Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kateket - Kateketik - Katekisation, katekisere - Katekisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være ordineret K.; men i Tidens Løb er de
fleste af disse Stillinger igen blevet ophævede,
og snart vil de helt forsvinde. — I Grønland og
andetsteds paa Missionsmarken benyttes K. som
Betegnelse for Missionærernes indfødte
Medhjælpere.
H. M.
Kateketik er egl. Læren om den særlige
Undervisningsform, hvorved al
Kundskabsmeddelelse foregaar gennem Spørgsmaal og Svar;
men da denne Metode særlig finder Anvendelse
paa Religionsundervisningen, bliver K.
Betegnelse for den Del af den praktiske Teologi, som
behandler Religionsundervisningen i det hele
taget. I de almindeligste Fremstillinger drøftes
Spørgsmaal, som f. Eks. hvilket Formaal
Kristendomsundervisningen har, om den bør stille
det oplysende Moment i Forgrunden ell.
snarere tage Sigte paa direkte Opbyggelse og
personlig Paavirkning; hvilket Stof der er mest
hensigtsmæssigt for de forsk. Alderstrin, det
hist. el. det dogmatiske; hvilke Krav, der bør
stilles til Religionslæreren, og hvilke
Undervisningsmetoder han helst bør anvende. — Af
nyere Arbejder kan nævnes: Chr. Palmer,
»Evangelische Katechetik« (6. Opl. 1875); K. A.
Gerhard v. Zezschwitz, »System der
christlichen Katechetik«, I—II (2. Opl.
1872—74); Theodosius Harnack, »Katechetik«
(1882); det paagældende Afsnit i E. Christ.
Achelis, »Praktische Theologie« (2. Opl.
1898); Eugen Sachsse, »Die Lehre von d.
kirchlichen Erziehung« (1897); N. G.
Hobbing, »Kirche und Erziehung« (1904); O.
Baumgarten, »Neue Bahnen« (2. Opl.
1909).
H. M.
Katekisation, katekisere, se Katekese.
Katekisme betyder i Nutidens Sprogbrug
en i Spørgsmaal og Svar affattet kort
Fremstilling af den kristne Børnelærdoms forsk.
Hovedstykker; denne Bet. af Ordet er blevet alm.
efter Luther’s Tid; tidligere brugte man
catechismus om de Spørgsmaal, der ved Daaben
blev rettet til Fadderne. Trangen til en kort
Sammenstilling af det vigtigste i den kristne
Tros- og Sædelære er naturligvis meget gl. I
Oldkirken meddelte man saaledes ofte de
moralske Leveregler under Skemaet: de to Veje,
Livets og Dødens (se Didache), og den
religiøse Belæring er man tidlig begyndt at give
i Tilslutning til Trosbekendelsens enkelte Led.
I Middelalderen havde Lærebøgerne et noget
forsk. Indhold; Trosbekendelsen og Fadervor
hørte som Regel med, men
Moralundervisningen foregik ofte i Tilslutning til Læren om de
7 Dødssynder; ned mod Reformationstiden kom
dog de 10 Bud til at spille en stedse større
Rolle. Allerede 1520 havde Luther udg. en samlet
Forklaring til Budene, Troen og Fadervor, og
i de flg. Aar forsøgte efter hans Opfordring fl.
af Reformatorerne at skrive en evangelisk
»Børnebog«. Varig Betydning fik dog først de
to K., som Luther selv udsendte 1529, den store
beregnet som Vejledning for Præster og
Lærere, den lille for det jævne Folk; navnlig den
sidste rummer i sine korte og kernefulde
Forklaringer ofte ligefrem geniale Udtryk for
Kristendommens dybeste Tanker; den vandt da
ogsaa meget hurtig Udbredelse, og i fl. lutherske
Landskirker, som f. Eks. den danske, fik den
Plads bl. Bekendelsesskrifterne. Den bestaar af
5 Hovedstykker: de 10 Bud, Troen, Fadervor,
Daaben og Nadveren, hvortil i nogle Udgaver
kommer et ikke af Luther forfattet 6. Stykke:
om Nøglemagten (Absolutionen) samt nogle
Tillæg: en »Hustavle« og fl. Bønner. — I de
reformerte Kirkesamfund fremkom der ligeledes
tidligt fl. K. 1536 forfattede Calvin saaledes en
Lærebog for Ungdommen, og 1542 udsendte han
en ny, der var holdt i Spørgsmaal og Svar, og
som i sin sidste latinske Affattelse fra 1545
(Catechismus Genevensis) fandt Optagelse bl.
de reformerte Bekendelsesskrifter. Større Bet.
fik dog den saakaldte Heidelberger-K.,
udarbejdet 1563 af to Professorer i Heidelberg:
Zacharias Ursinus og Kaspar Olevianus; det er et
sjældent tiltalende Arbejde, om hvilket det er
blevet sagt, at det i sig forener »luthersk
Inderlighed, melanchthonsk Klarhed, zwinglisk
Simpelhed og calvinistisk Ildfuldhed«, og det
vandt ogsaa efterhaanden Indgang i næsten alle
reformerte Kirkesamfund. — I England
anvendes i Statskirken den K., som findes i Book of
Common Prayer, ofte i en Separatudgave med
en tilføjet Forklaring af John Palmer: The
Church Catechism; derimod har de forskellige
Sekter hver især deres egne Lærebøger,
Presbyterianerne benytter saaledes
Westminster-Bekendelsen fra 1648. — I Romerkirken er den
officielle K. den saakaldte Catechismus
Romanus, der udkom første Gang 1566; det er
imidlertid en Haandbog for Gejstligheden, ikke en
Lærebog for Børn. Det kat. Sidestykke til
Luther’s K. er nærmest Jesuitten Petrus
Canisius’ Catechismus major fra 1554 og Parvus
Catechismus Catholicorum fra 1561. I 19. Aarh.
er der dog fremkommet adskillige andre; størst
Udbredelse har 4, efter de forsk. Skoletrin
afpassede K. af J. Deharbe (Regensburg 1847)
fundet; de er oversatte paa mange Sprog, bl. a.
ogsaa paa Dansk og Svensk.
Luther’s lille K. er ofte udkommet i forsk.
udvidede Bearbejdelser, som i Danmark
benævnes »Lærebøger«; de betydeligste fra ældre Tid
er Erik Pontoppidan’s »Sandhed til Gudsfrygt«
fra 1738, N. E. Balle’s »Lærebog« fra 1791 og
C. F. Balslev’s »Luthers K. med en kort
Forklaring« fra 1849; den sidste bruges i de fleste
Skoler den Dag i Dag (1917 forelaa den i 256.
Opl.), skønt der eksisterer adskillige nyere
Fremstillinger, f. Eks. Johs. Viggo Hansen,
»Guds Rige« (1898); F. L. Østrup, »Lærebog i
Religion efter luthersk Opfattelse« (1907);
Johannes Loft, »Lærebog i den
evangelisk-lutherske Kristendom« (1912) og A. E. Bülow, »Vor
Børnelærdom« (1912); ingen af disse har dog
formaaet at finde større Udbredelse, hvad der
maaske for en Del staar i Forbindelse med en
i Nutiden voksende Tilbøjelighed til helt at
opgive Lærebogen og gøre Bibelhistorien til det
vigtigste Led i Religionsundervisningen. — I
Norge var Pontoppidan’s Forklaring længe
i Brug; nu anvendes ofte Lærebøger af A. Chr.
Bang og Th. Klaveness. — I Sverige
benyttedes tidligere en Lærebog af Olaf Swebelius,
bearbejdet og forbedret af Jacob Axel
Lindblom. En dertil nedsat Komité udarbejdede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
