Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katalyse - Katamenier - Katane - Katanga - Katanæs - Katapleit - Katapleksi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flydende, ell. luftformig), dersom
Reaktionsblandingen er flydende, kaldes Processen
homogen Katalyse. Foregaar Processen i
heterogen Blanding, kaldes den heterogen
Katalyse. En særlig Form for heterogen
Katalyse haves, hvor Reaktionsblandingen er
luftformig og Katalysatoren fast, i saa Tilfælde
kaldes Processen ofte en Kontaktproces
og Katalysatoren ofte Kontaktsubstans
ell. Kontaktkatalysator.
Som Eks. paa homogen Katalyse kan nævnes
Fremstilling af Svovlsyre efter
Blykammermetoden og som Eks. paa en heterogen Katalyse
Fremstilling af Svovlsyre efter Kontaktmetoden
(se Svovlsyre). Et meget alment virkende
Kontaktsubstans er findelt Platin, dette
anvendes f. Eks. ved Fremstilling af Kontaktsvovlsyre,
ved Iltning af Ammoniak til Salpetersyre o. m. a.
Processer.
En Katalysators Evne til at fremskynde en
Reaktion kan undertiden ganske forsvinde, saa
snart der i Reaktionsblandingen findes
»Katalysatorgifte«; de behøver kun at være til
Stede i meget smaa Mængder, som Urenheder
i de reagerende Stoffer, for at ødelægge
Katalysen (se Svovlsyre). Saadanne Stoffer kaldes
Antikatalysatorer.
Undertiden virker et af de ved en kem.
Proces dannede Stoffer katalyserende paa den
Proces, hvorved det dannes, og Processens
Reaktionshastighed vil derfor stige, efterhaanden
som der kommer mere og mere af det
virksomme Stof i Reaktionsblandingen, idet
Katalysevirkningen er proportional med
Katalysatormængden. En saadan Katalyse kaldes
Autokatalyse (se dog Massevirkning).
Om Katalysatorernes Virkemaade ved man
endnu kun meget lidt, man søger enten at
forklare en Katalyse ved Dannelse af en kem.
Forbindelse mellem et af Stofferne i
Reaktionsblandingen og Katalysatoren, og ved at denne
kem. Forbindelse omsætter sig med et andet
af Reaktionsblandingens Stoffer, saa
Katalysatoren igen bliver fri og kan reagere med mere af
det første Stof o. s. v. (se Svovlsyre), ell. man
forklarer Virkningen ved, dette gælder særlig
Kontaktkatalyse, at den faste Katalysator har
Evne til at fortætte Reaktionsblandingens
Luftarter paa sin Overflade, og da deres
Koncentration derved bliver stor paa dette St., vil de
der reagere med hinanden, og ud fra
Kontaktstoffets Overflade kan da Reaktionsbølgen brede
sig over hele Reaktionsblandingen og ofte blive
til en Eksplosionsbølge. Det sidste kendes fra
Antændelsen af en Ilt-Brintblanding med
Platinsvamp. — Katalysens inderste Væsen er ganske
ukendt, men sikkert nøje sammenknyttet med
Atomernes Bygning, hvorom vi imidlertid
endnu ved for lidt.
K. er ganske overordentlig meget anvendt
paa saa at sige alle Omraader af den kemiske
Industri; ofter er en bestemt Fabrikation
baseret ene og alene pa et bestemt Stof, der kan
katalysere den Proces, man har Brug for.
M. M-r.
Katamenier, d. s. s. Maanedsblødning,
Menses.
Katane, se Catina.
Katanga, Landskab og By i det sydøstligste
Hjørne af Kongostaten mellem Luapula og
Lualaba. Det udgjorde tidligere et mægtigt
Negerrige, hvis Fyrste førte Navn af Msidi ell.
Msiri. Landskabet er rigt paa Kobber, Tin og
Jernmalm. Hovedbyen K. ligger tæt ved
Jernbanelinien fra Sambesi til Lualaba.
C. A.
Katanæs, gammelnordisk Navn for den
nordøstlige Spids af Skotland, nu Caithness.
Katapleit, et Mineral, der findes paa de for
deres Rigdom paa sjældne Mineraler berømte
Forekomster ved Langesund Fjord i Norge og
ved Narsarsuk nær Julianebaab i Grønland.
Den danner smukke, ofte farveløse, sekskantede
Krystaltavler, der viser en kompliceret
Tvillingbygning, som forsvinder, naar Krystallerne
opvarmes til 140°. Den bestaar af et zirkonholdigt
Silikat (H4[Na2,Ca]ZrSi3O11).
(N. V. U.). O. B. B.
Katapleksi (gr.), Skræklammelse, er en
Tilstand, i hvilken forsk. Dyr, saasom Firben,
Frøer og Krebs, Smaafugle, Høns, Duer,
Kaniner o. a. Gnavere, muligvis ogsaa Hunde og
Katte, let kan bringes, naar man griber dem
pludselig og fastholder dem i en ell. anden
usædvanlig Stilling. Naar Dyret i kortere ell.
længere Tid forgæves har gjort Forsøg paa at
befri sig, vil det til sidst blive liggende rolig,
selv om man slipper det. Undertiden finder det
sig endog i Mishandling af forsk. Art uden at
gøre Forsøg paa at flygte. Men hvad enten man
pirrer ved Dyret, ell. man lader det ligge
uforstyrret, saa ender Tilstanden altid med, at
Dyret pludselig springer op og løber sin Vej,
og det er da tilsyneladende ganske normalt og
lige saa livligt som tidligere. De kataplektiske
Fænomener var kendte allerede i 17. Aarh.,
hvor de omtales af forsk. Forfattere, saaledes
af Schwenter i Deliciæ physicomathetnaticæ
(Nürnberg 1636) og af Pater Kircher i hans
bekendte Værk Ars magna lucis et umbræ (Rom
1646). Under Navn af Experimentum mirabile
beskriver Kircher her flg. Forsøg: »Man binder
Fødderne paa en Høne sammen og lægger den
paa Gulvet, saa vil den i Beg. søge at befri sig
fra sine Baand ved at slaa med Vingerne og
bevæge Kroppen. Naar dette er forgæves, bliver
den rolig. Medens nu Hønen ligger stille,
trækker man med Kridt en Streg paa Gulvet foran
dens Øjne; saa kan man løse dens Baand, og
den vil dog ikke flyve bort, selv om, man pirrer
ved den«. I mere end 200 Aar var dette
Kircher’ske Forsøg en ikke ualmindelig
Folkeforlystelse, uden at nogen tænkte paa nærmere at
undersøge Fænomenet. Først 1872 tog
Fysiologen Czermak Sagen op til Undersøgelse; senere
offentliggjorde Heubel (1876) og Preyer (1878)
mere indgaaende Studier. Ved disse Forsøg blev
det fastslaaet, at ikke blot Høns, men ogsaa
mange andre Dyr kan bringes i K., og desuden,
at Baand og Kridtstreger ell. Halmstraa foran
Dyrenes Øjne er ganske overflødige; det
kommer kun an paa, at Dyret bliver grebet
pludselig og med en fast Haand bragt i en usædvanlig
Stilling. Om Aarsagen til Dyrets Ro kunde de
tre Forskere dog ikke blive enige; Czermak
mente, at det faldt i en Slags hypnotisk Søvn,
Heubel antog Tilstanden for en ganske normal
Søvn, medens Preyer endelig paaviste, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
