Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keleti, Karl - Kelheim - Kelims - Keling's Øer - Kellaway - Kellen, David van der - Kellen, Jan Philip van der - Keller, Albert von - Keller, Augustin - Keller, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har skrevet et betydeligt Værk om »Kataster
og Grundskat«, publiceret de »amtliche
statistische« »Mittheilungen« og »Jahrbücher« (paa
Ungarsk som hans meste øvrige Produktion),
»Haandbog i praktisk Statistik« (1875), det
epokegørende »Vort Land og dets Befolkning«
(1871), »Ungarn’s Nationaliteter paa Grundlag
af Folketællingen 1880« (1882) o. m. a.
Endvidere har K., som er den, der har bragt Ungarn’s
Statistik paa Fode, ved sin Ernæringsstatistik
(offentliggjort i »Den ung. Befolknings
Ernæringsstatistik, bearbejdet paa fysiol. Grundlag«
[1887]), givet den europ. Statistik
ejendommelige ny Impulser.
(A. Hk.) Sv. N.
Kelheim [’ke.lha^im], By i Bayern, i
Regeringsdistriktet Niederbayern, ved
Udmundingen af Altmühl og Donau-Main-Kanalen i
Donau og ved Jernbanelinien Saal—K. (1910) 3810
Indb. K. var i 12. og 13. Aarh. Residens for de
bayerske Hertuger og har endnu et Slot. Der
findes en Cellulosefabrik, Ølbryggerier og
Stenbrud. V. f. K. findes det 452 m høje Michelsberg
med den om Krigen 1813—15 erindrende
Befrielseshal, en 18-kantet Rotunda med Statuer.
G. Ht.
Kelims, se Kilim.
Keling’s Øer, d. s. s. Keeling-Øer.
Kellaway [’ke£ə’wei?], en Afdeling af
Juraformationens mellemste Etage, Dogger. Se
Juraformation.
J. P. R.
Kellen [’kæ£ə(n)], David van der, holl.
Maler og Kunstskribent, f. 2. Jan. 1827 i Utrecht,
d. 9. Septbr 1895 i Amsterdam. K., der oplærtes
bl. a. af sin Fader, Hoevenaar og I. A.
Kruseman, malede især Interiører (et fra 17. Aarh.
i Amsterdams Rijksmus.), skrev Kunstkritik og
forfattede bl. a. »Nederlands Antikviteter
(Oudheden)«, »Fører gennem d. nederlandske
Museum« og »Klosterordenerne i Nederlandene«,
fl. af disse sammen med andre. Han var
Direktør for det nederlandske Museum for Historie
og Kunst i Haag.
A. Hk.
Kellen [’kæ&ə()], Jan Philip van der, holl.
Gravør og Kunstskribent, ovenn.’s Broder,
(1831—1906), Søn af Kobberstikkeren David K., hos
hvem han lærte, og ansattes 1852 som Gravør
ved Rigsmønten i Utrecht. Han udførte fl.
Medailler, men erhvervede sig samtidig et meget
omfattende Kendskab til Kobberstikkunsten,
særlig i Nederlandene, og blev Direktør for
Rigsmuseets Kobberstiksamling i Amsterdam. K. har
udgivet det betydelige Værk: Le peintre graveur
hollandais et flamand (1866), nu et uundværligt
Supplement til Bartsch’s Peintre-graveur, og
Catalogue raisonné d’estampes formant la
collection de feu M. de Ridder (1874) samt skrevet
talrige enkelte Artikler om Kobberstikkunst.
Paa Rejser har K. ogsaa besøgt Kbhvn og i
Kobberstiksamlingen der bestemt en Del gl.,
hidtil ukendte, nederlandske Raderinger.
(A. Ls.)
Keller [’kælər], Albert von, schweizisk
Maler, f. 27. Apr. 1844 i Gais ved Zürich. Han
kom 1863 til München, uddannedes under
Lenbach og Ramberg, senere i Paris, blev Prof. i
München, adledes 1898. Hans Kunst traadte
snart egenartet frem i München-Ensemblet.
Allerede »Chopin« (1873, Münchens ny Pinak.)
var en Landvinding ved Farveanslag og
Toneskønhed; han malede smaa Genrebilleder i
hverdagslige Emner, men i det friske maleriske
Foredrag kække og ejendommelige. Interessen
for Underbevidsthedens Fænomener førte ham
til en Rk. opsigtvækkende, men til Tider vel
sensationelle Billeder, det berømte, i mange
Varianter foreliggende »Jairi Datter« (1886,
Münchens Pinakotek), »Heksesøvn« (1888), »Den
hell. Julia’s Legende« (1892),
»Korsfæstelses-Vision« (1905) m. v. Først og fremmest blev K.
dog den elegante og karakterfulde Fremstiller
af den fornemme Dameverdens Ynde og
toiletteblendende Salonliv; i nær Tilslutning hertil de
ejendommelige Portrætter af Danserinder og
Skuespillerinder fra München. K. har i øvrigt
ogsaa malet Interiører og Arkitekturstykker af
betydelig malerisk Virkning. Münchens
Pinakotek ejer en Snes Arbejder af K.
A. Hk.
Keller [’kælər], Augustin, schweizisk
Statsmand, f. 11. Novbr 1805, d. 8. Jan. 1883. Han
blev 1831 Lærer ved Gymnasiet i Luzern og
1834 Direktør for Seminariet i Kanton Aargau,
hvor han snart kom til at spille en stor Rolle.
Han valgtes 1835 til Kantonets store Raad,
fik 1841 vedtaget Ophævelsen af alle Klostre og
foreslog 1844 Jesuitternes Udvisning, var ogsaa
fl. Gange Kantonets Repræsentant ved
Forbundsdagen. 1854—66 var han Medlem af det
schweiziske Nationalraad og senere af
Ständeraadet; valgtes 1856 desuden til
Regeringsraadet for Aargau og styrede her Skole- og
Kirkevæsen. Han optog 1869 Kampen mod den
ultramontane Biskop Lachat og var siden 1870
Leder for den saakaldte krist-katolske
Bevægelse (siden 1875 Formand for Synodalraadet).
1881 opgav han alle sine Stillinger. Et
Mindesmærke rejstes for ham i Aargau 1889. (Litt.:
Hunziker, »A. K.« [Aarau 1883]).
E. E.
Keller, Christian, dansk
Aandssvageopdrager og Læge, nedenn. J. C. H. R. K.’s Søn,
f. i Kbhvn 19. Oktbr 1858. Han tog medicinsk
Embedseksamen 1883 og var derefter ansat ved
Vordingborg Sindssygeanstalt og kgl. Frederiks
Hospital, indtil han Maj 1884, ved Faderens
pludselige Død, maatte overtage Ledelsen af de
Keller’ske Aandssvageanstalter, til hvilke han
for øvrigt tidligere havde været knyttet som
Lærer. Han fuldførte derefter den af Faderen
planlagte Organisation og Udvidelse af
Anstalterne fra c. 250 til c. 600 Alumnepladser og
forestod 1899 Overflytningen til Breining ved
Vejle, hvor han siden som Forstander og
Overlæge har ledet »Den Keller’ske
Aandssvageanstalt« med dens Filial paa Livø i Limfjorden.
Anstalten er i stadig Udvikling og omfatter for
Tiden c. 1200 Aandssvage af alle Kategorier.
1885 og 1889 foretog han Rejser til udenlandske
Aandssvageanstalter. 1888—89 var han Medlem
af Statskommissionen, der havde at afgive
Betænkning ang. Foranstaltninger m. H. t.
Forsorgen for Døvstumme og Aandssvage. Fra
Nytaar 1899 er han Fagredaktør for
Aandssvagevæsenet i det da nystiftede »Nyt
Tidsskrift for Abnormvæsenet omfattende
Aandssvage-, Blinde- og Vanføresagen«.
F. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
