Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kancelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benævnelser sigter til en forsk. Stilling og
Virksomhed. I 15. og Beg. af 16. Aarh. bliver
Skriver den hyppigste Betegnelse, ved Siden af
hvilken man dog ogsaa møder Titlen
Sekretær, der sandsynligvis har været finere. Alle
disse Embedsmænd var vistnok i ældre Tid
Gejstlige, men i 15. Aarh. var dette ikke
længere nødvendigvis Tilfældet, skønt stadig
sædvanligt. Meget ofte forenede de med deres
Tjeneste i K. en gejstlig Stilling, saaledes hyppigt
et Kanonikat i et Domkapitel, og 1238 havde
Paven ligefrem givet Valdemar Sejr Ret til at
bruge en Kannik fra hver af Katedralkirkerne
til Rigets Tarv ell. til sin personlige Tjeneste.
Mange af Kancelliembedsmændene avancerede
ogsaa med Kongens Støtte til høje Stillinger
i Kirken, idet de blev Biskopper ell. Prælater
i Kapitlerne, og Tjenesten i K. har sikkert i
det hele været anset. Kancellisproget var her
som andetsteds opr. Latin, der kort efter 1400
temmelig pludselig viger Pladsen for Dansk,
saa at Latinen senere kun undtagelsesvis finder
Anvendelse. Forretningsgangen, om hvilken man
kun ved meget lidt, har sikkert været simpel
og lidet regelbunden, hvortil det bidrog, at K.
intet fast Hjemsted havde, men maatte følge
med Kongen paa hans Rejser, paa hvilke man
da ogsaa maatte medføre de nødvendigste
Arkivalier. Først siden Kongerne i 15. Aarh.
valgte Kbhvn til deres Hovedopholdssted,
indtraadte der efterhaanden nogen Bedring heri,
men helt ophørte K.’s ambulante Karakter
først et Par Hundrede Aar senere. Medens det
vides, at K. allerede i ældre Tid har haft
Bøger, indeholdende Fortegnelser over Kongens
Gods og Indtægter, se Kong Valdemar’s
Jordebog, og ligeledes Brevbøger med
Afskrifter af vigtige Aktstykker i Kongens
Værge, synes Kristoffer af Bayern at være den
første, der har indført Registrering af udgaaende
Breve, og denne Foranstaltning fik endda
foreløbig kun en meget begrænset Karakter, idet
den vistnok kun har omfattet enkelte
Kategorier af Breve og næppe en Gang altid m. H. t.
disse er blevet strengt gennemført. I hvert Fald
er der endnu fra den flg. Tid kun bevaret
enkelte saadanne Registranter. En fastere Ordning
indtræder først ved Kristian II’s Tronbestigelse
1513, idet der fra nu af føres Registre over alle
Kongens aabne Breve, der i hvert Fald optages
i Udtog, Fra Frederik I’s Tid er bevaret en lgn.
Bog, indeholdende Afskrifter af ell. dog
Optegnelser om lukkede Breve, de saakaldte
Missiver (s. d.), og siden 1535 haves en fortløbende
Rk. Bøger over begge Slags Breve, henh. kaldte
Registre og Tegnelser, hvilke inden
længe bliver virkelige Kopibøger, men ganske
vist langtfra altid er fuldstændige. Disse
Registre og Tegnelser, som man med et fælles
Udtryk plejer at kalde »Kancelliets
Brevbøger«, er nu trykte for Tiden indtil 1620,
bortset fra de ældste dog kun i Uddrag og kun
for saa vidt de vedrører Danmarks indre
Forhold. Foruden de Forretninger, som i første
Linie paahvilede Kancelliembedsmændene,
nemlig at koncipere og renskrive Kongebrevene,
benyttedes de allerede i Middelalderen paa mange
Maader i Forvaltningen, ikke blot saaledes at
de refererede Sagerne for Kongen og raadede
ham m. H. t. deres Afgørelse, men ogsaa ved
at der overdroges dem selvstændigere Hverv,
der kun stod i løs Forbindelse med deres
Embedsstilling, saaledes navnlig Hverv i
Diplomatiet og i Finansforvaltningen, men det er ganske
vist ikke altid klart, om de Sekretærer ell.
Skrivere, som der her er Tale om, virkelig
tillige har gjort Tjeneste i K. Vistnok fra
Kristian II’s Tid haves en Instruks for forsk.
Hofembedsmænd, deriblandt Kansleren, som gaar
ud paa at gennemføre en mere ordnet
Forretningsgang og rimeligvis er en Efterligning af
et udenlandsk Forbillede. I hvilket Omfang den
virkelig er bleven gennemført, vides dog ikke.
Efter Reformationen skiftede K.’s Personale
Karakter. Det bestod nu foruden af Kansleren
af en øverste Sekretær, der var en Slags
Departementschef, og et Antal Sekretærer,
hvilke alle var adelige. Sekretær stillingen var nu
den Vej, ad hvilken unge Adelsmænd praktisk
uddannede sig til de højere Statsembeder, men
denne Maade at rekrutere Personalet paa var
næppe altid heldig for Tjenesten, og
Forretningsgangen kan næppe heller siges at have
gjort synderlige Fremskridt i Tiden indtil
Enevælden. Først siden 1626 begyndte man at samle
og gemme de indkomne Breve, og til at føre
Journaler over disse naaede man overhovedet
ikke. Medens efter 1460 Hertugdømmerne og
senere den kgl. Del af dem indtil 1523 styredes
gennem det alm. K., der derfor ogsaa havde
tyske Skrivere, bevarede Frederik I efter sin
Tronbestigelse det K., han havde haft som
Hertug, og udvidede dets Virksomhed til
Hertugdømmerne som Helhed. Herved fremkom der
ved Siden af det ældre K., som senere, dog
vistnok først siden 1660, kaldtes Danske
Kancelli, et særligt Tysk K., der
efterhaanden ogsaa overtog den Riget vedrørende
Korrespondance, som førtes paa Tysk ell.
Latin, hvilket vil sige den diplomatiske
Korrespondance med det sydlige og vestlige Udland.
Korrespondancen med Sverige og Rusland blev
derimod under Danske K. Over Tyske K.’s
Breve i udenrigske Anliggender førtes en
særlig Registrant »Ausländisches Registrant«.
Som K. for Hertugdømmerne var Tyske K.
uafhængigt af Kansleren og det ældre K., men i
øvrigt maatte det korrekt opfattes som en blot
Afdeling af dette, hvad dog ikke hindrede, at
det faktisk i Reglen var næsten selvstændigt, se
Kansler. Personalet i Tyske K.
rekruteredes noget anderledes end i Danske K.
Flertallet af Embedsmændene stammede fra
Hertugdømmerne ell. Udlandet, og Adelsskab var
ikke her nogen nødvendig Betingelse for
Ansættelse, idet ogsaa Borgerlige med lærd
Uddannelse havde Adgang. I St f. Sekretær brugtes
her undertiden Benævnelsen Verwandter. Nogen
øverste Sekretær fandtes ikke. Ang. den
Udvikling af K.’erne til virkelige
Forvaltningsorganer, som i 16. Aarh. efterhaanden finder Sted,
er det fornødne bemærket under Kansler,
hvor der ogsaa er gjort Rede for den
Ekspedition, der hørte under Rigens Kansler, som ikke
under sig havde noget egl. K., men bistodes af en
Embedsmand med Titelen Rigens Skrivere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
