Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 660 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaskelot - Kasket - Kaskoforsikring - Kaskø

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grene er forenede i deres halve Længde, og
naar Munden lukkes, optages den næsten helt
i den rendeformede Mundhule, der ligger noget
bag Snudens Forrand. Der er kun Tænder i
Underkæben, 20—25 paa hver Side, emailløse,
tykke, kegleformede, noget bagud krummede,
før Sliddet spidse, alle indkilede i en lang fælles
Grube i Kæbebenet. Naar Munden lukkes,
griber de op i Gruber i Overkæben, hvori der
ligger rudimentære Tænder skjulte. Lige over
Mundvigene sidder Øjnene og tæt bag dem igen
de korte, brede Luffer. Der findes 50 Hvirvler,
og ved Halshvirvlerne er der den Mærkelighed,
at Atlas er fri, medens alle de andre er helt
sammenvoksede; 11 Par Ribben; Ryggen
fortsætter sig i næsten lige Linie med Hovedet; en
tyk, lav Hudvold danner den rudimentære
Rygfinne. Kroppen er meget buget, og der er
Strubefurer som hos Finhvalerne. Halefinnen er
indtil 6 m bred. Farven er i Reglen sort paa
Ryggen, graa nedentil. K. er vidt udbredt i
alle Verdenshave og træffes hyppigst i Flokke,
»Skoler«, i alle det tropiske og subtropiske
Bæltes Have, kun tilfældig og enkeltvis nærmere
ved Polerne, og er saaledes af og til strandet
ved Skandinaviens Kyster; to Gange er den
strandet ved danske Kyster, nemlig paa Hjarnø
udfor Horsens Fjord 1770 og i Stenalderen paa
Læsø, hvor dens Skelet er fundet i et hævet
Strandlag. Den lever navnlig af Blæksprutter,
men tager dog ogsaa Fisk. Dens Mave
indeholder Blækspruttenæb i Mængde, og disse findes
ogsaa i dens Mavekonkretioner, der kendes
under Navn af Ambra. Den er aftagen meget i
Tal, da den jages stærkt, mest for at man kan
faa fat i Hovedets Spermacet, der ved alm.
Temp. danner et hvidt, bladet, krystallinsk,
værdifuldt Fedtstof. Jagten er dog besværlig og
farlig, da K. er meget sky og hurtig, kan blive
indtil 1 Time under Vandet og, naar den er
saaret, værger sig med blindt Raseri, ja endog
angriber større Skibe, der, naar de ikke er
stærkt nok byggede, kan springe læk ved dens
voldsomme Slag og Stød. Af dens Spæk faar
man Spermacetolie. Tænderne bruges som
Elfenben. Nærbeslægtet er
Dværgkaskelotten (Cogia breviceps), der kun naar en Længde
af noget over 3 m. Hovedets Længde kun 1/6 af
Kroppen, Snuden ganske kort, men ogsaa brat
afskaaret; Munden lille;
Rygfinnen triangulær.
Kraniet minder om K.’s, men
Snudedelen er ikke
længere end Hjernekassen;
Underkæben med 9—12
Tænder. Denne sjældne, lidet
kendte lille Hval hører
hjemme i Sydhavet, men
er ogsaa truffet ved
Indiens Kyster og i
det nordlige Stillehav.
R. Hg.

Kaskelot.

Kasket (fr. Diminutiv casquette af casque,
en lille Hjælm uden Visir) var i sin opr. Form
en eng. Mode, en Kalot med udstaaende
Skygge af Klæde ell. Skind, der optoges i fr.
Formiddagsmoder ved 1750 (se Frak, Fig. 1).
Den stammer fra Stalddragten og blev optaget
i Jagtkostumet. Sidst i 18. Aarh. var den endnu
ikke blevet Almuens Hovedbedækning; den var
en ulden Tophue, som under Revolutionen i
Frankrig blev gjort til politisk Tegn, men dog
var saa skyet af Konventets Medlemmer, at
endog Marat kom til Møde i K. Ved 1800 var
denne omtr. aflagt, men da den høje Hat, der
kom i Udbredelse efter den Tid, faldt til
Besvær, genoptoges K. ved 1820 og bares paa
Rejser, Landture og i Halvnegligé (Fig. 1).
Derefter kom den paa Menigmands Hoved og paa
Drenges, indtil de modnedes til at gaa med Hat.
I vore Dage er den bløde Hat ved at blive
Allemands Beklædning. K. indførtes ved
Hærene 1830 for at lette Soldaten for Sjakoens
Byrde. Først kom den russ. K. (Fig. 2),
indført i den danske Hær, og med den rykkede
Landsoldaten ud 1848. Den er bevaret i
Rusland og Preussen. Samtidig kom Orléans-K.,
baaret af Hæren i Algier og bevaret paa
General de Meza’s Hoved til 1864 (Fig. 3). Derefter
den østerr. K. (Fig. 4), der nu ogsaa bæres
i Frankrig og i noget ændret Form i Danmark.
Endelig er den gl. eng. cap fra Stalden
kommet paa Sportsmænds Hoveder (Fig. 5).
Bernh. O.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.

Kaskoforsikring, se Søforsikring.

Kaskø (finsk Káskinen), lille By i Finland,
Vasa Len, ligger paa en lille Ø i den bottniske
Bugt 90 km SSV. f. Vasa. 1100 Indb., saa godt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>