- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
442

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kambodja - Kambregne - kambrisk Formation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da Kong Nerodom, der havde regeret siden
1860, døde 24. Apr. 1904, efterfulgtes han af
Kong Sisawath. (Litt.: Moura, Le royaume
de Cambodge
[Paris 1882]; Leclère,
Cambodge, contes et légendes [Paris 1894];
Aymonier, Le Cambodge [Paris 1900—04];
Lajonquière, Inventaire descriptif des
monuments de Cambodge
[Paris 1907]).
M. V.

Kambregne, Kamløv (Bléchnum L.),
Slægt af Engelsødfamilien, hvoraf en Art,
Nordisk Kambregne, Milturt, norsk
Lusgræs, Bjønkam (B. spicant L.) vokser alm.
i den vestlige Del af Norge, medens den er
sjælden i Danmark undtagen paa Bornholm og
i visse Egne af Jylland. De læderagtige Blade er
lancetdannede og enkelt fjersnitdelte, ligesom
kamformede, nogle kortstilkede og golde, andre
langstilkede og frugtbærende. Finnerne paa
disse sidder fjernere fra hinanden og er smallere
end de goldes; de linieformede Frugthobe er
parallelle med Finnernes Midtribbe. Den vokser
vel oftest paa skyggefulde Steder, men kan
dog ogsaa forekomme paa temmelig aaben
Bund, f. Eks. kratbevoksede Heder.
A. M.

kambrisk Formation (Cambrium).
Ældste Formation i den palæozoiske Gruppe,
benævnt saaledes af Sedgwick 1833, som
studerede de til denne Formation hørende
Dannelser i Nordwales (Cambria). Den k. F.’s
Lag hviler i Reglen diskordant paa de
underliggende prækambriske Dannelser, og de
underste kambriske Lag bestaar ofte af rullede
Fragmenter af disse. De kambriske
Bjergarter
har temmelig ens litologisk
Karakter i de forsk. Egne af Jorden og
optræder navnlig som Konglomerater,
Kvartsitter, Sandsten og Skifere; sjældnere forekommer
Kalksten.

Kambriske Plantelevninger
kendes næppe. De kambriske
Dyrelevninger
har stor Interesse, idet de
repræsenterer den ældste, nogenlunde fuldstændig
kendte Fauna. Det ser ud til, at denne Fauna
er udelukkende marin; i hvert Fald kendes
ingen sikre Land- ell. Ferskvandsformer. Der
er indtil nu beskrevet c. 1000 Arter, et Antal,
der staar langt tilbage for de flg. Perioders.
Fra kambriske Aflejringer kendes Svampe,
Meduser, Koraller, hørende til Archæocyathidæ,
Cystoideer og Annelider. Den vigtigste
Dyregruppe er Trilobitterne. De kambriske
Trilobitter er primitivt byggede, Kroppen har i
Reglen et stort Antal Segmenter, Halen er lille
og dannet af et ringe Antal Segmenter, og hele
Legemet har kun ringe Fasthed. Vigtige
kambriske Trilobitslægter er: Agnostus, Olenellus,
Olenus, Peltura, Paradoxides, Conocoryphe. De
leverer os de vigtigste kambriske
Ledeforsteninger. Af andre Krebsdyrgrupper kendes
Phyllocarider og Ostracoder. Brachiopoderne er
alm., særlig Former med hornagtig Skal; de
leverer ogsaa vigtige Ledeforsteninger; vigtige
Brachiopodslægter er: Obolella, Lingula,
Discina, Orthis, Kutorgina. Endvidere kendes
Muslinger, Snegle (Raphistoma, Cyrtolites),
Pteropoder (Hyolithes) og Cephalopoder
(Cyrtoceras).

Inddeling. Næsten alle Vegne har man
kunnet gennemføre en Tredeling af de
kambriske Dannelser; de 3 Afdelinger benævnes efter
karakteristiske Trilobitslægter:
Olenellus-Etagen (nederst), Paradoxides-Etagen (mellemst)
og Olenus-Etagen (øverst). Lokal
Udvikling
. I England forekommer kambriske
Aflejringer i Nordwales, Sydwales, paa
Grænsen mellem Wales og England samt i
Nordvest-Skotland og Øst-Irland. De deles i:
Olenus-EtagenLingula Flags.
Paradoxides-EtagenMenevian Beds.
Harlech Grits.
Solva Beds.
Olenellus-EtagenCaerfai Beds og
Serpulite Grits.


Caerfai Beds og Solva Beds bestaar forneden
af Konglomerater, hvorpaa der følger Sandsten
og Skifere. Deres samlede Mægtighed er nogle
Steder i Wales over 3000 m. Menevian Beds
er hovedsagelig Skifere; Mægtigheden er c. 200
m i Wales. Lingula Flags er Skifere og
Sandsten; Mægtigheden er over 950 m i Wales.

I Sverige er kambriske Aflejringer
fyldigst repræsenterede i Skaane; kendte
Lokaliteter er Andrarum i Østskaane og Fogelsång
ved Lund. De forekommer endvidere paa Öland,
i Småland, Östergötland, Vestergötland
(Falbygden, Lugnåsberget, Kinnekulla samt Halle-
og Hunneberg), Nerike, Dalarne, Jämtland,
Ångermanland samt i Lapland.
Olenellus-Afdelingen dannes nederst af en Sandsten, den
saakaldte Fucoidsandsten; oven paa denne følger
Lerskifere og sandede Skifere.
Paradoxides-Afdelingen og Olenus-Afdelingen bestaar
hovedsagelig af Skifere, der ofte er udviklede som
Alunskifere og indeholder Boller ell. Lag af
bituminøs Kalk.

I Danmark forekommer kambriske
Dannelser paa Bornholm. De slutter sig nær
til de skaanske. S. f. Granitterrainet
forekommer Nexø Sandsten i et 24 km langt og 2—5
km bredt Bælte. Det er en haard tydeligt
lagdelt Sandsten af hvid, graalig ell. rødlig Farve.
Mægtigheden er c. 60 m. Dens Lag falder
svagt mod S. Forsteninger er hidtil ikke
fundne i den. Den benyttes en Del til Bygningssten
og er blandt andet anvendt til Frihedsstøtten
og Fundamenterne til Universitetet i Kbhvn.
S. f. Nexø Sandstenen indtager grønne Skifere
et temmelig stort Fladerum. Det er en sandet,
glimmerrig, graagrøn Lerskifer, som kun lader
sig kløve i uregelmæssige Plader. Den
indeholder de ældste kendte danske Forsteninger
(Hyolithes). Mægtigheden er 60 m. Nexø
Sandstenen og de grønne Skifere repræsenterer
rimeligvis Olenellus-Etagen paa Bornholm.
Paradoxides-Etagen findes ved Læsaa og ved
Öleaa. Den er udviklet som Lag af
Alunskifer, den saakaldte nedre Alunskifer,
Antrakonit og Andrarumkalk af ringe
Mægtighed. Alunskiferlagene indeholder kun faa og
daarlige Forsteninger, hvorimod
Antrakonittens Forsteninger er bedre bevarede. De
hyppigste er Paradoxides Tessini, Agnostus
lævigatus
o. a. Agnostus-Arter. I Andrarumkalken
lindes ogsaa gode Forsteninger, af hvilke den
vigtigste er Centropleura Loveni.
Olenus-Etagen ses i en Række gode Profiler i Bredderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free