Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaspiske Hav - Kaspiske Port - Kasprowicz, Jan - Kasr-el-Kebir - Kasrun - Kassab - Kassaforretning - Kassai - Kassala - Kassandra - Kassandrabugten - Kassandros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»De sydrussiske Haves Biologi« i »Geogr.
Tidsskrift« 1919).
M. V.
Kaspiske Port (lat. Cáspia pórta) kaldtes
i Oldtiden et Bjergpas S. f. det kaspiske Hav i
de kaspiske Bjerge, hvorigennem Vejen gik fra
Medien til Hyrkanien og Parthien. Det var til
Dels anlagt ved Kunst, men vanskeligt at
passere. Paa det pers. Riges Tid, blev det
omhyggelig bevogtet. Af Oldtidens Geografer brugtes
det hyppig som Udgangspunkt for
Længdebestemmelser.
H. H. R.
Kasprowicz [kas’pråvit∫], Jan, polsk Digter
(1860—1909), Prof. i Litteraturhistorie ved Univ.
i Lemberg, K. var af Bondeslægt, og hans
Digtning havde et helt igennem demokratisk Præg.
Ikke blot hentede han ofte sine Emner fra den
fattige Almues Liv, men ogsaa hans Form var
folkelig og uden al Elegance. Bl. hans
Digtsamlinger, af hvilke fl. gjorde stor Lykke, kan
nævnes: »Poezye« (1889), »Z chlopskiego
zagonu« (»Fra Bondens Mark«, 1891), o. fl.
Efterhaanden blev K. stærkt optaget af religiøse
Spørgsmaal, hvilket kom frem i Digtet
»Chrystus« (1890), der blev beslaglagt af Øvrigheden,
og i »Ginacemu światu« (»Til den døende
Verden«). Foruden Digte har K. skrevet nogle
dramatiske Arbejder, saaledes »Swiat się konczy«
(»Verdens Ende«, 1891) og »Bunt Napierskiego«
(»Napierskis Oprør«, 1900). Han har desuden
været en flittig Oversætter, bl. a. af Shelley,
Shakespeare, Goethe, Rostand, Tennyson,
Hauptmann.
H. C-e.
Kasr-el-Kebir (Kibir), se Alcazar
Quivir.
Kasrun, d. s. s. Kazerun.
Kassab, Kassabeh, Kossabeh, ægypt.
Længdemaal = 6 2/3 Pik Béledi = 3,85 m; en
mindre = 6 1/2 Pik Béledi = 3,6575 m.
Th. O.
Kassaforretning, Kontantforretning.
Ved børsmæssige K. skal den afsluttede Handel
afvikles prompt, herhjemme for Fonds etc.
gerne den flg. Hverdag.
Ch. V. N.
Kassai, Kwa, Kassai-Sankuru. Kongo’s
betydeligste Tilløb i venstre Bred, udspringer
paa 12° 15′ s. Br. i en Højde af 16—1700 m paa
Sydsiden af Mossamba-Bjergene i port. Angola.
Den flyder først mod Ø. parallelt med Sambesis
Kildeflod Lumesi, vender sig derpaa i
Sumpdistriktet N. f. Dilolo-Søen mod N., hvilken
Retning den beholder til sit Sammenløb med
Sankuru. Til Tider skal K. gennem Dilolo-Søen
staa i Forbindelse med Sambesi. Paa sit
mellemste Løb modtager den talrige Tilløb, saaledes
Lula i højre Bred, og danner fl. Katarakter,
f. Eks. Pogge-Faldet og Wissmann-Faldet (6°
s. Br.). Omtr. paa 4 1/2° s. Br. forener den sig
med den mægtige Sankuru fra højre Side,
og dens ørige Leje antager nu stundom en
Bredde paa indtil 10 km. Efter Foreningen
antager de to Floder nordvestlig Retning, optager
i venstre Bred Kuango og i højre
Lukene, der modtager Afløbet fra Leopold II’s Sø.
K. er c. 2000 km lang; den er sejlbar fra
Kwamouth ved Kongo til Wissmannfaldene og
ligesaa ovenfor Poggefaldene, ligesom fl. af
Bifloderne er sejlbare.
C. A.
Kassala [ell. ka’sala?], By i
Anglo-Ægyptisk Sudan, ligger ved Gasch ell. Mareb, paa
Karavanvejen mellem Khartum og Suakin, c. 25
km fra den ital. Grænse. C. 20000 Indb. Den
blev grundlagt af Ægypterne 1840 som en
befæstet Post, hvorfra man kunde kontrollere det
nyerobrede Territorium langs den abessinske
Grænse, og i faa Aar voksede den til betydelig
Handelsplads. I Novbr 1883 blev den belejret
af Dervischerne; Garnisonen holdt ud til Juli
1885, da den maatte overgive sig af Mangel paa
Proviant. 1894 blev den erobret tilbage af en
ital. Styrke, men 1897 overdraget til
Englænderne. Den er nu Hovedstad i et Mudirieh, der
omfatter nogle af de frugtbareste Egne i Nubien.
C. A.
Kassandra ell. Alexandra (gr.) var den
skønneste af Troernes Konge Priamos’ Døtre.
Det hedder i Sagnene, at Apollon for at vinde
hendes Kærlighed skænkede hende
Spaadomsgave, men at han, da hun alligevel afviste ham,
til sin Gave føjede det Tillæg, at ingen nogen
Sinde skulde fæste Lid til hendes Spaadomme.
K. forudsaa, at der for Troja vilde flyde
Ulykker af Helene’s Bortførelse, og varslede i Løbet
af Krigen fl. Gange de kommende, ulykkelige
Begivenheder. Othryoneus fra Kabesos i
Thrakien og Koroibos, Mygdon’s Søn fra Frygien,
friede forgæves til hende og omkom ved Byens
Fald. Da Grækerne endelig stormede Byen,
søgte K. Tilflugt i Athene’s Tempel paa Borgen
og satte sig ved Gudindens Billedstøtte; herfra
blev hun af Lokreren Ajas, Oileus’ Søn,
bortreven med saadan Vold, at det hellige Billede
styrtede om. Senere fattede Agamemnon
Kærlighed til K., og med ham kom hun som
Trælkvinde til Mykenai. Her forudsagde hun den
ulykkelige Skæbne, der ventede ham, men atter
forgæves; straks efter Agamemnon’s Mord blev
hun dræbt af Klytaimnestra (jfr. Aischylos’
Tragedie »Agamemnon«). Hendes Grav mentes at
være i Mykenai ell. Amyklai. Paa forsk. St.
dyrkedes hun, identificeret med en anden
Kvindeskikkelse, under Navnet Alexandra i
Forbindelse med Apollon; iflg. Pausanias stod en
Billedstøtte af hende i Amyklai, medens hun i
Leuktra (i Lakonien) tillige havde et Tempel.
Scenen mellem Ajas og K. i Athene’s Tempel
var fremstillet paa Kypselos’ Skrin og paa fl.
Vægmalerier, bl. a. i Delfoi af Polygnotos. En
lgn. Fremstilling findes i en Rk. bevarede
Vasebilleder.
H. A. K.
Kassandrabugten, Bugt fra Archipelagus,
skærer sig mod N. ind mellem de to »Fingre«
Kassåndra og Longos paa den Chalkidiske
Halvø.
C. A.
Kassandros, makedonisk Fyrste, Søn af
Alexander den Store’s Feltherre, Antipatros,
optraadte efter sin Faders Død (319 f. Kr.) mod
Polysperchon, Antipatros’ Efterfølger som
Rigsforstander i det makedonisk-pers. Rige,
misfornøjet med ikke selv at have faaet denne
Stilling. Allerede 318 fik han Magten i Athen,
hvor han støttede sig paa det oligarkiske Parti.
Derefter vendte han sig mod Makedonien, hvor
Alexander’s Moder Olympias, indkaldt af
Polysperchon, havde faaet Magten. Han fangede
hende i Pydna og lod hende dræbe (316). Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
