Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katodestraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udmaaling af Skyggens Størrelse og Form
viser, at K. forplanter sig retlinet, og at de
udgaar omtr. vinkelret (svagt divergerende) fra
Katoden. K. udsendes i Alm. ikke fra hele
Katoden, men kun fra den midterste Del af
denne. Størrelsen af den Del af Katoden, fra
hvilken K. udgaar, afhænger af Trykket og
Afstanden til Rørvæggen; jo mindre Trykket, og jo
mindre Afstanden til Væggen bliver, des mere
koncentrerer K. sig til Midten af Katoden.
Benyttes en hulspejlformet Katode, vil K. fra de
forskellige Dele af dens Overflade med
Tilnærmelse alle gaa gennem et enkelt Punkt, der
ligger lidt længere fra Katode overfladen end
dennes Centrum. Man opnaar derved en
Koncentration af K., som ofte med Fordel
anvendes. K.’s Udbredelse er uafhængig af Anodens
Beliggenhed.
Evnen til at luminiscere under
Bestraaling af K. har foruden Glas et stort Antal
Stoffer, f. Eks. Kridt, Flusspat, Baryumcyanur og
Willemit. Med det Fig. 1 viste Korsrør kan
man iagttage et ejendommeligt Fænomen. Er
Korset indrettet saaledes, at det ved Hældning
af Røret kan drejes til Side, vil Glasvæggen,
naar dette gøres, lyse stærkest der, hvor
Korset før skærmede den for K. Luminiscensens
Styrke aftager altsaa med Bestraalingstidens
Længde. Dette hidrører muligvis fra, at K.
opvarmer Glasvæggen, idet Glassets Evne til at
luminiscere taber sig med stigende Temp. De
fleste faste Stoffers K.-Luminiscens er
betinget af, at Stofferne indeholder smaa
Forureninger. Ogsaa Luftarter luminiscerer under
Paavirkning af K., idet man maa tænke sig, at f.
Eks. det negative Lys fremkommer ved K.’s
Indvirkning paa Luftarten i Udladningsrøret.
Bestraaling med K. fremkalder ofte kemiske
Virkninger. Dette viser sig f. Eks. ved, at
mange Stoffer farves; NaCl bliver saaledes
gulbrunt og KCl violet under Paavirkning af K.
Farvningen er kun overfladisk og beror i de
nævnte Tilfælde paa en Reduktion af Saltet.
Af stor Bet. for Undersøgelsen af K. er det, at
de paavirker en fotografisk Plade.
Det er ovenfor nævnt, at K. udøver en
Varmevirkning. Koncentrerer man ved Hjælp
af en hulspejlformet Katode K. paa et Stykke
Platinblik, kan man faa dette til at gløde stærkt.
K. medfører altsaa en betydelig Energi, som,
naar de absorberes af et Stof, i hvert Fald
delvis omdannes til Varme i dette.
Man har ment at have paavist en mek.
Virkning af K., idet man har faaet en lille
Mølle til at dreje sig rundt ved at lade K.
ramme dens Vinger. Senere Undersøgelser har dog
vist, at denne Bevægelse skyldes
Radiometerkræfter, og at det direkte mek. Tryk, som K.
udøver, er yderst lille.
At K. afbøjes af et magnetisk Felt,
opdagede allerede Hittorf. Denne Afbøjning er
vist paa Fig. 2. Ved Hjælp af en Skærm med
en spalteformet Aabning er der afgrænset et
smalt K.-Bundt, hvis Bane er gjort synlig
derved, at det strejfer en Skærm, der er belagt
med et luminiscerende Stof. Magnetens
Nordpol maa tænkes at vende ud fra Papiret.
Afbøjningens Størrelse vokser med Magnetfeltets
Styrke; naar Feltet er stærkt, vil K. danne
Spiraler ell. Cirkler om Magnetkraftlinierne.
Afbøjningen er i det hele som den, en elastisk,
bøjelig Strømleder, der er fæstet til Katoden,
og i hvilken Strømmen er rettet ind mod
Katoden, vil lide. Afbøjningens Størrelse
aftager med voksende Elektrodespænding (d. v. s.
aftagende Tryk ell. voksende Strøm).
Birkeland viste, at naar K.-Røret drives med en
Induktor, som i Modsætning til en
Influensmaskine giver en diskontinuert Strøm og
varierende Elektrodespænding, vil K. i Magnetfeltet
opløse sig i fl. Bundter, hvis Afbøjelighed er
forsk. (magnetisk Spektrum).
En diffus Tilbagekastning af K.
iagttages overalt, hvor de træffer en fast Væg.
I et K.-Rør luminiscerer ikke alene den Del af
Glasvæggen, som direkte træffes af K., men i
større ell. mindre Grad hele Glasvæggen. Ved
at undersøge Luminiscensens Fordeling i Rør af
forsk. Former ser man, at dette maa hidrøre
fra en diffus Refleksion fra Glasset.
H. Hertz viste, at K. kan trænge
gennem tynde Lag af et fast Stof, f. Eks.
Metalfolie. Dette benyttede Lenard (1894) til
at skaffe K. ud af det Udladningsrør, i hvilket
de dannes, idet han i Rørvæggen, hvor denne
rammes af K., anbragte et lille Hul, som
lukkedes med tyndt Aluminiumfolie. Denne
Fremgangsmaade fik stor Bet. for Undersøgelsen af
K. Lader man K. trænge ud i den atmosfæriske
Luft. og nærmer man en luminiscerende Skærm
til Hullet, ser man, at K. er blevet diffuse ved
at gaa gennem Metalfolien, og at de
absorberes stærkt i Luften, saaledes at deres
Virkning kun kan spores nogle faa cm fra Hullet.
2. K.’s Natur. Crookes havde opstillet
den Hypotese, at K. bestaar af Luftmolekyler,
som har modtaget en negativ Ladning ved at
berøre Katoden, og som derefter i det stærke
Felt foran Katoden har opnaaet en betydelig
Hastighed. Denne Hypotese kunde forklare de
fleste af K.’s da kendte Egenskaber kvalitativt;
men der rettedes mange vægtige Indvendinger
imod den, og den syntes navnlig ikke at kunne
staa for en kvantitativ Prøve. Mod Hypotesens
Rig lighed talte bl. a. den Omstændighed, at de
Forsøg, der blev gjort for at paavise, at K.
fører en negativ Ladning og afbøjes i elektrisk
Felt, ikke gav sikre Resultater. Det var en lang
Tid den alm. Antagelse, at man var meget langt
fra at kunne naa til Klarhed over K.’s Natur
og i det hele over den yderst komplicerede
Elektricitetsledning i Luft. Dette Omraade af
Fysikken blev derfor kun dyrket af ret faa Forskere,
og deres Resultater tiltrak sig ikke alm.
Opmærksomhed. I 1895 lykkedes det Perrin at
 |
| Fig. 2 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
