- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
559

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karatheodory, Alexander - Karatlodder - Karatova - Karatschev - Karatshi - Karatsu - Karauli - Karavane - Karavanhandel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fanariotslægt i Konstantinopel. Han blev
uddannet i Paris og senere i Tyskland og ansattes
tidlig i Udenrigsministeriet. 1874—76 var han
Sendemand i Rom og blev derefter
Understatssekretær i Udenrigsministeriet, var som
saadan fortrolig Raadgiver baade under
Konferencen i Konstantinopel Vinteren 1876—77 og
under Fredsunderhandlingerne i San Stefano
1878. Han var den første Kristen, som fik
Pashatitel, og var paa Berlin-Kongressen
Tyrkiets første Repræsentant samt blev Decbr
1878—Maj 1879 Udenrigsminister. 1885—95 var han
Fyrste paa Samos og derefter et Aars Tid
Guvernør paa Kreta, var senere af Sultanen
udset til Fyrste her. Havde 1869 ægtet Kassandra
Mussurus, Datter af den tidligere Fyrste paa
Samos, Paul Mussurus.
E. E.

Karatlodder, Vægtlodder til Vejning af
Ædelstene og ægte Perler.
H. J. N.

Karatova, Kratova, By i Jugoslavien,
ligger 70 km Ø. f. Skoplje (Üsküb) og driver en
Del Bjergværksdrift paa Bly og Fabrikation af
Kobbertøj. C. 4500 Indb.
C. A.

Karatschev [kara’t∫ef], Karacev, By i
Mellemrusland, Guv. Orel, ligger 75 km V. f.
Orel ved Jernbanen til Brjansk og har c. 16000
Indb., nogen Industri (Oliemøller, Rebslagerier)
og Handel med Landbrugsprodukter.
G. Ht.

Karatshi [-t∫i] (Currachee), Havnestad
paa Vestkysten af Forindien i Prov. Sind, 20
km V. f. Indus-Deltaet ved den inderste Ende
af en rummelig Bugt, der ved et 5,6 km bredt
Sejlløb mellem Manora Point og Øen Kiamari
staar i Forbindelse med Havet, har (1911) 159030
Indb. Byen er en Skabning af den seneste Tid;
1842, da den kom i Englændernes Besiddelse,
var den en ubetydelig By med 14000 Indb. Den
har derfor et moderne europ. Præg, har fl.
Kirker og Skoler, Banker, Bibliotek og Mus.
Europæerne bor i Villaforstaden Clifton.
Grunden til K.’s stærke Opkomst ligger i
Indus-Mundingernes Usejlbarhedr, saaledes at
Jernbanen gennem Indus-Landet, der har sit
Endepunkt i K., har trukket hele Trafikken til
denne By, der nu er Udførselshavn for Prov. Sind
og Pandshab. Havnen trues dog stadig af
Tilsanding ved Indus’ Aflejringer, og stadig maa
der anvendes betydelig Bekostning paa at
holde den aaben. Der udføres Hvede, Bomuld, Salt
og Salpeter; der indføres især Jern- og
Staalfabrikater, Bomulds- og Silketøjer. Havnen
staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Europa.
M. V.

Karatsu, Havnestad i Japan paa Nordkysten
af Kiushiu, har 8000 Indb. Der udføres Kul og
Porcelæn.
M. V.

Karauli [kä’rå.£i], indobritisk Vasalstat,
Radshputana, 3217 km2, med (1911) 146587 Indb.,
overvejende Hinduer, 8160 Muhammedanere, 28
Kristne.
M. V.

Karavane (pers., egl. »lastdragende Dyr«),
Selskab ell. Samling af Rejsende, som i
fredeligt Øjemed tilbagelægger længere Strækninger
sammen, enten det nu sker for Handelens
Skyld ell. for at aflægge kortere ell. længere
Besøg paa hellige o. a. Steder. K. bruges saavel
i Østerlandene som af Europæere; Araberne
kender vel Ordet, men bruger i Reglen andre
Udtryk, f. Eks. Rikb o. l. Man kan endnu den
Dag i Dag træffe mange K. saavel i Asien som
i Afrika, og saaledes har det været i
Aartusinder; i Europa har rimeligvis noget lgn. fundet
Sted i Fortiden. Nødvendigheden af at rejse
i K. skyldes Hensyn paa den ene Side til
Sikkerheden, paa den anden Side til
Bekostningen. I Lande, hvor Retssikkerheden staar paa
et lavt Trin, og hvor den Rejsende ikke
kommer let frem uden at kunne møde Angreb med
væbnet Haand, er det nødvendigt at drage i en
saa talrig Skare, at Ildesindede betænker sig
paa at overfalde de Rejsende. Hertil kommer,
at mange Rejser maa foretages igennem
Stepper og øde Egne, hvor intet findes, hvad der
gør det nødvendigt for de Rejsende at føre
meget med sig, Føde til Mennesker og Dyr,
Tæpper, Telte, Varer til at bytte bort imod
andre, som man maa skaffe sig undervejs o.
s. v. Til K. benyttes i de varmere Egne af Asien
og Afrika, særlig hvor Ørkener og Stepper skal
gennemvandres, fremfor alle andre Dyr
Kamelen. Ofte ser man foran en Række Kameler
et Æsel, paa hvilket Føreren rider. Mere
Velhavende rider paa Heste; Muldyr bruges ogsaa
meget. I Nordasien anvendes Rensdyr for
Slæder til at rejse hen over Snemarker, ell. Slæder
forspændte med Hunde. I det tropiske Afrika,
hvor Plantevæksten er saa stærk, at Sække
o. l. paa Ryggen af Kameler stadig rives itu
af Grenene, og hvor der idelig maa passeres
Vandløb i Dale med stejle Bredder, hvad der
gør Ompakning hvert Øjeblik nødvendig,
bruges Mennesker til at bære de Ting, K. fører med
sig. De fleste K. findes i de Lande, der bebos af
Muhammedanere, især Persere, Arabere,
Tyrker, Tatarer o. s. v. De fleste K. har
Handelsformaal for Øje; men mange K. bestaar af
Pilegrimme, der drager til hellige Steder, bl.
a. til Mekka. Perserne drager paa samme
Maade til Kerbela. I Spidsen for en K. staar en
Fører, Karavan-bashi, som har en meget
udstrakt Myndighed. Han bestemmer
Dagsrejsernes Længde, hvor der skal holdes Hvil, og
hvor der skal tages Natteophold. Alt dette
afhænger af Tilstedeværelse af Kilder, Brønde,
Passernes og Vadesteders Beskaffenhed o. s. v.,
og ved urigtig Beregning vil man let komme i
store Forlegenheder. Man rejser i Reglen fra
Daggry til Kl. 10, holder Rast fra 10—2 og
rejser atter fra 2—6 ell. 8 Aften. Om Natten
rejses kun undtagelsesvis. Den varmeste og
koldeste Tid af Aaret vælges sjælden til Rejser
med K. De Strækninger, en K. tilbagelægger,
er ofte meget lange, over 1000 km. Det Antal
Rejsende og Dyr, der udgør en K., er ligeledes
ikke sjælden meget stort. Kamelerne lænkes
ofte sammen, saaledes at den enes Snude
bindes til den foregaaendes Hale, hvorved Toget
bliver lettere at styre.
V. S.

Karavanhandel, den Art Handel, hvor
Købmændene selv organiserer Varernes Forsendelse
fra Produktionsstedet ved Hjælp af Karavaner
til fjernere Steder, paa hvilke de tiltusker sig
andre Varer, som de tager med paa
Tilbagevejen for atter at benytte dem ved Tiltuskning
af Varer til ny Rejser. K. er sikkert den
ældste Form for international Omsætning, thi selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free