Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karikatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borger-Kongedømmet med dets Samfundsstoffer af
Pengemænd, Spekulanter og liberale Frasepolitikere
gav K. et uudtømmeligt Stof. Især gik det ud
over Louis Philippe selv. Philipon, der 1830
stiftede det første Satireblad, La
Caricature, fik det geniale Indfald at afbilde
Borgerkongens Hoved som en Pære, og det vrimlede
nu overalt med Pærer; Philipon kom for
Retten og tegnede under Rettens Gang fire
Hoveder, der iskulde vise, hvordan »man ganske
uskyldigt og naturligt fra Virkelighedens Hoved
naaede over til Pæren; men det hjalp ikke, og
han blev dømt. Domstolenes alvorsfulde
Barskhed i dette o. m. a. Tilfælde (saaledes over for
Daumier) bevirkede, at K. nu til Gengæld
kastede sig over de ulyksalige Dommere og
hudflettede dem med Latterens Spot; i saa
Henseende blev Daumier uforlignelig, og adskillige
af hans bedste Blade, — der vil nydes gennem
Tiderne for deres faste Streg og geniale Satire
— tog Dommer- og Advokatstanden paa
Kornet. En stor Mængde betydelige Tegnere
dyrkede nu K.: Pigal, H. Monnier, Traviès,
Benjamin, H. Daumier m. fl. De fleste af dem var
knyttede til La Caricature, som imidlertid
maatte gaa ind 1835 p. Gr. a. Presseloven; men
Dagbladet Le Charivari, som Philipon havde
startet 1832, holdt sig og fortsattes
efterhaanden under andre Former: Journal pour rire,
hvor G. Doré optraadte som K.-Tegner, og
Journal amusant (1856). Da der var sat
Skranker for den politiske K., kastede K. sig,
uudtømmelig i Paafund, over Hverdags- og
Borgerlivet, med dets Skavanker og Latterligheder,
ofte set paa de sociale Forholds mørke
Baggrund. Atter her virkede Daumier højt op mod
Nutiden som K.’s største Kunstner, storlinet
og grandios. Fremragende blev ogsaa Gavarni
(Chevalier), Mester i Litografien, ypperlig
Tegner, ikke grotesk i K., men forfinet og elegant;
han kredser om Loretten (ligesom E. de
Beaumont) og den Demimondeverden, der særlig
siden da bliver et saa stort og yndet Domæne
for fr. K., men han giver ogsaa med Skarphed
Vrangsiden af Levemændenes og
»Andelspigernes« Liv, naar Alderdommen kommer, og har
i Typen Vireloque (Pjaltevenderen) skildret
Proletariatets Elendighed. Louis Napoleon var
baade som Præsident og Kejser yderst følsom
for K.’s Naalestik, og han holdt den passende i
Ave; dog maatte han staa Skive for Udlandet i
Englands Punch som den i Eugenie forelskede
Ørn (K. af Tenniel), og særlig i Tyskland, hvor
W. Scholz gav morsomme K. (Den melankolske
Papegøje m. v. i »Kladderadatsch« 1860), og
selv i Frankrig vovede A. Gill at rette sine
Pile mod hans Regimente (Den solgte Frihed,
K. paa E. Girardin, 1870 m. v.). André Gill
(Gosset de Guines), der førte en let og saare
vittig Pen, havde sin Styrke i Portræt-K. og
vandt overordentlig Popularitet; hans politiske
Portræt-K. blev vægtige Indlæg i Kampen imod
og for Regeringspartiet; hans Blad La Lune
vovede sig, skarpt forfulgt af Censuren, videre
og videre i Træffere mod Regeringen og selve
Tuilerierne, men maatte til sidst give op, og
»Maanen« blev da til Gill’s ny Blad
»Formørkelsen« (L’Eclipse), hvor han en Tid behændigt
fortsatte Kampen. Men gennemgaaende dreves
K. under Presselovens Svøbe — som saa ofte
ellers — mod Mode- og Sædelivets Græsgange,
der nu under den Napoleon’ske Æras
letfærdige Nydelser og overforfinede Luksus var
særlig fede; Kokotten blev Pariserinde-Typen,
og der var Mængder af K.-Tegnere: Grévin
(Modens Skildrer), Nadar, Regamey. Alfred le
Petit, Cham (en af Charivari’s
Hovedmedarbejdere, K.’s Reporter), Bertall m. v. Efter
Napoleon’s Fald blev der atter frit Slag for den
politiske K.; Gill fortsætter med sine
Portræt-K. (meget morsomme af Thiers) og stifter 1876
sit ny Organ La Lune rousse, L’Eclipse’s
Fortsætter; »Kommunen« faar sine bedste
K.-Tegnere i Moloch og Pilotelle.
Medens den gl. Stab fortsætter under
Republikken, voksede et nyt Kuld af K.-Tegnere op,
ofte sprudlende af Vid og Talent. Den
moderne K. fik sit første Organ i Chat noir, hvor
bl. a. Forain og Caran d’Ache vandt deres
Sporer. Efter Chat noir blev op til Nutiden
Courrier français førende, Le Rire blev det
mere neutrale Samlingssted for K.’s Smil og
Latter, men Assiette au Beurre (fra 1901) bød paa
de mest ætsende og dristige Varer. Samtidig
fik K. Indpas i Dagbladene — hvad
Zinkætsningen nu bød Mulighed for — i Figaro m. v. K.
fulgte som Partigænger aarvaagent med i
Døgnets Stridigheder, knæsatte Revanchetanken
(Bismarck Hovedskiven; J. Veber’s
»Menneskeslagteren«, Gill’s fortrinlige K. o. s. v.), var
snart »national« (Forain), snart Dreyfusard i
Dreyfus-Affæren, havde efter de skiftende
politiske Konjunkturer Pilen parat mod andre
Nationers Hovedskikkelser og var uforlignelig
i Satiren over Kejser Vilhelm (Caran d’Ache,
Veber), Dronning Victoria (bl. a. Léandre) og
Prinsen af Wales (Veber’s »Den uanstændige
Albion« o. m. fl.). — De sociale Forholds,
Variété- og Forlystelseslivets Døgnglans, dets
Slam og Slum aftegnedes brutalt, hensynsløst,
i bitter Spot ell. Medfølelsens Ironi. Forain er
i sin Tegning knap og bidende,
Toulouse-Lautrec uhyggelig skarp og magtfuld i sin
Demaskering af Lasterne. Willette, der en Tid havde
sit eget Blad, Le Pierrot, viser et venligere
Fysiognomi, han var fuld af poetiske Følelser i
sin Lystighed og blotter med Humor
Bedsteborgernes Hykleri. Louis Legrand, en elegant
Tegner, er aandsbeslægtet snart med Rops, snart
med Forain. Caran d’Ache (Poiré) er i sin
Streg og Synsmaade ofte Oberländer’sk, den
fornøjelige Léandre en meget dygtig,
vrængende K.-Portrættegner i Ordets snævrere
Forstand, Hermann Paul, mangeartet i sine
Emner fra Gade- og Selskabslivet (Snobberiet),
raader over en kraftig Komik og sikker
Tegning; Fransk-Schweizeren Steinlen — en af
Montmartre-Kunstnerne (som de fleste nys
nævnte) — Medarbejder bl. a. ved Gil Blas,
det socialistiske Le Chambard, Assiette au
Beurre og Le Canard sauvage, er en
fremragende Kunstner, der med megen Sympati skildrer
Proletartilværelsen. Bl. de mange Dyrkere af K.
over moderne Kokotte-Væsen kan nævnes
Robida, Mars, Guillaume. — Medens den belg. K.
gennemgaaende er en svag Afglans af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
