Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kenotikere og Kryptikere - Kensett, John Frederick - Kensington - Kensington Museum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thummius og Nicolai) Betænkelighed ved denne
Formulering, de hævdede derfor, at Kristus
efter sin menneskelige Natur ikke havde
opgivet, men kun skjult Brugen af de
guddommelige Egenskaber. Om Opgivelse
anvendtes det græske Ord »Kenosis« (hentet fra et
paulinsk Udtryk i Fil. 2,6), og Giessener
Teologerne blev derfor kaldt Kenotikere; skjule
hedder paa Gr. »kryptein«, hvoraf man dannede
Kryptikere som Benævnelse for Tübingerne. —
I Nutiden er Læren om communicatio idiomatum
opgivet, og en Kenotiker betegner derfor en
Teolog, som hævder, at Kristus under sit
Jordeliv har opgivet noget af sin guddommelige
Natur, ganske vist ikke dennes Væsen, thi det er
uforanderligt og uomskifteligt, heller ikke de
Egenskaber, som angaar Forholdet til de andre
Personer i Treenigheden, men derimod de
guddommelige Egenskaber, som angaar Forholdet
til Verden, saadanne som Almagt, Alvidenhed og
Allestedsnærværelse. Denne moderne
Kenosislære er først (i 1845) fremsat af G. Thomasius
i Erlangen og senere i forsk. modificeret
Skikkelse optaget af Teologer som W. F. Gess, F.
Godet og herhjemme af afdøde Biskop P.
Madsen (der 1898 udgav et lille Skr.:
»Kenosislæren«); det anerkendes dog vistnok i stedse
stigende Grad, at disse nyere Forsøg paa at
løse Problemet i psykologisk Henseende er
ligesaa utilfredsstillende som de ældre.
H. M.
Kensett [’kensit], John Frederick,
amerikansk Landskabsmaler, f. 22. Marts 1818 i
Cheshire (Connecticut), d. 16. Decbr 1872 i New
York. Hans Læreaar tilbragtes for en Del i
Europa, særlig England, hvor hans i London
paa Royal Academy udstillede »Windsor
Castle« gjorde megen Lykke. Hans Landskaber og
Søstykker har, hvad allerede deres høje
Salgspriser viser, vundet megen Paaskønnelse i
hans Fædreland; Mus. i New York ejer
saaledes 24 Arbejder af ham.
A. Hk.
Kensington [’kenziŋtən], et af de fineste
Kvarterer i London’s Westend, har (1918) 169000
Indb. Her findes et kgl. Slot, K.-House, et
mægtigt Industrimuseum (se ndf.) og et
naturhistorisk Museum. Disse Bygninger ligger i den store
Park K. Gardens, hvor Verdensudstillingen
holdtes i 1851. Den største Del af denne Park, med
Koncertsalen Albert Hall og »Imperial
Institute«, ligger i Bydelen Westminster.
G. Ht.
Kensington Museum [’kenziŋtən-], hvis
officielle Navn siden 1899 er Victoria and Albert
Museum, men som i Regelen benævnes »South
Kensington Museum«, grundlagdes 1852 og er
siden den Tid stadig blevet udvidet særdeles
meget. Største Delen af den opr. Samling var i
sin Tid tilvejebragt for at udstilles paa
Verdensudstillingen 1851. Her tildrog den sig stor
Opmærksomhed, og den fandtes af alle saa
lærerig, at det efter Udstillingens Lukning
anerkendtes som en Pligt, at der droges Omsorg for,
at hvad her var samlet, ikke skulde spredes for
alle Vinde, men bevares, og det saaledes, at
Publikum fik stadig Adgang til at tage det i
Øjesyn. Man vilde desuden derved faa god
Anvendelse for Overskudet fra Udstillingen 1851.
Samlingen opstilledes først i Marlborough House,
der dengang endnu ikke var beboet af Prinsen
af Wales, og som Følge heraf indeholdt gode
Lokaler. 1855 begyndtes (af Sir W. Cubitt) den
første Del af den nye Museumsbygning i
Kensington paa den nuværende Plads. Samlingerne
fra Marlborough House overførtes hertil,
hvorpaa Museet aabnedes i sin ny Skikkelse 1857.
Men da Indholdet stadig voksede, begyndte man
snart at opføre Bygninger ved Siden af den
første Bygning. 1865 flyttedes den opr. Bygning
til Bethnal Green, for at ogsaa den østlige Del
af London kunde nyde godt af Samlingerne,
af hvilke i øvrigt den største Del blev i K.
Man overførte bl. a. det lærerige Galeri med
Fremstillingen af Fødevarers Næringsværdi til
Bethnal Green, der stadig er en Gren af K. M.
ell. Victoria and Albert Museum. Det egl. K. M.
udvides stadig og modtager saa at sige daglig
nye Genstande, enten til Eje ell. til Laan; det
er nærmest, hvad vi kalder et Industrimuseum.
Det indeholder udmærkede Genstande,
Industrifrembringelser fra forsk. Tider og forsk. Folk,
enten i Original ell. i Afstøbning. En væsentlig
Del af Museet optages af Arkitekturgenstande.
Her er f. Eks. Facaden af et gl. londonsk Hus
fra Bishopgate (Sir Paul Pindar’s); Stykker af
andre nedbrudte karakteristiske Huse,
Afstøbninger af forsk. arkitektoniske Detailler, saavel
fra England som fra andre Lande, Facsimiler
af forsk. udskaarne Genstande af Træ, en
udmærket Samling af Smedearbejde, Jernrækværk,
Balustrader, Jernprydelser fra Huse o. l. Der
er ogsaa i Museet ældre Maskiner, af hvilke den
udmærkede, højst interessante Samling af
Lokomotiver fra disses første Beg. særlig tildrager
sig Opmærksomheden. Der er ogsaa en stor
Samling Modeller, tidligere i Patentmuseet, nu
en egen Afdeling af Mus. i K. M. for
Opfindelser og Maskineri. Man finder ogsaa en righoldig
Samling af Genstande af Bronze, Guld og Sølv,
Elfenben, Email o. s. v. fra mange forsk. Lande.
Hertil kommer endvidere store Samlinger af
Vaaben, deriblandt mange prægtige, alle Slags
Metalgenstande fra Indien, Kina, Japan o. a.
Egne af Østasien, ligesom ogsaa fra Persien og
andre Lande i Asien. Abyssinien er
repræsenteret ved Kong Theodors Guldkrone o. fl. a.
Skatte og Kostbarheder, tagne i Magdala.
Forøvrigt er, som let at tænke sig, Indien det
Land, hvis Industri er rigest repræsenteret. —
Den keramiske Samling er meget fuldstændig.
Man ser ital. Majolika, Fajance og Porcelæn fra
forsk. Lande, særlig mærkelig er den eng.
Samling (Westwood o. a.), ligesom Samlingerne fra
Kina, Japan og Persien; Glassamlingen er meget
righoldig, bl. a. er Venezia meget godt
repræsenteret. Paa fl. Steder i K. M. er
sammenhørende Genstande ordnede i Interiører,
saaledes et parisisk Boudoir fra Ludvig, XVI’s Tid,
et Værelse fra Damask i Syrien, som det var
for 100 Aar siden, o. s. v. Man finder ogsaa
Oldsager, bl. a. mange fra England, særlig fra den
angelsachsiske Tid. Hertil kommer Afstøbninger
og Facsimiler af mærkelige og kunstnerisk
udførte Genstande fra andre Lande. Det
skandinaviske Nordens, især Danmarks Oldtid er
fortrinligt repræsenteret ved Samlinger, der i
sin Tid er udvalgte, samlede og beskrevne af
Worsaae: The Industrial arts of Denmark; I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
