Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kanadiske Søer - Kanadol - Kanagava - Kanake - Kanaker - Kanal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kanadiske Søer, Fællesnavn for de 5 store
Ferskvandssøer i Nordamerika mellem
Dominion of Canada og U. S. A., nemlig Øvre-
(Lake Superior), Michigan-,
Huron-, Erie- og Ontario-Søen (s. d.).
Deres samlede Areal er 247000 km2 ell. 6 Gange
saa stort som Danmarks; Øvre-Søen er
Jordens største Ferskvandssø. Gennem St
Lawrence Floden sender de deres Vand til
Atlanterhavet. En meget betydelig Skibsfart foregaar
paa disse Søer, der i høj Grad fremmer den
økonomiske Udvikling af de omliggende Dele
af U. S. A. og Kanada.
G. Ht.
Kanadol, en Slags Petroleumsbenzin med
Kogepunkt c. 60° C.
Kanagava, Provins i Japan paa Vestsiden
af Tokio-Bugten, 2401 km2 med (1908) 942783
Indb. Hovedstaden K. var den Havnestad, der
paa Øen Hondo først blev aabnet for
Udenrigshandelen. Den blev dog snart efter opgivet
som Traktathavn p. Gr. a. Havnens ringe
Dybde og tillige p. Gr. a. dens Beliggenhed ved
den store Landevej, Tokkaido, hvor det i den
første Tid ofte kom til blodige Sammenstød
mellem Europæerne og de til og fra
Hovedstaden dragende jap. Lensfyrster med deres
bevæbnede Følge. Byens Privilegier blev
derfor overførte til det mere afsides liggende
Fiskerleje Jokohama, hvor der blev anlagt en
Havn (1859), ved hvilken den ny Storstad
Jokohama hurtig blomstrede op, medens K. gik
tilbage.
M. V.
Kanake [gr. -’nake.] (gr.) var efter gr. Sagn
Datter af Aiolos og Enarete. Ved Poseidon blev
hun Moder til fl. Sønner, bl. a. Nereus og
Aloeus. P. Gr. a. forbryderisk Kærlighed til sin
Broder Makareus dræbte hun sig selv med et
Sværd, som Faderen havde sendt hende. Det
sidstnævnte Forhold var Genstand for en
berømt, tabt Tragedie, Aiolos, af Euripides.
H. A. K.
Kanaker, den indfødte Betegnelse for de
opr. Beboere af Sandwich-Øerne. Navnet
bruges ogsaa om Beboerne af de øvrige Øer i det
stille Ocean, baade Polynesiere og Melanesiere,
saaledes om de melanesiske Arbejdere, der i
sin Tid i betydeligt Antal indførtes til
Sukkerplantagerne i Queensland.
M. V.
Kanal, en aaben, ved Kunst fremstillet
Ledning for Vand; K. anlægges væsentlig med 3
forsk. Formaal for Øje og kan m. H. t. disse
inddeles i 3 Grupper: 1) K., der tilleder
Vand, enten til Byers, Fabrikkers, Møllers,
Kraftværkers o. l.’s Forsyning ell. til Vanding af
dyrkede Arealer (Enge og Marker); disse
benævnes Tillednings-K., i sidste Tilfælde
specielt Vandings-K. ell.
Engvandings-K., 2) K., der afleder Vand, enten
afbenyttet Vand fra Byer, Fabrikker, Møller og
Kraftværker, ell. Vand, som, naar det ikke
bortlededes, vilde gøre Skade paa dyrkede og
bebyggede Arealer, enten Grundvand, Kilder ell.
Tilløb fra tilgrænsende højere Land, disse
benævnes Aflednings-K., og 3) K., der tjener
Trafikken, kunstige Vandveje,
Skibsfarts-K. Disse 3 Hovedtyper kan dog ikke
holdes strengt sondrede, idet større Tillednings-
ell. Aflednings-K. hyppig samtidig benyttes til
Skibsfart, saaledes bl. a. Canal d’Ourcq, der
opr. er anlagt for at forsyne Paris med Vand,
Naviglio Grande K. og Pavia K. i Milano, der
begge er Vandings-K., Afvandings-K. i Holland,
Østfriesland og Oldenburgs Mosestrækninger,
Chicago-drainage-canal, der tjener Chicagos
Afvanding, men samtidig forbinder
Michigan-Søen med Illinois-Mississippi-K. og derigennem
med Mississippi o. m. a.
1) Tillednings-K. tjener til at føre Vand
fra en ell. anden naturlig Vandsamling,
Vandløb, Sø, Kilde ell. fra en ved Kunst dannet
Beholder (Reservoir) til Anvendelsesstedet. K.
føres da efter en af rette Linier og Cirkelbuer
bestaaende Linie, den saakaldte Kanallinie,
mellem de to givne Endepunkter, i Reglen paa
en saadan Maade, at det med Kanalanlæg
forbundne Jordarbejde bliver saa billigt som
muligt. K.’s Tværprofil er, naar K. graves i Jord,
altid trapezoidalt; hvis dens Sider dannes af
Klippe, Murværk, Beton ell. Træ, gøres dens
Tværsnit rektangulært, i alle Tilfælde bliver i
Reglen Middelbredden 2 à 4 Gange
Vanddybden. K.’s Fald, Forholdet mellem Vandspejlets
Højde ved K.’s Endepunkter og dens Længde,
afpasses saaledes i Forhold til den Mængde
Vand, den skal kunne føre (dens Vandføring),
og dens Tværsnitsareal, at den Hastighed,
Vandet faar under Bevægelsen, ikke bliver saa
stor, at K.’s Bund ell. Sider udskæres, men
paa den anden Side maa det undertiden ogsaa
paases, at denne Hastighed ikke bliver saa
ringe, at Stoffer, der i opslæmmet Tilstand
føres med af Vandet, bundfælder i K. Dette er
f. Eks. ofte af Bet. ved Vandings-K., hvor Vand
tages fra Vandløb, netop med det Formaal for
Øje, at dettes opslæmmede Stoffer skal føres
ind paa Vandingsarealet for at forbedre
Jorden; ligeledes gælder dette om de K., der ofte
anlægges til Bortførsel af Byers Spildevand ud
til uden for disse liggende Sandarealer, hvor
Kloakvandet benyttes til at gøre disse tjenlige
til Dyrkning af forsk. Kulturplanter
(Køkkenurter o. l.). Saadanne Vandingsarealer findes
f. Eks. ved Berlin, Paris, Danzig, o. s. v.
Forholdet mellem K.’s Fald, Vandets Hastighed
og Tværsnitsprofilet bestemmes ved Hjælp af
de hydrodynamiske Love (se
Hydrodynamik). Er den tilstedeværende Højdedifferens
mellem K.’s to Endepunkter saa stor, at K.’s
Fald bliver for stort, større end den tilladelige
Hastighed kræver, koncentreres Faldet paa
passende Steder ved de saakaldte Styrt,
kunstige Vandfald, pludselige Fald i Kanalbunden,
byggede af Træ, Murværk ell. Beton, særlig
sikrede mod Underskæring af Strømmen, over
hvilke Vandet falder ned; Strækningerne
mellem to paa hinanden flg. Styrt har da kun det
til den tilladelige Hastighed svarende Fald. Er
den mellem K.’s to Ender tilstedeværende
Højdedifferens ikke tilstrækkelig stor, kan man
maaske forøge denne ved at hæve Vandspejlet
ved K.’s øvre Ende. Skal Vandet saaledes
tages fra et Vandløb, kan dette opstemmes (se
Stæmmeværk); det samme kan maaske
gøres ved en Sø ved Afspærring ell. Opslemning
af dens Afløb. Kan intet af disse Midler
benyttes, maa Vandet løftes tilstrækkelig højt ved
Vandløftningsredskaber (Pumper, Skruer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
