Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpeles, Gustav - Karpelus - Karpenisi - Karperyg - Karpesten - Karpetaner - Karpetunge - Karpholit - Karpinski, Alexandri Petrovič - Karpinski, Franciszek - Karplanter - Karpo - Karpogonie - Karpokrates - Karpospore - Karr, Alphonse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Breslauer Nachrichten«, senere Feuilletonen i
»Breslauer Zeit.«, traadte ind i Redaktionen af
Westermann’s »Monatsheften« og blev 1890
Redaktør af »Allgememe Zeitung des Judentums«.
1891 stiftede han »Verein für jüdische Gesch.
und Literatur«, hvis første Præsident han blev.
Han har udg. »Ludvig Börne, Lichtstrahlen aus
seinen Werken« (1870), »Unter Palmen,
Literaturbilder« (1872), »Nicolaus Lenau« (1873), en
Samling Essays og Skitser under Titlen »Im
Foyer« (1878), »Geschichte der jüdischen
Literatur« (2 Bd, 1886), »Goethe in Polen« (1890),
»Allg. Gesch. der Literatur« (2 Bd, 1891),
»Literarisches Wanderbuch« 1—2 (1898, 1905). Men
navnlig vandt K. som Heineudgiver og
Heinebiograf Navn og Anseelse. 1888 udkom
»Heinrich Heine und seine Zeitgenossen«, der 1899
efterfulgtes af det illustrerede Værk »Heinrich
Heine. Aus seinem Leben und aus seiner
Zeit«.
C. B-s.
Karpelus, se Smaakrebs.
Karpenisi [-’ni-?], Karpenision, By i
Mellemgrækenland, Landskab Livadien, Nomos
Ætolia og Akarnania, ligger 68 km NNØ. f.
Mesolongion. Her faldt Markos Botzaris 21. Aug.
1823.
C. A.
Karperyg. En Hest siges at have K., naar
Ryglinien danner en Bue, hvis Krumning
vender opad; denne Afvigelse fra den
regelmæssige Rygretning rammer oftest Lændepartiet
(Karpelænd). K. er hyppig fremkommen
ved, at Hesten er bleven misbrugt i en ung
Alder, og er ikke sjælden forbunden med en
vis Stivhed i Lændepartiet; dette er især en
væsentlig Mangel hos Ridehesten, da dennes
Evne til at »samle« sig derved formindskes,
ligesom ogsaa Karpelænden stiller Hindringer
mod Sadelens rette Anbringelse. Undertiden kan
dog Lændens Opadkrumning skyldes særlig
lange Tornudvækster paa Lændehvirvlerne, og i
saa Fald er K. væsentlig en Skønhedsfejl, som
man tilgiver, naar Lændens Muskelfylde er
god. Heste med K. bør underkastes en
indgaaende Prøve, da den Lethed, med hvilken de
yder det ønskede Arbejde, jo afgiver den bedste
Maalestok for, om man har at gøre med en
værdiforringende Bygningsfejl ell. ikke.
H. G.
Karpesten, se Karpefisk.
Karpetaner, en af de mægtigste sp.
Folkestammer i Oldtiden, boende i Centrum af
Spanien ved Tajos øvre Løb omkr. Hovedstaden
Toletum (Toledo).
H. H. R.
Karpetunge, se Karpefisk.
Karpholit [-fo-], se Karfolit.
Karpinski [ka’rpinjski], Alexandri
Petrovič, russ. Geolog, f. 7. Jan. 1847 i
Bogosslowsk (Ural). K. knyttedes 1869 (fra 1877 som
Prof. i Geologi) til Bjerginstituttet i Petrograd,
blev 1885 Direktør for Comité géologique og
udnævntes 1886 til virkeligt Medlem af
Videnskabernes Akademi. K. har særlig undersøgt
geol. Forhold i Ural og har bl. a. beskrevet
Forekomster af Stensalt og Jernmalme i
Rusland; i meget talrige Afhandlinger har han i
øvrigt behandlet Emner fra næsten hele
Geologiens og Mineralogiens Omraade. Sammen med
Tchernychev har han offentliggjort Carte
géologique de la Russie d’Europe i 6 Blade (1892).
Af hans andre Afhandlinger kan navnlig
fremhæves »Ueber die Ammoneen der Artinsk-Stufe
und einige mit diesen verwandte carbonische
Formen« (1889).
J. P. R.
Karpinski [kar’pinjski], Franciszek, polsk
Digter, f. i Røderusland 1741, d. 1825, var en
af den fr. Idyldigtnings Eftersangere. Hans
Digterevne var meget begrænset, men i en paa
Talenter fattig Tid fik han ufortjent
Anerkendelse. Sentimental og egennyttig vidste han at
smigre sig ind hos de Store, hos Kongen og
Czartoryski’erne, som i Digtet »Powrót z
Warszawy na wieś« (»Hjem til Landbyen fra
Warszawa«), der ogsaa som Tak indbragte ham en
Forpagtning i Litauen. Han overs. ogsaa Plato’s
Dialoger. Hans Skr er udgivne i 4 Bd (1806), ny
Udg. i 3 Bd (1862).
(A. M. B.). H. C-e.
Karplanter (bot.), i ældre Systemer
Betegnelse for en med Kar udstyret Plante i
Modsætning til dem uden saadanne. Udtrykket har
ikke længere nogen systematisk Værdi.
A. M.
Karpo, gr., »den frugtgivende«, Navn paa
en af Horaerne (s. d.).
H. A. K.
Karpogonie, se Alger, S. 497.
Karpokrates [gr. -’krate.s], aleksandrinsk
Gnostiker (fra 1. Halvdel af 2. Aarh.), hvis Lære
især kendes fra Meddelelser hos Irenæus (Adv.
Hær. I 25) og Klemens Aleksandrinus (Strom. III
Kap. 2). Hans Grundtanker er de sædvanlige
gnostiske, men adskilligt af det stærkt mytologiske
Stof savnes dog hos ham; i sit System giver
han ogsaa Jesus en Plads, men betragter ham
som en naturlig Søn af Josef og Maria, hvis
rene Sjæl havde bevaret en særlig tydelig
Erindring om den himmelske Verden og derfor
af den ubekendte Gud faaet Magt til at
underlægge sig de verdensskabende Kræfter; K. og
hans Tilhængere dyrkede saaledes Jesus
jevnsides med Plato, Aristoteles og Pythagoras;
for Epifanius (Hær. 27) og den senere Tid stod
de tillige som usædelige Personer, der
ophævede Forskellen mellem ondt og godt og navnlig
paa det seksuelle Omraade gjorde sig skyldige
i grove Forsyndelser.
H. M.
Karpospore, se Alger, S. 497.
Karr [kar], Alphonse, fr. Forf., f. i Paris
24. Novbr 1808, d. i Saint-Raphaël 29. Septbr
1890. K. var Søn af en udmærket Pianist, gik i
Collège Bourbon, hvor han selv en kort Tid var
Lærer, indtil han i en ganske ung Alder
knyttedes til Redaktionen af Le Figaro. 1832
debuterede han med Romanen Sous les tilleuls,
hvori han skildrede en ulykkelig
Ungdomsforelskelse, og hvis lidenskabelige Følelsesindhold
allerede gennemkrydses af Forf.’s Hang til
aandrig, bidende Spot. Egne Oplevelser behandlede
han fremdeles i Romanerne Une heure trop
tard (1833), Fa dièze (1834), Vendredi soir (1835)
og Le chemin le plus court (1836), hvilken sidste
skildrer hans ulykkelige Ægteskab. Derefter
fulgte Geneviève (1838), Clotilde (1839),
Hortense og Am Rauchen (1842), samlede under
Fællestitlen Ce qu’il y a dans une bouteille
d’encre. I disse Bøger udvikler K.’s
ejendommelige pessimistisk-humoristiske Sans sig i en
egen fyndig, skarp og bitter Stil. Stor skandaløs
Opsigt vakte den Række Guêpes,, han i en
Aarrække ofientliggjorde efter 1839 at være bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
