Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalkun - Kalkuranit - Kalkutta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haves tilstrækkelig mange K., kan de betale
sig under Bevogtning at drive disse paa Græs-
og Stubmarkerne samt i Skovene. Deres
Ekskrementer vækker ikke Kvægets Væmmelse, og de
skader ikke Vegetationen. I Skoven kan K. finde
megen Føde, bl. a. de fedende Bog og Agern.
Fedningen bør begynde i Decbr og varer 2 à 3
Uger. Selv uden Stopning kan K. opnaa en
betydelig Fedme ved at holdes paa mindre,
græsbevoksede Arealer ell. i rummelige Skur og fodres
med et Dejfoder, æltet sammen af kogte mosede
Kartofler, forsk. Kornskraa, dog ikke for megen
Majs, lidt Hørfrøkage og smeltet Fedt samt
skummet Mælk. Dette Foder gives i lange,
overdækkede Trug, og om Aftenen fodres med forsk.
Korn, der er sat i Støb, og til Stadighed gives
saftigt Grønt, groft Grus og Mælk som Drikke.
Ved Slagtningen lades en Tot Fjer uafplukket
over hver Hofte (det giver Dyret et mere
pynteligt Udseende). Hos os er der bedst Marked
for mellemstore K., overdrevent store er
vanskelige at afsætte. I Amerika og Belgien slagtes
ofte 2 à 2 1/2 Maaneds gl. Kalkunkyllinger, der
dér er en søgt Vare.
Af Kalkunracer findes der kun faa. Den Race,
der staar Vildformen nærmest, ogsaa m. H. t.
Fjerfarven, er Bronzekalkunen, ogsaa kaldet den
amerikanske Bronze-K., der er tiltrukket i
Nordamerika ved Parring med vilde K. Den er
den sværeste og største af Kalkunracerne, og
den er samtidig haardfør, rigtlæggende og god
Ruger samt har mellemfint, rigeligt Brystkød,
men ret grov Benbygning. Gl. Haner kan naa
18 kg og derover. I Udlandet, hvor meget
betydelige Størrelser naaes, forøvrigt paa
Æglægningens Bekostning, kaldes den ogsaa
Mammut Bronze-K. Den amerikanske
Narragansett-K. er mindre, mere finkødet og finknoglet, godt
læggende, men ikke rugende, og den særlig i
Østengland udbredte sorte, lidt hvidprikkede,
lille, kortbenede Norfolk-K. er særlig finkødet.
Cambridge-K. er stærkere, hurtigvoksende,
kødfuld og rigtlæggende, og den mellemstore,
hvide, holl. K. (østerrigske ell. virginiske
Sne-K.), der er finkødet og lettere at opdrætte,
særlig i fugtige Somre, ser godt ud slagtet, er
mindre omstrejfende og mere tam samt lettere som
Ruge-K. Den kan med Fordel krydses med
Bronze-K. Desuden findes fl. middelstore,
haardføre, mere ell. mindre konstante,
forskelligfarvede Landracer. De gule, i Amerika kaldt Fawn,
er hurtigvoksende og ser godt ud slagtede, og de
blaa med sorte Stænk, benævnt blaa franske, er
haardføre.
W. A. K.
Kalkuranit, se Uranit.
Kalkutta, By i det indobritiske
Kejserdømme, ved venstre Bred af Hugli, 160 km
oven for denne Flods Udmunding i den
bengalske Havbugt. K. har (1911) 896067 Indb.
Hertil kommer Forstæder paa venstre Bred af
Hugli og endelig Byen Haura paa højre Bred
af Hugli med 179006 Indb., hvilken ogsaa maa
betragtes som Forstad til K., saaledes at K.,
samtlige Forstæder iberegnet, har en
Folkemængde paa 1222313 Indb. og er den største
By i det indobritiske Rige. Af den indre Bys
Indb. var (1911) 607674 Mænd og 288393
Kvinder, overvejende Hinduer, 241587
Muhammedanere, 39551 Kristne, 1919 Jøder.
Omgangssproget er Bengali. Som alle andre større ind.
Byer bestaar K. af to i det Ydre højst forsk.
Dele, nemlig de af Europæerne beboede
Kvarterer (Chowringhee og Garden Reach) med
deres pragtfulde Regeringsbygninger, Villaer og
Kirker omgivne af private og offentlige Haver,
der danner den største Modsætning til den af
de Indfødte beboede Staddel, Blacktown, med
sine snævre Gader og tarvelige Bygninger, og
denne Forskel bliver ved K. endnu større, da
Byen p. Gr. a. sin moderne Oprindelse ingen
Bygninger har fra før-britiske Magthaveres Tid.
Den indre By, der omsluttes af Circular Road,
indtager et Areal af 21 km2. I dens sydlige
Del ligger Fæstningen Fort William omgivet
af en Esplanade, Maidan. N. f. denne ligger
Eden Garden og Vandværket, der forsyner
Byen med filtreret Vand fra Floden. Derefter
kommer et Kvarter, der indeholder de fleste
offentlige Bygninger: Vicekongens Palads, det
i dorisk Stil byggede Raadhus, Posthuset,
Toldhuset, Mønten og Bengalens Bank. Ø. f.
Esplanaden ligger den anglikanske Biskops
Palads og mod S. Hospitalet, Sindssygeanstalten
og den zool. Have. Af Kirker har K. to
anglikanske, deriblandt St-Pauls-Katedralen, 25
andre evangeliske og 8 kat., desuden talrige
Moskeer og Templer, der dog alle er uanselige.
De betydeligste Undervisningsanstalter er: det
1857 anlagte Univ., Hindu College, den
muhammedanske Regeringsskole, Sanskrit
College, Medical College, den skotske Læreanstalt,
Bishop College, Calcutta Grammar School,
Handelsskolen o. s. v. Fl. lærde Selskaber har
deres Sæde i K., deriblandt Asiatic Society of
Bengal, ligeledes har Byen et stort Mus., en
bot. og en zool. Have. Den er Sæde for
Indiens Appellationsret og for Indiens Regering.
Talrige Missionsselskaber har Station i K.,
deriblandt en dansk Sømandsmission.
Industrien er ikke betydelig, idet Nabobyen
Haura har indtaget Pladsen som K.’s
Fabrikkvarter. Der findes Jutespinderier,
Bomuldsspinderier, Papirfabrikker og Sukkerfabrikker.
Handelen er meget stor. Der udføres Jute,
Opium, Te, Ris, Huder, Indigo, Bomuld,
Oliefrø, Raasilke, Gummi. Der indføres
Bomuldsgarn, Bomuldstøj, Uld- og Silketøjer, Klæder,
Metaller, Metalvarer, Kul, Petroleum o. s. v.
Havnen strækker sig: i en Længde af 16 km
langs med Bredden af Hugli-Floden, der her
har en Bredde af 2—3 km. Flodskibe og
mindre Dampere har deres Ankerplads i den
nordlige Del af Havnen, hvor der findes fl.
Tørdokker. Store Skibe lægger til S. f. den
Bro, der forbinder K. med Haura, mange af
dem, der ikke med fuld Ladning kan passere
Grundene i Floden, maa dog losse en Del af
deres Ladning i Diamond Harbour, hvor ogsaa
mange af gaaende Skibe indtager den sidste Del
af deres Ladning. Der indgaar og udgaar
gennemsnitlig 3000 Skibe aarlig med 10 Mill. t.
Med de betydeligere europ. Havnestæder staar
K. i regelmæssig Dampskibsforbindelse.
Jernbaner forbinder K. med de forsk. Dele af det
indobritiske Rige. K. blev grundlagt 1686 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
