Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - katalansk (ell. katalonsk) Litteratur - katalektisk Vers - Katalepsi - Katalexis - Katalog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modersmaal. Som Historiker kan fra en noget
senere Tid nævnes Salvador Sampere y Miquel
og som Litteraturhistoriker G. Rosello. Endelig
haves meget nette novellistiske Skildringer af
Almuelivet af Cayetano Vidal y Valenciano (d.
1893), og en særlig katalansk Skueplads
grundedes af Federico Soler, medens Kritikeren
Yxart vandt berettiget Ry som Smagsdommer.
Fra omtr. 1868, Revolutionsaaret, antager den
litterære Katalanisme noget andre Former end
hidtil. Paa den ene Side træder den en Del
mere i den aktive Politiks Tjeneste og benytter
sig af en stærk Presse og Tidsskriftlitteratur
til at hævde den katalanske Selvfølelse; paa den
anden Side unddrager mange begavede Forf.
sig den tidligere akademiske Ledelse med dens
Gay Saber og producerer snart Værker i
national Aand, men fremvoksede af selvstændig
Opfattelse, snart Litteraturfrembringelser af mere
moderne, europ. Genre. Til den sidste maa
nærmest henregnes Narciso Oller (f. 1846),
hvis Ry som naturalistisk Roman- og
Novelleforfatter ogsaa er trængt over hans Fødelands
Grænser; der skyldes ham en statelig Række
Prosafortællinger. Som Dramatiker staar den
alvorlige Angel Guimerá (f. 1847)
jævnbyrdig med ham og fortsætter hidtil bestandig
(1920) en højtskattet Digtervirksomhed; Mar
y cel og Terra baixa er Hovedværker af ham,
og det i Madrid paa Kastiliansk opførte Jesús
que vuelve gjorde stor Opsigt under
Verdenskrigen 1914—18. Det berømteste Navn i den
nyere k. L. er imidlertid Jacinto
Verdaguer (1843—1902); foruden mindre Digte
har han skrevet de store Heltedigte Atlántida
og Canigó, hvilke fra mere end een Side er
blevne betegnede som de betydeligste
Frembringelser af sp. Poesi i lange Tider. Et Antal
smukke novellistiske Folkelivsbilleder fra
Forfatterens Hjemstavn skyldes Emilio
Vilanova. En Overgang til den nyeste Tids Poesi
betegner Juan Maragall (1860—1911),
fremragende Lyriker og ivrig Katalanist, dog uden
politisk Løsrivelsestendens; hans digteriske
Frembringelser er ikke synderlig talrige. Til
hans Samtidige hører to Kunstnere: Maleren
Santiago Rusiñol (f. 1861), der i
Egenskab af Forf. især har vundet Navn som dram.
Digter, og den talentfulde Tegner Apeles
Mestres (f. 1854), som bl. a. har illustreret
nogle af H. C. Andersen’s Eventyr, og hvis
Digte er en Blanding af romantisk Følsomhed
og ætsende Ironi. Fra den seneste Tid er fl.
Forfatternavne at anføre. Saaledes Eugenio
d’Ors, en meget ejendommelig Kronikør og
Essayist, der begyndte sin Virksomhed 1906;
José Carner, begejstret Katalanist og
troende Katolik (en Række lyriske Digtsamlinger
siden 1903; 1914 udkom Auques i ventalls og La
paraula en el vent); José Segarra, der
foruden af Carner røber Paavirkning af
Beaudelaire — i det hele er de moderne katalanske
Poeter kunstlede og forfinede, som Tidens
Retning har medført, og denne Dekadentisme
fremtræder særlig hos López Picó. Med
Skuespildigtningen staar det slet til i Øjeblikket,
trods Adrián Gual’s Bestræbelser for at
holde det katalanske Teater i Live, baade som
Forf. og Direktør; mest synes det nu at være
slette Efterligninger af fr. Farcer, der
dominerer. Men paa andre Punkter hævder
katalansk Aandsliv stadig Særstandpunktet, og at
den politiske »Regionalisme«, hvortil det for en
væsentlig Del støtter sig, stadig er kraftig bl.
Katalanerne, har stærke Rivninger imellem
Katalonien og den kastilianske Rigsregering vist i
de seneste Aar. (Litt.: José Rodriguez,
Bibliotheca Valentina [Valencia 1747]; J. P.
Fuster, Biblioteca valenciana [smst.
1827—30]; F. Torres Amat, Memorias para ayudar
á formar un diccionario critico de los escritores
catalanes [Barcelona 1836]; M. Milá y
Fontanals, De los Trouadores en España [smst.
1861]; Samme, Romancerillo catalán
[Valencia 1882]; M. Aguiló y Fuster, Biblioteca
catalana [Paris 1873]; J. Rubió y Ors, Breve
reseña del actual renacimiento de la lengua y
literatura catalanas [i Memorias de la Acad. de
buenas letras de Barcelona, 1880]; F. M.
Tubino, Historia del renacimiento literario
contemporáneo en Cataluña, Baleares y Valencia
[Madrid 1880]; E. Vogel, »Neucatalanische
Studien« [Paderborn 1886]; J. Fastenrath,
»Catalanische Troubadoure der Gegenwart«
[Leipzig 1890]; A. E. de Molins, Diccionario
de escritores y artistas catalanes del siglo XIX
[Barcelona 1889 ff.]; F. Blanco Garcia,
La literatura española en el siglo XIX [3. Bd
Madrid 1894]; A. Morel Fatio,
»Katalanische Litteratur« [i Gröber’s »Grundriss der
romanischen Philologie«, 2. Bd, 2. Afd.,
Strassburg 1897]; A. Salce do Ruiz, La Literatura
española, 4. Bd [Madrid 1917]).
E. G.
katalektisk Vers, se Katalexis.
Katalepsi (gr.) er en Tilstand, ved hvilken
Kroppen, Hovedet og Lemmerne gennem lang
Tid beholder den Stilling (»Statuestilling«), man
giver dem, uden at trættes ell. komme til at
ryste, som hos Normale. Søger man at bevæge
Lemmerne hos en Patient, der befinder sig i
kataleptisk Stivhed, mærker man en blød,
ligesom voksagtig Bøjelighed af disse (Flexibilitas
cerea). K. findes ved visse Former af dementia
præcox (Katatoni), undertiden ved Sygdomme i
Lillehjernen samt ved Hysteri; en kataleptisk
Tilstand kan endvidere fremkaldes ved
Hypnose.
K. H. K.
Katalexis (gr.), Ophør, i Metrikken
Betegnelse for et Verses (Verslinies) Afslutning med en
ufuldstændig Fod; et saadant Vers kaldes
katalektisk (in syllabam, naar der i St f. 2
kun er 1 Stavelse, in disyllabum, naar der i St
for 3 kun er 2), et Vers, der slutter med en
fuldstændig Fod, akatalektisk.
K. H.
Katalog (af gr. καταλεγω, jeg optegner)
betyder egl. en Fortegnelse, en Liste, men har i
Tidernes Løb faaet den begrænsede Bet. af en
efter visse Principper udarbejdet Fortegnelse,
navnlig over videnskabelige ell. kunstneriske
Samlinger, private ell. offentlige Biblioteker,
Museer, Maleri- og Skulpturgalerier o. s. v.,
ogsaa over Stjernerne i et vist begrænset Bælte
af Himmelen (se Stjernekatalog).
Bibliotekskataloger. De
Hovedspørgsmaal, en Bibliotekskatalog skal svare
paa, er flg.: 1) Hvad ejer Biblioteket af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
