Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalvariebjerg - Kalvarya - kalve - Kalveboer - Kalvebostrand - Kalvefeber - Kalvehave - Kalveknæ - Kalvekrøs - Kalveløbe - Kalveskind - Kalviller - Kalvinister - Kalvis - Kalvskindet - Kalvø - Kalw - Kalwitz - Kalydon - kalydoniske Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Korsfæstelsen. I Forbindelse med K. staar ofte en
Valfartsvej med de bekendte Stationer,
forestillende Jesu Vandring fra Pilatus til Golgatha.
L. M.
Kalvarya [kal’varija], By i Polen, det
tidligere russ. Guvernement Suvalki, ligger 18 km
S. f. Mariampol ved Njemens Biflod Sheshuppe.
C. 7000 Indb., hvoraf de fleste er Jøder.
G. Ht.
kalve, se Kalvis.
Kalveboer, Farvandet mellem Sjælland og
Amager, som i S. fortsætter Kbhvn’s Havn.
Dybden er i Alm. 1 m, og kun i en smal, til Dels
gravet Rende findes større Dybde; men selv
i denne Rende er der paa en længere
Strækning kun c. 3 m Vand. Vandstanden i K. er
afhængig af Vandstanden i Køge Bugt. Med
stormende Kuling kan Vandet falde 1 à 1 1/2 m
under Middelvandstand. Fra Kysten Ø. f.
Frederiksholm Teglværk er bygget en Dæmning i
sydøstlig Retning til Amager, og paa Sydsiden
af denne en Havn, Slusehavn, fra hvilken der
fører en Sluse gennem Dæmningen. Den
sydlige Del af Renden indtil Strandegaard kaldes
Sorte-Rende. Midt i Indløbet til denne ligger
fra Septbr til Decbr et Fyrskib. Ved
Strandegaard bor Lods. Renden kan kun benyttes af
mindre Skibe og kan uden Lods kun besejles af
lokalt kendte Folk.
G. F. H.
Kalvebostrand, d. s. s. Kalveboer.
Kalvefeber, se Kælvningsfeber.
Kalvehave er et ofte forekommende
Skovnavn, hidrørende fra den Tid, da Husdyrene
var henviste til at søge det meste af deres Føde
i Skovene.
C. V. P.
Kalveknæ (Genu válgum) benævnes en
Misdannelse i Knæregionen. Den viser sig ved, at
Laar og Underben, i St f. at staa i hinandens
Forlængelse danner en udad aaben Vinkel med
hverandre. Misdannelsen skyldes en Bøjning af
Knoglerne i Nærheden af Knæleddet, medens
dette ikke fejler noget. Lidelsen kan dels
opstaa i den tidligere Barnealder som en Følge af
engelsk Syge, dels i Pubertetsalderen og
skyldes da en med engelsk Syge sandsynligvis
beslægtet Sygdom. Anstrengende, navnlig
staaende Arbejde i Overgangsalderen synes at
medvirke til Lidelsens Opstaaen, K. ses derfor ofte
hos Butiksdrenge, Bagerdrenge o. l. K. er altid
misprydende, i højere Grader medfører den
tillige en grim og besværlig Gang og kan i
betydelig Grad nedsætte Arbejdsevnen. De lettere
Grader af Sygdommen fordrer ingen
Behandling, i stærkere udtalte Tilfælde kan
Helbredelse opnaas ad operativ Vej.
V. Sch.
K. kaldes hos de hov- og klovbærende Dyr
den uregelmæssige Stilling, som bestaar i, at
Underarmens og Pibens (Mellemfodens, se
Ydrelære) Længdeakser ikke falder i
hinandens Forlængelse, men danner en Vinkel
med Toppunktet ind mod Legemets Midtplan
saaledes, at Forknæene (Haandrodsledene)
nærmer sig unaturlig stærkt til hinanden.
Betegnelsen K. hidrører fra, at denne Stilling er
alm. hos Kalve. K. er i Reglen en
Udviklingsfejl, som fremkommer under Opvæksten hos
svagelige Individer, hvis Baandapparat i
Forknæledene ikke er stærkt nok til at forhindre
disse i at vige indad under Legemets Vægt.
Den skæve Stilling af Ledfladerne medfører, at
Foden kommer til at vise udad med Taaen
(»fransk Stilling«), og Bevægelsen bliver
uregelmæssig (»svingende«). Værre er det dog, at
Trykket bliver ulige fordelt paa Ledfladerne,
og at der kommer en stærk Stramning i
Baandapparatet og Benhinden paa Ledenes Indside,
som da ogsaa jævnlig af den Grund bliver
Sædet for kroniske Betændelsesprocesser med
(fibrøse) Fortykkelser og Dannelse af Benknuder.
K. er derfor en Bygningsfejl, som for Hestens
Vedkommende forringer Handelsværdien
ganske betydelig.
G. S.
Kalvekrøs, se Halsklædning.
Kalveløbe, se Løbe.
Kalveskind, se Huder.
Kalviller, se Æbletræ.
Kalvinister, Tilhængere af Calvin.
Kalvis, mindre Stykker af Is, der løsbrydes
af Enden af en Bræ ell. af et Isfjæld. Naar
dette sker, siges Bræen ell. Isfjældet at kalve.
G. F. H.
Kalvskindet er det gl. Navn paa den
vestlige Del af den Slette ved Nidelvens Munding,
hvor Throndhjem By nu er opført. Her
udkæmpedes 1179 den afgørende Kamp mellem
Sverre og Magnus Erlingsøn, hvor den sidstes
Fader, Erling Skakke, faldt (se
Trondhjem).
(J. F. W. H.). M. H.
Kalvø, Navnet paa fl. smaa Øer i de
danske Farvande, saaledes K. i Gjenner Bugt (Ø.
Løgum Sogn, Aabenraa Amt), K. i Vordingborg
Bugt S. f. Masnedø (Vordingborg Landsogn,
Baarse Herred, Præstø Amt), 2,9 ha, K. i Guldborg
Sund (Veggerløse Sogn, Falsters Sønder
Herred), 24,3 ha, og den lille, næsten landfaste,
nøgne Holm K. i Skanderborg Sø. Navnet maa
vistnok afledes af det islandske kalfr, der
betyder en lille Ø (se ogsaa ndf. under Kalø),
som ligger ved en større, jfr. Fænø Kalv, Strynø
Kalv m. fl.
H. W.
Kalw [kalf], By i Württembergs
Schwarzwald-Kreds, i en snæver Dal ved Nagold og ved
Jernbanelinierne Zuffenhausen—K. og
Pforzheim—K.—Horb, (1910) 5595 Indb. K. har et
Handels- og Erhvervskammer, Uld- og
Bomuldsindustri og Træhandel. K. kom 1345 til
Württemberg og blev plyndret 1634 af Bayrerne
og 1692 af Franskmændene.
G. Ht.
Kalwitz, se Calvisius.
Kalydon [gr. -do’n], gr. Oldtidsby i
Aitolien, ved Indløbet til den korinthiske Bugt. I
Sagnene Hjemsted for Meleagros, Tydeus og
Deianeira. Ogsaa i hist. Tid var Byen af nogen
Bet. Stedet var 3 km Ø. f. nuværende Bochóri,
med Ringmur og Spor af Templer.
H. A. K.
kalydoniske Jagt. Efter gr. Oldtidssagn
fra Boiotien herskede Kong Oineus i Byen
Kalydon i Aitolien. Ved en Høstfest glemte han
Artemis, da han ofrede Takoffer til alle
Guderne. Af Harme herover udsendte Gudinden da
et mægtigt Vildsvin, som ødelagde de
kalydoniske Marker. For at faa Bugt med dette
Vilddyr samledes efter Kong Oineus’ Indbydelse en
stor Skare gr. Helte, Theseus, Iason, Peleus,
Kastor, Polydeukes o. m. fl. Det lykkedes
Oineus’ Søn Meleagros at nedlægge Vildsvinet,
men derefter vakte Artemis en blodig Strid om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
