Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kammuslinger - Kamp (se Graasten) - Kamp (i norske Fjeldnavne) - Kamp, Jens - Kampagne - Kampagne (Søv.) - Kampaner - Kampanien - Kampechetræ - Kampen - Kampen, Jacob van - Kampen, Nicolaas Godfried van - Kampen for Tilværelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har en meget anselig Størrelse, og deres
Skaller er undertiden benyttede som Drikkeskaale
(Se Jakobsmusling) ell. som
Gratin-Skaller (navnlig P. Maximus L.).
(A. C. J.). C. M. S.
Kamp, se Graasten.
Kamp, i Norge meget alm. i Fjeldnavne,
især i det østenfjeldske Norge, f. Eks.
Skeikampen, Hestbjørkampen o. fl., betegner, at
Toppen er mere ell. mindre afrundet. Paa lgn.
Maade er Kampesten Navn paa runde
Stene i Modsætning til skarpkantede. N. f. det gl.
Oslo ligger en rund Kolle benævnt Kampen,
den er nu indlemmet i Kria By, fuldt bebygget
og udgør et eget Sognekald. Paa Toppen er
anlagt et Reservevandbassin med omliggende
mindre Park, hvorfra smuk Udsigt over Byen.
(J. F. W. H.). M. H.
Kamp, Jens, dansk Folkemindesamler, f.
11. Febr 1845 i Stadil Sogn (Vestjylland), d. 23.
Maj 1900 som afskediget Lærer i Kbhvn. K.
har udg. en større Samling »Danske
Folkeminder« 1877, væsentlig indsamlet under hans
Højskolevirksomhed paa Røgen, Høng og Marielyst,
og et Par Bind »Danske Folkeeventyr«, særlig
indsamlet under Lærervirksomhed paa Bogø
1876—80. Hans efterladte Papirer, deriblandt
paabegyndt Manuskript til en anden Samling
af »Danske Folkeminder«, findes paa Dansk
Folkemindesamling paa det kongelige Bibliotek.
(Litt. A. Olrik’s Nekrolog i »Dania«, VII,
S. 233—35; H. Ellekilde, i »Lærerne og
Samfundet«, I [1914], S. 51—53).
(A. O.). H. El.
Kampagne [’panjə] (fr.), Land, Mark;
Felttog; Driftsperiode ved industrielle
Foretagender, f. Eks. Sukkerfabrikker. —
Kampagnen, d. s. s. Campagna di Roma.
Kampagne [-’panjə] (Søv.) kaldes en
Opbygning paa tidligere Orlogsskibes Agterdæk. Paa
Agterkant af denne førtes under Eskadresejlads
een ell. fl. Lanterner — K.-Lanterner — til
Vejledning for de efterfølgende Skibe.
C. B-h.
Kampaner er smaa Flankeringskasematter,
som anvendtes i den gl. ital. Befæstningskunst
(16.—17. Aarh.) for at opnaa en raserende
Beskydning af Graven.
Sch. P.
Kampanien (Campania), Landskab
(Compartimento) i det sydvestlige Italien, strækker
sig i en Længde af c. 75 km og en Bredde af
20—30 km langs Halvøens Vestkyst. Det er
overvejende et Sletteland, over hvilket enkelte
Vulkaner (hvoriblandt Vesuv) hæver sig. Det
gennemstrømmes af Floderne Garigliano (Liri)
og Volturno. K. er en af Italiens frugtbareste
og bedst dyrkede Egne, kun Egnen om
Volturno er for sumpet, og frembringer en rig
Høst af Hvede, Oliven, Frugt, Vin, Silke, Hamp
o. s. v.; Citron- og Orangeplantninger er alm.
og Kaktus og Agave vokser vildt. Romerne
kaldte K. Regio felix, nu bærer det ofte Navnet
Campagna felice (det lykkelige K.) ell. Terra
di Lavoro. Administrativt deles K., som (1915)
er 16240 km2 med 3426000 Indb., i Provinserne
Caserta, Napoli, Benevento,
Avellino og Salerno.
C. A.
Kampechetræ [-’pæsjə], se Blaatræ og
Hæmatoxylon.
Kampen [’kampə(n)], By i den nederlandske
Prov. Overyssel ved venstre Bred af Yssel og
ved Jernbanelinien Utrecht—K., er omgivet af
Grave og Parkanlæg, har fl. gl. Kirker et gl.
Raadhus, en 1874 opført Bro over Yssel, et
Gymnasium, et Præsteseminarium, Garnison og
(1909) 20600 Indb. Der findes Skibsbyggeri,
Maskinfabrikation og især Cigarfabrikation. K. var
i 14. Aarh. en fri Hansestad, hvis betydelige
Handel gik tilbage ved Yssel-Mundingens
Tilsanding, men i de senere Aar atter har hævet
sig ved Mundingens Uddybning. 1578 erobredes
Byen af Hollænderne, 1672 af Franskmændene.
G. Ht.
Kampen [’kampə(n)], Jacob van,
nederlandsk Arkitekt, f. i Amersfort 1595, d. paa
et Landgods smst. 1657. Efter en Italiensrejse
bosatte han sig i Amsterdam, hvor han, ligesom
sin Kaldsfælle Pieter Post, brød med den
brogede Renaissance og Barok og i Tilslutning til
Palladio blev Foregangsmand for den
nederlandske Klassicisme. Hans Hovedværk er
Raadhuset, nu det kgl. Slot i Amsterdam, hvor de
antikke Motiver dog kun er benyttede
ubehjælpsomt og smaaskaaret; Facaden er foruden
ved Risalitter delt vandret i to
Pilasterstillinger, hver omfattende to Etager.
C. A. J.
Kampen [’kampə(n)], Nicolaas Godfried
van, nederl. Historiker og Litteraturhistoriker,
f. 15. Maj 1776 i Nærheden af Haarlem, d. 15.
Marts 1838 i Amsterdam. Han studerede
Historie og Litteratur i Leyden, fik 1815
Ansættelse som Lektor i Højtysk ved
Leyden-Universitetet og blev 1829 Prof. i fædrelandsk Historie
og nederlandsk Litteratur ved Amsterdams
Athenæum. I denne Stilling vedblev han at
virke til sin Død. Han har udfoldet en
overvældende litterær Virksomhed, og hans Skr
falder paa mange forsk. Omraader. Snart
syslede han med Historie og Biografi, snart
beskæftigede han sig med Litteraturhistoriens
forskellige Afsnit. Ogsaa Kirkehistorie har han
dyrket i en Bog om den kristne Kirkes
Historie indtil Korstogene. Han oversatte
Oldtidsforfattere, som f. Eks. Medea af Euripides og
et Udsnit af Herodot, og udgav en tysk, fransk
og nederlandsk Antologi. Her skal kun nævnes
nogle faa af Titlerne paa hans Bøger:
»Beknopt geschiedkundige overzigt der groote
gebeurtenissen in Europa van den vrede van
Amiens tot op de verovering van Parijs« (1814,
anset for hans Hovedværk), »Geschiedenis der
Franschen heerschappij in Europa (8 Bd
1815—23), »Staaten Aardrijkskundige Beschreiving;
van het Koninkrijk der Nederlanden« (1816, 2.
Udg. 1827), »Verdedigning van het goede der
negentiende eeuw tegen de bezwaren van Mr.
Is. da Costa« (1823), »Geschiedenis van
Griechenland« (7 Bd 1827—35), »Redevoering over
den geest der Nederlandschen letterkunde
vergeleken met die van andere volken« (1830),
»Geschiedenis der Nederlanders buiten Europa«
(1831—33), »De invloed van Nederland op het
overige Europa« (1833), »Levens van beroemde
Nederlanders sedert het midden der 16. eeuw«.
(1838—40).
A. I.
Kampen for Tilværelsen, se
Udviklingslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
