- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
650

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karup Aa ell. Skive Aa - Karusse - Karvakrol - Karvar - Karve - Karvesnit - Karvestok - Karwendel-Bjergene - Karwin - Karyatider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Byen Skive, der ligger c. 1,8 km fra dens
Munding. Aaen modtager fl. mindre Tilløb; de to
største er Haderup Aa og Afløbet fra Flyndersø
m. fl. Søer, begge i venstre Bred. Ved det
danske Hedeselskabs Virksomhed er en stor Del af
Aaens Løb bleven kanaliseret og dens Vand
benyttet til Engvanding.
H. W.

Karusse, se Karpefisk.

Karvakrol, (C6H3CH3)C3H7OH, er en Fenol,
der findes i mange Planter, bl. a. i Origanum
hirtum
(Merian), og som kan fremstilles ved
Ophedning af Kamfer med Jod ell. ved
Smeltning af Kymolsulfonsyre med Kali. K., der
danner en Olie, stivner krystallinsk ved ÷ 20°,
smelter omtr. ved 0° og koger ved 237°. Ved
Destillation med Fosforpentasulfid giver det
Cymol. — K. kaldes ogsaa Cymofenol; det er
isomert med Thymol.
(O. C.). R. K.

Karvar (Karwar), se Kanara.

Karve, se Carum.

Karvesnit (norsk: Karveskur; tysk:
Kerbschnitt), Snitværk, skaaret (karvet) i et
Træstykke som vekslende Systemer af fordybede
Kilesnit, i Reglen tresidede, men ofte
indordnede i Cirkelstjerner, koncentriske Cirkler med
lgn. Figurer. Let at snitte selv med primitive
Instrumenter er K. af høj Alder og udbredt
over store Dele af Jordkloden. I sin enkleste
Form, endnu uden Cirkler, forekommer det
saaledes hos Polynesierne, hvor det synes, at
ubehjælpsomme Billeder og Figurer stivner i
ornamentalt K. Europæisk K. savner sjældent
Cirkelslagene. Muligvis er K. »opfundet« fl.
Gange i forsk. Kulturkredse, men det maa dog
erindres, at det forgængelige Træmateriale
oftest maa være gaaet tabt, og at man for de
ældre Perioders Vedk. kun kender K., naar
det er blevet, efterlignet i andre Materialer.
Dets Cirkelslag spores i Hellas’ geometriske
Vasestil (Dipylon); senere og tydeligere
optræder det i den rom. Kejsertids provinsielle
Arbejder baade i Metal og Sten, og sikkert i
Sammenhæng hermed forekommer det i
Nordeuropas efterromerske Jernalder og paavirker de
ældste Stadier af nordisk Dyreornamentik, der
selv paa Metalsmykker kan være helt
karvesnitagtigt i Udførelsen. Der er dog ingen Grund til
i K. at se noget typisk germansk, som tyske
Forskere har villet. I romansk Stil kan det
overalt i Europa optræde som
Bygningsornament, og endnu i vore Dage er det dyrket i
Folkekunsten fra England til Rusland, fra Norge
til Italien og Nordafrika.

For det europæiske K.’s Vedk. har Gotikken
sikkert spillet en Rolle, idet dens Stavværk jo
ligesom K. opererede ved Cirkelslag. Fra
Sengotikkens Tid kan den nordeuropæiske
Folkekunsts K. følges i ubrudt Sammenhæng, i
15.—16. Aarh. oftest udført i ret stort Format paa
Møbler, Sengeplanker, Skabe og Kister, i
17.—19. Aarh. mindre, tættere og rigere, især paa
smaa Trægenstande som Skrin, Mangletræer,
Banketærskler o. l. Hvad Syning og Baldyring
var for Kvinderne, blev K. for Mændene, der
gerne prydede Kærestegaverne til deres
Hjertes Udkaarne med dette Snitværk. Sirligst og
finest er K. maaske dyrket paa Vesterhavets
sydlige Kyster og de frisiske Øer. I Danmark
har det som Folkekunst c. 1700—1850 været
udbredt over hele Landet (smlg. P. M. Møller’s
pudsige Karakteristik i »Lægdsgaarden i
Ølsebymagle«). I Norge har det især hjemme paa
Vestlandet. De yngre Arbejder er i Modsætning til
de ældre gerne prægede af Folkekunstens alm.
Frygt for det tomme, saaledes at K. dækker
hele Fladen, men selv om Snitværkerne kan
være lokalt prægede, er Hovedbestanddelene
dog væsentlig uforandrede, seksoddede
Passerstjerner, vekslende med Hvirvelrosetter o. a.
Cirkelfigurer og ledsagede af Borter med
Kilesnit ordnede om Zigzaglinier. — Efter
Folkekunstens Sammenbrud har man i moderne Tid
forgæves forsøgt at genoplive K. som
»Almuestil«. (Litt.: Schetelig, »Karveskur paa
Vestlandet«, Bergens Museums Aarbok 1913
[mod Henvisninger]); smlg. Almuestil.
C. A. J.

Karvestok. Det ældste Regnskab i
Pengesager førtes paa en firkantet Stok ved at sætte
Skurer (Karve) i den med en Kniv, og hver af
dem stod for en aftalt Værdi. Stokken var
firkantet; Skurene anbragtes paa den ene Side;
paa de to tilstødende henh. Skyldnerens Navn
og et Tidsmærke. Derpaa kløvedes Stokken paa
langs, og hver af Parterne beholdt sit Stykke.
Skete Afbetaling, samledes de, og Skurerne
afglattedes med Kniv ell. øgedes, hvis Gælden
voksede. En saadan Stok hed bille paa Fransk
(deraf billard), og Navnet gik med de
normanniske Erobrere til England. Bill of exchequer
(se Skakbræt) hed den K., hvorpaa
Skatkammeret førte sine Mellemregninger, og som
det anvendte til 1834 sammen med skrevne
Kvitteringer. Checkbogen er K.’s sidste Form.
Samme Regnskabsmiaade forklarer Navnet paa
den gl. fr. Almueskat la taille; paa Dansk hed
det Taljen (af tælje = snitte).
Bøderegnskabet i Bylagene førtes paa denne Maade. At
møde paa Bystævne hed at gaa til Taljen,
til Skurd for at klare Stokken ɔ: faa sine
Skurer paa »Bysens Stok« glattede. Af K.
findes fl. Former paa Dansk Folkemuseum. Den,
som anvendtes i daglige Forhold i Danmark,
bestod af sammenpassede Stykker Træ, der
samledes, medens Skurer sattes ell. slettedes.
Stykkerne skarvedes sammen ɔ:
indfældedes (bevaret i Tømrersproget: Skarvøkse). K.
traadte endnu i 18. Aarh. i al Smaahandel i
Kontrabogens Sted og er ogsaa ganske
usvigelig. I Paris anvendes den endnu af Mælkemænd.
Om tvedelte Tings Anvendelse som Kreditiver
(Jærtegn) se Bernh. Olsen, »Danske
Lavssager« i »Tidsskr. f. Kunstindustri 1889«,
S. 191.
Bernh. O.

Karwendel-Bjergene [-’vændəl-], to
parallelle Bjergkæder i de bayerske Alper. Vordere
Karwendel Kette strækker sig langs den
bayersktyrolske Grænse fra Isars højre Bred og 17 km
mod Ø. S. herfor ligger Hintere Karwendel
Kette, der i Birkkaar Spitze naar 2756 m.
G. Ht.

Karwin. By i det tidligere østerr. Schlesien,
N. V. f. Teschen, ved Banen mellem denne By og
Oderberg, har 15000 Indb. og stor Kulgrubedrift.
Ved Teschen-Distriktets Deling 1920 kom K.
under Tschekkoslovakiet.
G. Ht.

Karyatider (gr.) er i Arkitekturen det
sædvanlige Navn paa Støtter, der har Form af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free