Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 735 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kean, Edmond - Kearney (By i Nebraska, U. S. A.) - Kearney (By i New Jersey, U. S. A.) - Kearsley - Keats, John

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Teatret i London, hvor han straks sejrede ved
sin Fremstilling af Shylock. K. blev nu en
Fornyer af eng. Skuespilkunst: Han havde Evnen til
at grave sig ned i Dybderne af det
menneskelige Sind, og
hans
lidenskabelige
Temperament
sløjfede ikke, men
fremhævede
hans
Nuancerigdom.
Tilskuerne
fængsledes af hans
udtryksfulde
Ansigt, hvori
et Par
spillende sorte
Øjne lynsnart
gengav
Skikkelsens
vekslende Tanker.

Skønt han
nærmest var
lille af Vækst, syntes han høj paa Scenen
i Kraft af sine indre Egenskaber. Først og
fremmest blev K. Shakespeare Fremstiller,
Macbeth, Kong Lear, Hamlet, Shylock, Jago
og navnlig Othello skaffede ham en
Berømmelse, som tidligere kun Garrick havde
naaet i England. Romantiker og Fantast var K.,
og derfor hørte hans Kunst ikke hjemme i
jevne, borgerlige Skuespil.

K. var en Bohêmenatur, ekscentrisk, hengiven
til Drik, flammende, men hurtigt udbrændt;
Dumas har benyttet enkelte Træk af hans Liv i
den Folkemedie, som bærer K.’s Navn. Efter en
Skandaleproces ang. et Kærlighedsforhold til
en gift Dame forlod K. Drury Lane og flakkede
rundt paa Gæstespil, navnlig i Amerika.
Omsider kom han tilbage med nedbrudte Nerver,
men kort før sin Død genoptraadte han som
Othello paa Covent Garden i London, hvor hans
Søn Charles var ansat. Den store Keans urolige
Liv endte saaledes i Harmoni. (Litt.:
Hawkins, The Life af E. K. I—II [London 1869];
Karl Mantzius, »Skuespilkunstens Historie«
VI, I [Kbhvn 1916]).
R. N.

E. Kean.

Kearney [’ka._ən_i (ell. ’kə.n_i)]. By i den
nordamerikanske Stat Nebraska paa den nordlige
Bred af Platte-Floden ved Union-Pacificbanens
Hovedlinie. (1910) 6202 Indb.
G. Ht.

Kearney [’ka._ən_i (ell. ’kə.n_i)], By i U. S. A.,
Staten New Jersey, ligger mellem Floderne
Passaic og Hackensack og er en Forstad til
Newark. (1910) 18659 Indb.
G. Ht.

Kearsley [’ki._əz£_i], By i Nordengland,
Lancashire, ved Irwell. (1921) 9610 Indb. I
Nærheden findes Kulminer.
G. Ht.

Keats [ki.ts], John, eng. Digter, f. 31.
Oktbr 1796 i London, d. 27. Febr 1821 i Rom.
Faderen, der rimeligvis stammede fra Cornwall,
var Staldkarl hos en velhavende City-Vognmand,
hvis Datter han ægtede, og hvis Forretning han
arvede. Han døde ved et Ulykkestilfælde, da
K. var 10 Aar. Han skildres som en sjælden
klog og rettænkende Mand, Moderen som en
meget livlig, stærkt impulsiv Kvinde. 1806 blev
John sat i Skole i Enfield, hvor han kom i nært
Forhold til Bestyrerens Søn Charles Cowden
Clark, der var en Del Aar ældre. Af sine
Skolekammerater skildres K. som en meget smuk,
lidenskabelig og trods sin stærke Stridslyst
meget venlig Dreng, der foretrak Legepladsens
Slagsmaal for Bøgerne. Heri skete der dog en
Forandring de sidste to Aar, da han gik til den
anden Yderlighed og knap slap Bøgerne under
Maaltiderne. 1810 døde Moderen, hvem han
forgudede, af Tuberkulose, og K. sattes nu af sin
Formynder i Lære hos en Læge og Apoteker i
Edmonton. Han bevarede dog stadig
Forbindelsen med sin gl. Skole og Vennen C. C. Clark;
under et Besøg læste denne for ham Spenser’s
Epithlamium og laante ham The Faire Queene,
der blev som en Aabenbaring for ham, og efter
Vennen Ch. Brown’s Mening først for Alvor
hos ham vakte Tanken om selv at blive Digter.
Hans første virkelige digteriske Forsøg
Imitation of Spenser blev det øjeblikkelige Resultat.
1814 forlod K. Edmonton og drog til London
for paa Hospitalerne der at fortsætte sin
Uddannelse; han passede sit Studium
regelmæssigt og flittigt, men rimeligvis uden større
Interesse, thi mere og mere droges han mod
Litteraturen, og i Vinteren 1816—17 synes han
definitivt at have opgivet Lægekunsten. I Beg. af
1815 havde C. C. Clark bosat sig i London, og
gennem ham laante K. Chapman’s
Homeroversættelse, og allerede næste Dag sendte K.
ham Sonnetten: On first looking into Chapman’s
Homer, hvis sidste 6 Linier er værdige
Forløbere for de kommende Oder. Gennem samme
Ven gjorde han Bekendtskab med Leigh Hunt,
til hvem han allerede kort før havde skrevet
Sonnetten: Written on the day when Leigh Hunt
left prison. K. havde længe beundret L. Hunt for
hans politiske Kampstilling; det personlige
Bekendtskab blev hurtig til et varmt Venskab. I
Hunt’s Bibliotek, som han har skildret i Sleep
and Poetry, der viser betydelig Paavirkning af
Wordsworth, fandt han alle Elizabethanerne, og
gennem Hunt selv blev han bekendt med
Maleren Haydon, hvis Begejstring for
Elginskulpturerne hjalp til at styrke de skulptureske
Elementer i hans Aand. I den første Digtsamling
Poems (1817) er det dog Indflydelsen fra Hunt
og hans Story of Rimini, der er mest mærkbar.
Samlingen fandt kun faa Læsere uden for den
snævre Vennekreds, men den ringe
Paaskønnelse gjorde kun lidet Indtryk paa K., som
allerede var optaget af et nyt Arbejde Endymion,
der udkom 1818 (paabegyndt Apr. 1817).
Historien om Endymion’s Kærlighed til
Maanegudinden havde tidlig fanget K.’s Fantasi, og med
Maanen som Symbol for Skønheden i alle dens
Former bliver Endymion et Udtryk for K.’s
egen digteriske skønhedstørstende Higen.
Digtet var — betegnende nok — viet Mindet om
Thomas Chatterton, og i et Forord siger han
selv, at Digtet viser Mangel paa Erfaring,
Umodenhed og alle de Fejl, der kendetegner et
hektisk Forsøg mere end en fuldendt Daad. Han
er klar over, at dette Digt vil dø, men
haaber, at han maa modnes til Digte, der er egnede
til at leve. Næppe uden Forbindelse med K.’s
nære Forhold til den radikale Hunt blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>