
Indelukket maa den holdes paa store, tørre, let
muldede, græsbevoksede Arealer, hvor den kan
søge fornøden Læ og Skygge. I Udlandet regnes
med 25 Ar Land til 10 Avlsdyr og c. 1 ha
Land til Opdræt af c. 50 unge K. Der kræves
kun et tarveligt, men rummeligt, højt og
velventileret Hus ell. Skur, hvis øverste halve
Forside, der vender mod S. ell. SØ., kan bestaa af
Tremmer ell. Staaltraadsnet, der kan dækkes
med Skod. For hver 4 à 5 K. beregnes 1 Kvm.
Gulvflade. De 8 cm brede Siddestænger
opsættes c. 50 cm fra hinanden og c. 1 2/2 m fra
Jordgulvet, og de godt skjulte Reder, anbragte saa
K. kan gaa lige ind i disse, maa være c. 55 cm
i Tværmaal. Foderet kan bestaa af Blødfoder,
vekslende Korn, Roer, Kaal, Grønt og rigelig
animalsk Føde.
Til Avlsdyr udvælges fuldt udviklede store,
livlige, stærke, sunde og kraftige Individer, der
har lige, langt, dybt og bredt Brystparti, god
Kropform, svære Laar og korte Løb. Til
rigtlæggende Høner sættes en ubeslægtet Hane, der
ikke maa være for stor og klodset, da
en saadan let vil ødelægge disse. Da K.
først er udvoksede 3 Aar gammel, bør etaarige
Haner og Høner ikke gerne anvendes i Avlen
og aldrig i samme Avlsstamme. To- og tre-aarige
Individer anses for bedst. Avledygtigheden
aftager almindeligvis efter det 5. Leveaar. Alt
efter Aarstid, Alder og Kondition, kan en Hane
betjene 8 à 12 Høner. Ved en vellykket
Parring befrugtes almindeligvis en hel Rk. Æg.
Lægningen begynder i Marts, April. Fritgaaende
Høner bør holdes inde, til de har lagt. Æggene
maa indsamles daglig, og Porcelænsæg lægges i
de godt skjulte Reder. Alm. lægger K. 10 Mdr.
gl. og da 15 à 30 Æg, før de ruger. Gode
Individer kan periodevis lægge 50 à 75 Æg og
derover, men de sidste er oftest mindre gode til
Rugning. Æggene der er graagule med rødlige
Prikker og ret spidse i den ene Ende, kan,
velbehandlede, bevare Udrugningsevnen længere
end Hønseæg. Da tidlig Rugning bevirker, at
Kalkunkyllingerne kan faa længere
Udviklingstid og dermed god Størrelse, bør de førstlagte
Æg udruges af store Rugehøner, der kan dække
over 8 à 10 Æg hver. Vil K. ruge for tidlig,
kan de afvænnes, og, de vil da snart lægge
igen. Bedst er det at faa saa mange K. til at
ruge samtidig som mulig. K., der ruger
fortrinlig, og i øvrigt før Æglægningen indtræffer,
kan tvinges hertil, kan ruge paa 15 à 20 Æg.
Hanerne, der ofte vil forstyrre, og som ofte selv
kan tvinges til Rugning, bør fjernes fra
Rugekalkunerne. Udenlandske Opdrættere lægger
ofte Æggene de sidste Dage før Udrugningen i
Rugemaskine, for at K., som Kyllingerne
atter sættes til nogle Dage efter, ikke under
Udrugningen skal knuse disse. At opdrætte
Kalkunkyllingerne i kunstig Moder kan ikke anbefales.
De Kyllinger, der er udruget under Høns, kan
senere fordeles under K., der kan føre langt fl.
Kyllinger, end de kan udruge.
Efter oftest 28 Dages Rugning fremkommer
Kyllingerne, der som smaa er noget sarte,
hvorfor særlig de tidlig udrugede maa holdes inde,
f. Eks. i et lyst Udhus i de første Par Dage,
men ikke længere, idet de saa tidlig som mulig
maa i det fri. Er Gulvet af Cement, lægges
Brædder over, og derpaa et godt Lag tørt Sand.
Kyllingerne, der trænger til at kures rigelig,
anbringes sammen med Moderen i
Tremmekasser, der er c. 1 m i Firkant, og mellem
Tremmerne kan Kyllingerne da søge ud i det fri.
Et stort letflytteligt Bur kan ogsaa anvendes,
og det anbringes da som Tremmekassen paa
et beskyttet og med tæt, kort Græs bevokset
tørt og højtliggende Areal. Burene og Kasserne
maa flyttes daglig, og hen paa Efteraaret bør
Arealet oppløjes. I øvrigt bør Kyllingerne ikke
gerne opdrættes paa det samme Areal fl. Aar i
Træk, der bør skiftes med dette. Udmærket vil
det f. Eks. være at hensætte Kasserne i en Mark
med Rajgræs, og efterhaanden som Græsset
bliver højt, da hugge et Par Gange i dette,
hvori Kasserne anbringes. Kyllingerne kan saa
søge Læ og Skygge i det høje Græs. Sættes
Kyllingerne i Frihed, maa det forhindres, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
