Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapacitet - Kapacitet - Kapalika - Kapaneus - Kap Breton - Kap Cad - Kapdue - Kapel - Kapel (tekn.) - Kapel (mus.) - Kapellan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højde, er større hos Mænd end Kvinder. Den
aftager stærkt fra det 35. til det 65. Aar.
Ved Sygdomme i Aandedrætsorganerne aftager
den ligeledes, og man troede en Tid at kunne
benytte Maalinger af Vitalkapaciteten (ved
Hjælp af et Spirometer) til at diagnosticere en
begyndende Lungesvindsot.
(Lp. M.). H. I. B.
Kapacitet bruges i Fysikken om Evne til
at optage noget. Varme-K., et Stofs Evne til
at optage Varme, se Varmefylde.
Elektrisk K., se Elektrostatik, S. 79.
K. S. K.
Kapalika, en Slags çivaïtiske Asketer i
Indien, som pyntede sig med Hjerneskaller,
hvoraf de ogsaa spiste og drak berusende Drikke,
og bragte Menneskeofre til Bhairava (s. d.) samt
optraadte som Troldmænd. De repræsenteres
vel nu kun af nogle afskyede og frygtede
Individer af den beslægtede Sekt Aghorin, som
kun benytter Sektens Insignier til at tiltvinge
sig Almisse, spise og drikke, hvad man giver
dem, selv Skarn og Aadselkød, smører Kroppen
ind med Skarn og bærer det om med sig i en
Træskaal ell. Hjerneskal for enten at sluge det
for Penge ell. kaste det paa dem, som ikke vil
give noget, og flænger deres Lemmer for at
bringe Blodskyld over de ugavmilde.
(S. S.). D. A.
Kapaneus [gr. -’næ^us], oldgr. Sagnheros. Det
fortælles, at han var Søn af Hipponoos og gift
med Euadne. I de homeriske Digte omtales
Stenelos som en Søn af K. Han var en af de 7
Fyrster, der sammen med Polyneikes drog mod
Theben, og var en kæmpestærk, men tillige
meget voldsom Mand, som havde erklæret, at han
vilde kunne erobre Byen selv mod Gudernes
Vilje. Da han under Hovedangrebet paa Byen
satte Stormstigen til Muren og allerede var ved
at bestige den, ramte Zeus ham imidlertid til
Straf for hans Overmod med sin Lynstraale.
Ved hans Jordefærd styrtede Euadne sig i
Ligbaalet og omkom. Efter en anden Overlevering
blev K. igen vakt til Live af Asklepios.
H. A. K.
Kap Breton [-’bretən], d. s. s. Cape
Breton.
Kap Cad [-kåd], Cape Cod, et stejlt
Forbjerg paa Østkysten af U. S. A., Staten
Massachusetts, ligger paa Spidsen af en
hesteskoformet Halvø, som omslutter den 35 km brede
Cape Cod Bay. Paa Forbjerget ligger et
stærkt Fyr. Ved Halvøens Grund er nu gravet
en Skibskanal, saa at Kystfartøjerne kan
undgaa den farlige Vej rundt om K. C.
G. Ht.
Kapdue, se Stormfugle.
Kapel (fr. chapelle, af mlat. capella, af lat.
capa) kaldes en i Reglen til Bøn ell. særlig
offentlig ell. privat Gudstjeneste bestemt Art
mindre Kirkebygning, der efter dens forsk.
Benævnelser enten staar særskilt (saaledes
Daabskapeller, Gravkapeller og Ligkapeller) ell. er
indrettet i ell. ved en Privatbygning, hyppigst
Borg ell. Slot (Borgkapeller, Dobbeltkapeller),
ell. er bygget op til en større Kirke som en
Tilføjelse til denne, i Reglen til dens Langhus.
Den sidste Art K. er den hyppigste. Navnet K.
bruges ogsaa som Betegnelse for smaa Kirker,
Filialkirker o. l.
C. Ngd.
Kapel (tekn.), af lat. cupella, et lille Kar, en
af Benaske og udludet Træaske dannet lille
Digel, hvori sølvholdigt Bly ophedes ved
Afdrivningen. K. presses af det dejgformede
Materiale i en hul Messingform (Nonnen) ved
det halvkugleformede Stempel (Munken), som
danner Hulheden.
I Artilleriet er K. en lille Hat af Jernblik ell.
Træ, som sattes over Fænghullet paa Skyts
undler aaben Himmel for at forhindre Regn og
Smuds fra at trænge ned i Kanonen, K. er nu
afskaffet og erstattes ved Morterer af
Fænghulspresenningen, en til Pjecen sluttende, lille
Jernplade, gennem hvilken der stikker en Naal,
som føres ned i Fænghullet, og som foroven
har et Øje til et Stykke Hyssing, og ved
Bagladeskyts af Bagstykkepresenningen, en
Sejldugssæk, som dækker hele Bagstykket.
F. W.
Kapel (mus.). Efter det Rum i en Kirke (se
ovf.), i hvilket visse hellige Handlinger
udførtes, opkaldtes det ved disse medvirkende
Sangkor med Navnet K. Et Musikkapel bestod
saaledes opr. udelukkende af Sangstemmer uden
instrumental Ledsagelse (deraf ital. a capella,
Sang uden Ledsagelse), saaledes som endnu
det pavelige K. og Berlins Domkor. Efter 1600
indførtes imidlertid ogsaa Instrumenter i de
kirkelige K., og efterhaanden overførtes
Benævnelsen K. ogsaa paa de større ell. mindre
Orkestre, som fyrstelige Personer o. a.
Stormænd underholdt for deres egen Fornøjelse (se
Kammermusik). Med 19. Aarh. forsvandt
efterhaanden alle disse private K., medens
Benævnelsen — særlig i Tyskland — gik over paa
et hvilket som helst Orkester, saavel Teater-
og Koncert- som Militærorkestre. Lederen for
et saadant, særlig naar det er knyttet til et
Teater, kaldes da Kapelmester.
S. L.
Kapellan. Saaledes blev først de Kleriker
kaldte, der skulde opbevare den hellige
Martin’s Kappe (capa, capella). Da disse Gejstlige
ogsaa besørgede Gudstjenesten ved det
frankiske Hof, blev det en Betegnelse for de frankiske
Hofgejstlige. Det kom saa til at betegne
saadanne Gejstlige, der var knyttede til en særlig
Institution, paa en Maade mere var i privat
Tjeneste (foruden Hoffet fik ogsaa Bisper,
Adelsmænd, først senere Paverne deres K.).
Senere blev det (i Modsætning til
Sognepræster, Domherrer o. s. v.) Betegnelse for de
Præster, der gjorde Tjeneste ved Kapeller ɔ:
Bikirker, der kunde oprettes paa forsk. Vis og
af forsk. Grunde. I Alm. kan siges, at til Ordet
K. knytter sig Begrebet af det underordnede,
delvis private Forhold. Saaledes kaldes i
Danmark og Norge den Gejstlige, der i Tilfælde af
varig Sygdom, Alder ell. af lgn. private Grunde
præstevies til at bistaa en Sognepræst i hans
Gerning, personel K. En fastere Stilling
indtager Kaldskapellanen (tidligere,
indtil 1903, i Danmark benævnt K. pro loco),
der ikke er knyttet til vedkommende Præsts
Person, men beklæder et til det bestemte Sted
knyttet fast Embede, dog underordnet
Sognepræsten. Selvstændigst er de saakaldte
residerende K. stillede. Ved L. 11. Apr. 1857
oprettedes i Norge de saakaldte
Stiftskapellanier, hvis Indehavere som faste
Vikarer forretter Tjeneste i Stiftets ledige Kald.
Nærmere Oplysning hos Matzen og Timm:
»Haandbog i dansk Kirkeret« [Kbhvn 1891, S.
1891, S. 1601]; U. A. Motzfeldt, »Den
norske Kirkeret« [Kria 1844, Kap. 5]; L. Daae,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
