Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kammermester - Kammermusik - Kammermusiker, Kammersanger - Kammermusikforeningen - Kammerovne - Kammerpresse - Kammerraad - Kammerret - Kammersager - Kammersanger - Kammersee - Kammersekretær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men ikke regnedes til Rigsembedsmændene (se
Rentemester). Ogsaa Sverige havde i
Middelalderen, i hvert Fald siden Beg. af 14.
Aarh. en K.„ hvis Embede dog ikke synes at
have haft særlig stor Bet. Det forekommer ikke
mere i Vasatiden, men faar senere et
Modstykke i Skatmesteren. I Norge kaldtes den
tilsvarende Embedsmand i Middelalderen for
Fehirde. (s. d.). Om lgn. Embeder i andre
Lande, se camerarius.
P. J. J.
Kammermusik, Betegnelse for den Art
musikalske Kompositioner, der er skrevet for og
særlig egner sig til Opførelse i mindre Rum,
til Forskel fra større Koncertmusik, Teater- og
Kirkemusik. Benævnelsen K. stammer fra den
Periode — omkr. Aaret 1600 —, da Musikken,
der opr. henvendte sig til den størst mulige
Offentlighed, ogsaa blev tagen i Brug under
private Forhold, da Fyrster og Stormænd i
deres Hofgemakker (Kamre) lod sig underholde
af deres Kammerkomponister,
Kammermusikere og Kammersangere, altsaa omfattende alt,
hvad der ikke var Teater- og Kirkemusik,
ogsaa de større Former i Instrumentalmusikken,
Suiter, Symfonier og Ouverturer, en- og
flerstemmige Sangkompositioner, Madrigaler,
Kammerduetter, Kammerkantater o. s. v. Nutildags
trækkets Grænserne for K. snævrere; den
omfatter — i Modsætning til de store
Orkesterkompositioner, Teater- og Kirkemusik —
Kompositioner for eet ell. fl. Soloinstrumenter,
særlig altsaa Sonater for enkelte Instrumenter,
Duos, Trios, Kvartetter, Kvintetter o. s. v.,
Sange og Romancer for enkelte Stemmer med
Klaverledsagelse. M. H. t. Stedet for Udførelsen
har K. derimod mistet sin Begrænsning, idet
megen K. opføres i store Koncertlokaler —
hvilket dog i Reglen medfører et uheldigt
Misforhold, idet den fine Udarbejdelse af
Enkelthederne, der er et Særkende for
Kammerstilen og en Slags Erstatning for den
Virkning, der i større Former kan opnaas ved
Maissevirkning og Forskellen i Klangfarven, ikke
kan komme til sin fulde Ret i større Rum.
(Litt.: Nohl, »Die geschichtliche
Entwickelung der K.« [Braunschweig 1885]).
S. L.
Kammermusiker, Kammersanger, opr.
Benævnelsen paa de Musikere ell. Sangere, der
stod i Fyrsters ell. andre Stormænds private
Tjeneste; nutildags i Reglen kun en Titel, i
Tyskland i Reglen som alm. Titel for ethvert
Medlem af et fyrsteligt Kapel (Hofkapellet i
Berlin f. Eks.), i Danmark en Hoftitel, der som
særlig Udmærkelse tillægges enkelte Personer
uden at medføre særlige Hverv ell. Indtægter.
S. L.
Kammermusikforeningen i Kjøbenhavn
stiftedes 5. Decbr 1868 af Franz Neruda
med det Formaal ved ugentlige Musikaftener
at udbrede Kendskab til og dyrke
Kammermusikken under de privat-selskabelige Forhold,
der svarer til dennes egl. Væsen. Grænsen for
Medlemmernes Antal sattes opr. til 99, senere
til 200, 250, og er nu oppe paa 450. De deles
i aktive — hovedsagelig Medlemmer af det kgl.
Kapel — og passive, og Møderne holdes een
Gang ugentlig i Vintersæsonen efter Teatertid.
(Litt.: Angul Hammerich, »K.
1868—93, Notitser og Statistik« [Kbhvn 1893];
Samme »K. 1868—1918« [Kbhvn 1918]).
S. L.
Kammerovne, en Art store Ovne til
Udvinding af Stenkulsgas under store Forhold ell.
til Cindersproduktion. Se Kulgas (Afsnit E)
og Koksværker.
R. T.
Kammerpresse, se filtrere, S. 45.
Kammerraad var i Danmark fra først af
en Emibedsbetegnelse (se
Kammerassessor), men er nu blot en Titel, der, efter som
»virkelig« er brugt i Udnævnelsen ell. mangler,
giver Rang henh. i 6. ell. 7. Rangklasse Nr 2.
I Sverige er K. Benævnelsen paa
Medlemmerne af Kammerkollegiet (s. d.). Derimod
betegner Kammerretsraad et Medlem af
Kammerretten, der er en halvt judiciel, halvt
administrativ Institution, omtr. svarende til den
i Danmark i ældre Tid bestaaende Kammerret
(s. d.).
P. J. J.
Kammerret. Under Enevælden henhørte den
største Del af Statens Penge- og
Regnskabsvæsen og de dermed i Forbindelse staaende
Anliggender under »Rentekammeret«
(»Skatkammer-Kollegiet«, »Kammer-Kollegiet«). Dette
omfattede saaledes en væsentlig Del af, hvad der
senere er henlagt under Finans-, Indenrigs- og
Landbrugsministeriet. Allerede en Frd. af 30.
Decbr 1660 bestemte, at ingen skulde kunne
søge nogen Beskyttelse ell. Dilation ved
sædvanlig vidtløftig Rettergang paa Hjemtinget i
Sager »Vore Rigers Intrader angaaende«, men
at saadanne Sager herefter skulle »udi Voris
Cammer-Collegio Immediate foretagis, flittigen
forhøris, oc uden nogen Ophold endelig
affhandlis«. Kammer-Kollegiet var saaledes blevet
Domstol i alle Regnskabs- og Kammersager og
benævnedes som saadan »K.«. Den nærmere
Ordning af K. blev truffen ved Frd. af 30. Juli
1684, 18. Marts 1720 og 31. Decbr 1742. Ved
Frd. 15. Juni 1771 henlagdes imidlertid
Kammersager til den samtidig oprettede Hof- og
Stadsret og ved Frd. 17. Febr 1774 i det hele
til den alm. Underret.
K. (Kammergericht) i Berlin har dels en
Overlandsrets alm. Kompetence og dels
Kompetence i visse særlige Forhold.
E. T.
Kammersager, Sager ang. »Kongens (ɔ:
Statens) Indkomster«. Disse, der tidligere havde
hørt for Kammerretten, henlagdes ved Frd. 17.
Febr 1774 til den alm. Underret, men saaledes,
at de, naar nogen vilde paaanke
Underretsdommen, indankedes lige for Højesteret, altsaa med
Overspringelse af Melleminstansen. I Praksis
lod man dog Stempel- og Arveafgiftssager
følge den sædvanlige Instansrække.
Retsplejeloven af 1916 har ikke opretholdt de for K.
særlige Regler.
E. T.
Kammersanger, se Kammermusiker.
Kammersee [’kamərze.], se Attersee.
Kammersekretær eller, som Navnet opr.
lød, Kammerskriver, blev under
Kristian IV Betegnelsen for den Embedsmand, som
bestyrede de Indtægter, der ikke indgik i den
alm. Statskasse, Renteriet, men i »Kongens eget
Kammer«, over hvilket Kongen øvede en friere
og mere privat Raaden. Embedet beklædtes
under Frederik III af Christoffer Gabel og senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
