Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kausativ ell. Faktitiv - Kauscher - Kauschning - Kaushitaki - Kaustik - kaustisk - Kaustobiolitter - Kautel - Kautelarjurisprudens - Kauterisation - Kautilya - Kaution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Got. satjan, fulljan, oldn. setja, fylla, dansk
sætte, fylde. K. har i de germanske Sprog altid
været svagtbøjet, medens Stamordet næsten
uden Undtagelse har været stærktbøjet.
Sammenblanding i Form, og Betydning mellem K.
og dets Stamord har undertiden fundet Sted.
Endnu i gl Dansk var der baade et stærktbøjet
brænde (ɔ: staa i Brand) og et svagtbøjet K.
brænde (ɔ: bringe til at staa i Brand). Nu
bruges det gl. K. i begge Betydninger. Forveksling
af sidde og sætte, ligge og lægge, vaagne og
vække o. s. v. har været og er til Dels endnu
alm. i Talesproget, særlig i Københavnsk og
Bergensk, mindre i Almuemaalene.
Litteratursproget har dog her fra gl Tid altid vedblevet
at fastholde det oprindelige.
(P. K. T.). O. Jsp.
Kauscher [’ka^usjər], se Koscher.
Kauschning, se Gautschen.
Kaushitaki, Navn paa en til Rigveda
hørende Brāhmaṇa (s. d.); den slutter sig
meget nær til Aitareya-Br., indeholdende
Regler for Spise- og Smaaofrene, og benævnes ogsaa
Çānkhāyana-Br. (udgivet af B. Lindner,
Jena 1887). Til denne Brāhmaṇa hører ogsaa
en K.-Upani shad (s. d.), der er udgivet af
E. B. Cowell i Bibl. Indica (1861), oversat af
Max Müller i Sacred Books of the East, Vol.
I, og af P. Deussen, »60 Upanishads des
Veda« (1897). (Litt.: M. Winternitz,
»Geschichte der indischen Litteratur«, 1. Bd [1908]).
D. A.
Kaustik (gr.), 1) d. s. s.
Kauterisation. 2) (fys.) Læren om Brændlinier o. lgn.
3) se kaustisk.
kaustisk (gr.), 1) ætsende, bidende, skarp
(satirisk), hvas; Kaustik, Hvashed i Tale.
2) (kem.) ætsende, k. Kali, d. s. s. Ætskali
ell. Kaliumhydroxyd; k. Natron, d. s. s.
Ætsnatron ell. Natriumhydroxyd; k. Midler, d. s.
s. Ætsmidler.
M. M-r.
Kaustobiolitter, brændbare Stenarter, hvis
Oprindelse skyldes Organismer (f. Eks. Tørv,
Kul, Petroleum).
J. P. R.
Kautel (lat. cautela),
Forsigtighedsforholdsregel, en af Forsynlighed, for at undgaa
Uklarhed ell. Strid i Fremtiden, optagen Klausul i
en Kontrakt.
K. B.
Kautelarjurisprudens (af lat. cautela =
Sikkerhedsforanstaltning); herved forstaas den
Forgrening af Retsstudiet, som gaar ud paa at
udfinde de sikreste og mest tjenlige Formularer
til Brug for Retslivet, f. Eks. ved Oprettelsen af
jur. Dokumenter o. a.
K. Hch.
Kauterisation (lat. cauterisatio) betegner i
Kirurgien den Operationsmetode, ved hvilken
Indgrebet foretages ved Brænding ell.
Ætsning. Brændingen foretages i Reglen med
et glødende Metalinstrument (Cauterium
actuale). Tidligere anvendtes som saadant de
saakaldte Brændejern, som gjordes glødende
ved at stikkes ind mellem Gløder ell. ved at
opvarmes over en Flamme. I vore Dage
anvendes Instrumenter, som man kan blive ved
at holde glødende, saa længe man skal bruge
dem. Dette opnaas enten ved Hjælp af en
galvanisk Strøm (galvanocauter) ell. ved at der
inde i den hule Platinbrænder foregaar en
Forbrænding af Petroleumsæterdampe
(Thermocauter). Ætsningen udføres ved Hjælp af
kemiske Ætsmidler (Cauterium potentiale), af
hvilke mange forsk. har været anvendte, f. Eks.
Ætskali, brændt Kalk, Klorzink, Helvedessten,
Salpetersyre o. s. v.
I den ældre Kirurgi spillede K. en stor Rolle.
Den var ikke alene et af de vigtigste Midler,
man den Gang havde til at standse Blødning,
men K. anvendtes ogsaa til Udførelsen af mange
forsk. Operationer, ogsaa store Operationer
som Fjernelse af store Svulster, Amputationer
o. s. v. I vore Dage finder K. kun en meget
begrænset Anvendelse.
V. Sch.
Kauṭilya, se Çāṇakya.
Kaution (lat.). Begreb og Inddeling.
Ved K. (Borgen) forstaas undertiden al
Sikkerhed, der stilles for en Persons Forhold, hvad
enten denne Person er Sikkerhedsstilleren selv
ell. en anden, og enten Sikkerheden ydes ved
Depositum af Penge ell. Værdipapirer, ved
Pantsætning af Ting ell. ved egl. Forløfte, jfr. d. Fr.
ang. Kasse- og Regnskabsvæsenet af 8. Juli
1840 § 6. Men i Alm. og efter nøjagtigere
Terminologi forstaas ved K. kun Forløftet ell.
Løftet fra en Person (Kautionisten ell.
Forloveren), hvorved han indestaar for,
at en vis Ydelse i rette Tid erlægges af en
anden Person (Hovedmanden ell.
Hovedskyldneren), ell. borger for en anden
Persons Forhold i det hele — idet dog de
Forløfter holdes ude, der falder ind under den egl.
Forsikrings-(Assurance-)kontrakts Begreb (se
Forsikring). K. er en accessorisk
Retshandel, idet den ikke har sit Øjemed i sig selv,
men tjener til at sikre et vist andet Forhold,
og den realiserer i sin normale Skikkelse for
saa vidt paa Obligationsrettens Omraade et lgn.
Formaal som Pant paa Tingsrettens. Derimod
er den ikke — i hvert Fald ikke efter dansk ell.
norsk Ret — i den Grad afhængig af det
Forhold, til hvis Sikring den tjener, at den skulde
være ugyldig, fordi der ikke paahviler
Hovedskyldneren nogen virkelig retskraftig
Forpligtelse. Ganske vist kalder nogle Lovgivninger i
saa Fald ikke Forholdet for K., men henfører
det under den videre Garantikontrakts Begreb
(se Garanti) — saaledes den tyske borg.
Lovbogs § 765 —. Men efter dansk-norsk Ret,
hvor det staar fast, at en gyldig
Kautionsforpligtelse f. Eks. kan foreligge, selv om
Hovedskyldneren er umyndig, er der ingen Grund til
at opstille denne Sondring.
Det hyppigste Tilfælde, hvori K. indgaas, er
for at sikre Opfyldelsen af en andens —
allerede stiftede ell. først i Fremtiden stiftede —
Gældsforpligtelse ell. som Sikkerhed for en
Kassebetjents Oppebørsler. Men ogsaa for
andre Forhold kan K. stilles, saaledes efter D. L.
1—23—2 og ff., Grl. 1915 § 78, Retsplejelov 1916
§ 787 ff. og norsk Straffeproceslov af 1. Juli 1887
§ 245 ff. for, at en Sigtet i en Straffesag, der er
ladt paa fri Fod, indfinder sig til Afsoning af
sin Straf, ell. efter D. L. 1—23—1 og dansk
Straffelovs § 299, Retsplejelov § 787, samt
norsk L. 1. Juli 1887 § 245 jfr. § 228 Nr 4 for,
at den, der har undsagt en anden, ikke udfører
sin Trusel (se i øvrigt
Sikkerhedsstillelse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
