Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kat - Katablast - Katabothron - Katafalk - Katafora - Kataforese - Kataforese - Kataforit - Katafrakter - Katagamba - Katagum - Katakana - Katakaustika - Kataklysma - Kataklysme - Kataklysme- ell. Katastrofeteori - Katak-Mehal - Katakolon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At katte; ved Hjælp af K. at bringe
Ankeret fra Klysset op under Kranbjælken.
Katte 2 Ankre sammen, at fastgøre
2 Ankre til hinanden ved Hjælp af en svær
Tovstrop. Dette gøres, for at Ankrene skal holde
bedre fast i Bunden og Skibet derved komme
til at ligge desto sikrere.
Katte et Tov i Tampen (Enden), at
flette de yderste Ender af de enkelte Garn,
hvoraf et Tov bestaar, sammen paa en særegen
Maade, saa at Tovenden ikke flosser op og
bliver tyndere i Tampen, saa den lettere kan
vises gennem en Blok.
C. B-h.
Katablast betegner i den bot. Formlære et
underjordisk, med Lavblade udstyret Skud (d.
s. s. Rhizom, Rodskud).
(V. A. P.).
Katabothron [-trån, nygr. -’voþrån], nygr.
Navn paa Karstdannelser, se Karstfænomener.
Katafalk (ital. catafalco, af catare »skue«
og palcho, »Bjælke«), egl. beskuelsesværdigt
Stillads ell. Bjælkeværk, en kunstnerisk udstyret
Forhøjning, undertiden forsynet med en
Overbygning ell. Himmel, der ved højtidelige
Begravelser af højtstaaende Personer opførtes i
store Kirker. Paa K. hensattes Kisten med det
deri hvilende, gerne balsamerede Lig (castrum
doloris) som Midtpunkt i de kirkelige
Ceremonier, der hørte med til Bisættelsen o. s. v. Efter
Afslutningen af Højtidelighederne fjernedes
atter K. fra Kirken. Særlig i Renaissancens
Tidsrum anvendtes der stor Opfindsomhed paa
pragtfuld Udstyrelse af K. Større Gravminder
har i Renaissancens Dage undertiden i det
væsentlige Form af K., saaledes Cornelis Floris’
Mindesmærke over Christian III i Roskilde
Domkirke fra 1579, hvor man ser Kongen hvile paa
»lit de parade«, klædt i fuld Rustning under en
Himmel, der bæres af 6 Søjler. Frederik II’s
Monument af 1598 af Geert van Egen er, som
en Efterligning af Floris’, ligeledes i Form af
en K. Anvendelsen af K. er i vore Dage mindre
hyppig end tidligere. Man nøjes nu gerne med
et med sort Klæde bedækket Fodstykke,
hvorpaa Kisten sættes under den kirkelige
Højtidelighed og Sørgegudstjenesten til Minde om den
Afdøde. Kun ved Bisættelsen af kongelige ell.
meget højtstaaende og mærkelige Personer
anvendes endnu egl. K. Som Eksempler paa
storartede K. kan nævnes den, der opførtes ved
Michelangelo’s Begravelse i Firenze (den var
bl. a. rigt smykket med Billedhuggerarbejde),
og fra den nyere Tid K. i Palais Bourbon ved
Gambetta’s og K. under Arc de Triomphe i
Paris ved Victor Hugo’s Begravelse.
V. S.
Katafora (gr.), unaturlig Søvn, Sovesyge.
Kataforese. Medens en elektrisk Strøm, der
gaar gennem en vandig Opløsning af en Syre,
Base ell. et Salt, frembringer en Stoftransport
mod begge Elektroder (Elektrolyse), vil en
elektrisk Strøm, der paa samme Maade søges sendt
gennem en kolloid Opløsning, kun frembringe
en ensidig Stoftransport. De kolloide Partikler
er nemlig enten ladede med positiv ell. negativ
Elektricitet og vil følgelig vandre henholdsvis
mod den negative ell. positive Elektrode.
Fænomenet kaldes K. (se Koagulation).
K. E.
Kataforese. Naar man anbringer to
Elektroder paa Huden og lader den ene være vædet
med en Opløsning af et Medikament, f. Eks.
Kokain ell. Jodnatrium, kan man ved at lede en
elektrisk Strøm herigennem faa Lægemidlet
spaltet, saaledes at en afspaltet virksom
Bestanddel trænger ind i de underliggende Væv
og paavirker disse. Denne Behandlingsmaade
kaldes K. ell. Iontoforese.
K. H. K.
Kataforit (Katoforit), et Mineral fra
Kristianiaomraadet, der danner et Mellemled
mellem Arfvedsonit og Barkevikit (se
Amfibolgruppen).
O. B. B.
Katafrakter (gr.) var i Oldtiden en Slags
svært rustet Rytteri, som særlig anvendtes hos
de orientalske Folk. Saavel Hest som Rytter
var forsynet med Panser, og især skal disse
Tropper have egnet sig til at tage Kampen op
mod Elefanter.
H. H. R.
Katagamba, se Katechu.
Katagum, By i Sudan, brit. Koloni Northern
Nigeria, ligger 225 km ØNØ. f. Kano tæt ved
Floden Komadugu. C. 8000 Indb. Den er
befæstet med dobbelte Volde og er en af de
fasteste Pladser i det midterste Sudan.
C. A.
Katakana, japansk Skriftsystem (se jap.
Skrift), ordnes nu gerne i en Tabel efter
Lyden, medens Japaneserne selv ordner
Tegnene paa en anden Maade. Ved Hjælp af K. er
det muligt at skrive alle jap. Ord, men
alligevel anvendes K. aldrig alene; man bruger det
til at udtrykke Lyden af Ord, der er skrevne
ideografisk, altsaa til Gloser og
Randbemærkninger. Til Bøger, bestemte mest for Ulærde,
bruger man ikke K., men det langt mere
indviklede og besværlige Hiragana ell.
Shiragana.
V. S.
Katakaustika (gr.), et Hulspejls
Brændlinie, se Brændflade.
Kataklysma (gr.), d. s. s. Klyster.
Kataklysme (gr.), Oversvømmelse, stor
Forvirring.
Kataklysme- ell. Katastrofeteori. Iflg. den
af Cuvier opstillede K. skulde der under
Jordens Historie gentagne Gange være indtruffet
saa store, pludselige Katastrofer, fremkaldte
ved Sammenskrumpninger af Jordskorpen og
dermed flg. Oversvømmelser af Kontinenterne,
at saa godt som alle levende Væsener var
tilintetgjorte; ved andre Katastrofer, navnlig
Bjergkædedannelser, trængtes Havet atter tilbage, og
Landdyr kunde nu atter indvandre fra andre
Egne, men det var oftest ganske andre Arter
end de tidligere. K. blev udvidet af andre
Forskere, særlig af d’Orbigny, som antog, at der
efter hver Katastrofe med dens fuldstændige
Ødelæggelse af alt organisk Liv fulgte en
Nyskabelse (»Nyskabelsesteorien«). K. opnaaede
aldrig alm. Anerkendelse; især i England og
Tyskland stillede man sig tvivlende over for
den. Sit Dødsstød fik den ved Lyell’s
Paavisning af, at de geol. virkende Kræfter var de
samme i Fortiden som den Dag i Dag.
J. P. R.
Katak-Mehal, Betegnelse for de britiske
Vasalstater i Landskabet Orissa i Provinsen
BengalenJ det østlige Forindien.
M. V.
Katakolon, Kap K., Forbjerg paa den
vestlige Side af den gr. Halvø Morea. Neden for
det klippefulde Forbjerg er der opvokset en
1875 anlagt By af samme Navn, der staar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
