Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaukasien - kaukasiske Distrikt - kaukasiske Folk - kaukasiske Mur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kosakartilleribrigade, et Terek-Kosakbatteri, en
kaukasisk Sapørbrigade.
Historie. K. stod i Oldtiden en Tid under
Persien, maaske allerede under Assyrien. I 7.
Aarh. f. Kr. grundlagde Grækerne Kolonier paa
Sortehavets Kyst. Senere kom Landet under
Armenien og blev sammen med denne Stat
delvis indlemmet i det rom. Rige. I Slutn. af
Oldtiden trængte Kristendommen ind, og navnlig i
det vestlige Transkaukasien har der indtil den
nyeste Tid holdt sig kristne Riger, bl. hvilke
Georgien og Mingrelien (s. d.) var de vigtigste,
medens derimod de østlige Stammer antog
Islam. Efter at Russerne havde afrystet det
tatariske Aag, søgte de at udvide deres Grænser
over K. 1722 erobrede Peter den Store Derbent,
der dog atter 1835 afstodes til Persien. I Løbet
af den sidste Fjerdedel af 18. Aarh.
bemægtigede Russerne sig Ciskaukasien, 1783 stillede
Georgien sig under russ. Beskyttelse, og 1796
erobredes det østlige Transkaukasien fra
Perserne. 1801 blev Georgien indlemmet i Rusland,
og 1815 var Transkaukasiens Erobring for
største Delen afsluttet, dog var Bjergfolkene i
Kaukasus uafhængige ell. anerkendte pers. ell.
tyrk. Overhøjhed. Med disse Bjergfolk, for
hvem Plyndringstog mod de mindre krigerske
Slettebeboere var en ikke uvæsentlig Indtægt,
kunde Russerne ikke længe leve i Fred. 1816
begyndte under General Jermolow Krigen med
dem. Særlig Vanskelighed voldtes Russerne ved
en Sekt, Muridismen, der søgte at forsone
Sunnitterne og Schiitterne og samle dem til fælles
Modstand mod de Kristne; først efter lange
Kampe lykkedes det Russerne under Fyrst
Barjatinskij at overvinde dens Profet, Schamuil
(s. d.) og tage ham til Fange (1859). Russernes
Herredømme vandt herefter stadig i Fasthed.
En stor Mængde misfornøjede Muhammedanere,
især Tscherkessere, udvandrede til Tyrkiet,
medens russ. Kolonister indtog deres Pladser.
Under Krigen med Tyrkiet 1877—78 kom det dog
atter til en farlig Opstand af Tscherkesser,
Abchaser og Tschetschenzer, der støttedes ved
Angreb af en tyrk. Hær og af en Mængde
tilbagevendte Tscherkesser. 27. Juni 1877 blev dog
de forenede Tyrkere og Abchaser slaaede ved
Adschanodschir, hvorefter Opstanden blev
undertrykt. Ved Freden maatte Tyrkerne afstaa
Landskaberne Kars, Ardahan og Batum. Efter
den russ. Revolution (1918) delte K. sig i en
russisk Stat i Ciskaukasien, Georgien,
omfattende de af Karthvelerne beboede Distrikter,
Azerbeidshan, omfattende de østlige
muhammedanske Dele af K., med Hovedstad i Baku,
og endelig skulde Provinserne Kars og
Erivan høre til den nydannede armeniske Stat.
(Litt.: Abich, »Geologische Forschungen in
den kaukasischen Ländern« [Wien 1878—87];
Erckert, »Der Kaukasus und seine Völker«
[Leipzig 1887]; Lange, »Kaukasus,
Rejseminder og Skildringer« [Kbhvn 1891]; Fischer,
»Zwei Kaukasus-Expeditionen« [Bern 1891];
Kaarsberg, »Gennem Stepperne og bl.
Kalmykkerne« [Kbhvn 1892]; Radde, »Grundzüge
der Pflanzenverbreitung in den
Kaukasusländern« [Leipzig 1899]; C. Hahn, »Kaukasische
Reisen und Studien« [Leipzig 1896]; G.
Merzbacher, »Aus den Hochregionen des
Kaukasus« [Leipzig 1901]; Dechy, »Kaukasus.
Reisen und Forschungen im kaukasischen
Hochgebirge« [Berlin 1905—07]; Baddeley, The
Russian Conquest of the Caucasus [Lond. 1909]).
M. V.
kaukasiske Distrikt (Kaukazkij),
Distrikt i Kaukasien i Prov. Kuban, har et Areal
af 12858 km2 med c. 200000 Indb.
M. V.
kaukasiske Folk, Fællesnavn for de i og
ved Kaukasus boende Folkeslag, som maa
antages at have været bosat der fra ældgammel
Tid i Modsætning til de senere, navnlig i SØ.
indtrængte Folk: Armeniere, Kurdere og
Tyrkere, en Del Jøder og nu ogsaa Russere. Den
vanskelige Samfærdsel i de vilde Bjergegne har
medført en overordentlig stor Splittelse. Det
gælder ikke blot Sprogene (se kaukasiske
Sprog), men ogsaa antropologiske og
kulturelle Forhold. Saaledes er de fleste k. F.
ganske vist kortskallede og brunette (den »alpine
Type«), men især hos Mingrelerne er
blonde-Individer ikke helt sjældne, og desuden træffes
navnlig mod NØ. en saakaldt jødisk Type, som
næppe alene skyldes jødisk Indblanding, men
snarere repræsenterer et meget gl.
Befolkningslag i Slægt med Oldtidens Lilleasiater. En
almengyldig, kulturel Skildring lader, sig heller
ikke give. »Vilde« Bjergstammer lever Side om
Side med forhen højt civiliserede Sletteboer.
Hos Hovedmassen er den vigtigste Næringsvej
Agerbrug, men Kulturplanterne veksler med
Omgivelserne. Hyppigt er Markerne i Bjergene
anlagt paa Terrasser, som lader sig overrisle.
Husene er af Sten, Teglsten ell. Træ. Dragterne
er ret forsk.: efterhaanden trænger den
tscherkessiske dog mere og mere frem: den lange,
med Patronhylstre prydede Kjortel, den høje
Pelshue, Benklæder og lange Støvler. Andre
Stammer bærer pers. Dragt. Vaabnene er gerne
af pers. Type; ejendommelig er dog den lige,
tveæggede Dolk. Samfundet er hos de fleste k.
F. delt i Adel, som nu ofte fører Fyrstetitlen,
Frimænd og tidligere ogsaa Slaver.
Hovedfolkene er enten Kristne (Georgierne) ell.
Muhammedanere (Lesghiere, Tscherkessere o. a.), mens
der hos mange af de mere afsides boende
Stammer forekommer en Blanding af Kristendom,
Islam og Forfædredyrkelse. Se i øvrigt de
enkelte Folk. (Litt.: v. Seydlitz,
»Ethnographie des Kaukasus« [»Petermann’s Mittheil.«,
Gotha 1880]; de Morgan, Recherches sur les
origines de peuples du Caucase, I—II [Paris
1889]).
K. B.-S.
kaukasiske Mur (Sedd-Eskender, d. e.
Alexander’s Mur), Fæstningsmur i
Landskabet Daghestan i Kaukasien, der fra Byen
Derbent ved Vestkysten af det kaspiske Hav
strækker sig over Bjerg og Dal c. 150 km mod
V. indtil Hovedkammen af Kaukasus og
fuldstændig spærrer al Passage mellem Bjergene
og Havet. Indtil Russerne gjorde sig til Herrer
i disse Egne, dannede den k. M. Persiens
Nordgrænse og beskyttede dette Rige mod Indfald
af Daghestans røverske Bjergfolk. Den havde
en Højde af 9 m, en Tykkelse af 3 m og var
forsynet med Taarne og Kasteller, der dog nu
er forfaldne. Sagnet tilskriver Alexander den
Store Anlægget af Muren.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
