Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kervbøjeprøve - Kervslagprøver - Kervyn de Lettenhove - Kerykeion - kerynitiske Hind - Keryx - Kesanlyk - Keser - Keshan - Kesho - Kesje - Kesmark - Kesrie - Kessel, van (flamsk Kunstnerfamilie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kervbøjeprøve, se Kervslagprøver.
Kervslagprøver bruges i
Materialprøvningen til at bedømme Metallers Sejghed og er
enten 1) Træk- ell. (hyppigst) 2)
Bøjningsprøver. Til 1) bruges runde Stænger med en
inddrejet Rille, til 2) kvadratiske Stænger (f.
Eks. 10 · 1 · 1 cm), der paa den strakte Side er
indkervede til halv Dybde. Stængerne brydes
i et Slagværk, der muliggør Bestemmelsen af
det til Bruddet medgaaede Arbejde, A, og dette
divideret med det indkervede Tværsnits Areal,
F, bruges som Maal for Materialets Sejghed.
Brudarbejdet A : F varierer med Stangens Form
og Størrelse og med Kervbundens Form
(hyppigst cylindrisk med 2/3 mm Radius), og smlg.
Forsøg maa derfor udføres med geometrisk ens
Stænger.
Brudarbejdet staar ikke i noget lovmæssigt
Forhold til de ved rolige Trækforsøg vundne
Resultater, og ensartede Prøvestænger udtagne
af samme Materiale kan forholde sig meget
forskelligt. Slagforsøget har derfor ikke kunnet
trænge ind i Leveringsbetingelserne, men
bruges ofte i Laboratorierne, fordi det i højere
Grad end statiske Forsøg giver Oplysning om
en vis Art Skørhed, der kan frembringe
pludselige Brud navnlig af Aksler, og som dels
hidrører fra Overhedning, dels fra Smaarevner ell.
andre lokale Fejl, som ikke formaar at gøre sig
gældende ved de alm. Forsøg. Det har i Praksis
vist sig, at Nikkel- og Krom-Nikkel-Staal er
sejgere (driftssikrere) end Kulstofstaal, og
Slagprøverne giver samme Resultat, mens de alm.
Trækforsøg ikke viser denne Overlegenhed.
Ogsaa ved Bedømmelsen af Staalstøbegods har
Slagprøverne vist sig nyttige, idet de kan
afsløre en Skørhed i Tilfælde, hvor Trækforsøget
giver stor Brudforlængelse og Indsnøring.
E. Su.
Kervyn de Lettenhove [’kærfæ^in-də-’lætə(n)
ho.fə], se Lettenhove.
Kerykeion [gr. -’rykæ^iån] (gr., lat.
caduceus, Heroldstav), en Stav af ejendommelig
Form, hvormed navnlig Hermes, men ogsaa Iris
og Nike tænkes udstyrede, og hvormed de i
billedlige Fremstillinger jævnlig ses at være
forsynede. Staven findes dels i en ældre, dels i en
yngre Form; i den ældre Skikkelse har den
nærmest Gaffelform, ell. ender i Gaffelgrene
over en Cirkel o. l.; i den yngre Form, der er
stereotyp for den udviklede Kunst, ender
Gaffelgrenene i Slangehoveder; denne Forandring
skyldes vistnok dekorative Hensyn; Staven kan
yderligere forsynes med Vinger, ell. et Par
Væderhoveder træder i St. for Slangerne. Om
K.’s Oprindelse hersker der nogen Uvished. I
den ældre Tid synes den at have Tryllestavens
Egenskaber; den forvandler alt, hvad den rører
ved, til Guld og yder sin Besidder Velsignelse
og Rigdom. Naturligt sættes den i Forbindelse
med Hermes som Handelens Værnegud; det
hedder, at Hermes modtog den som Gave af
Apollon. Sin bestemte Form har K. dog sikkert
i hvert Fald faaet ad ganske bestemt Vej; der
findes i Vestasien en Række symbolske Tegn, til
hvilke den naturlig slutter sig. Et Symbol, der i
Formen ret nøje ligner den gr. K., findes paa
asiatiske Mønter som helligt Tegn for Baal og
Astarte, og dette Symbol synes da fra Baal at
være blevet overført til den Guddom, af hvem
den senere Tids Hermes opstod, maaske med
Kabir-Dyrkelsen paa Samotrake som et af
Mellemleddene.
Hos Homer fremhæves især Stavens
søvndyssende og beroligende Virkning. De Døde viger
for Hermes-Staven, og den Stav, hvormed
Hermes i sin Egenskab af Sjælefører
(Psychopompos) bringer Skyggerne til at følge sig til
Underverdenen, er for det meste K., men udskilles
stundom som en særlig Stav. Navnlig er dog K.
Hermes’ Symbol i hans Egenskab af Herold
og Budbringer, Tegnet paa det fredelige
Handelssamkvem; den er Fredsstaven, hvorfor
ogsaa Nike og Iris stundom bærer den. I Iliaden
har Herolderne kun simple Stave som Tegn paa
deres Sendelse; allerede i gl. Sagn forekommer
dog K. som den alm. Fredsstav, og i den hist.
Tid anvendtes den alm. paa denne Maade.
Illustr. se Hermes. (Litt.: L. Müller,
»Hermes-Stavens Oprindelse« [Kbhvn 1865]).
H. A. K.
kerynitiske Hind, se Herakles, S. 281.
Keryx (gr.: »Herold«) var Stamfader for
en attisk Adelsæt, Kerykerne, der gjorde Krav
paa Eneret til at beklæde Embedet som Herold
ved de eleusinske Fester. Efter den af Familien
selv opstillede Genealogi var K. Søn af
Hermes og Kerops’ Datter Agraulos, efter andres
Mening var han Eumolpos’ Søn. Kerykernes
Æt havde Del i alle de hellige Handlinger ved
Mysterierne og bevarede sin Indflydelse lige saa
længe, som Festen overhovedet bestod.
H. A. K.
Kesanlyk [-’£ik], d. s. s. Kazanlyk.
Keser, se Kis.
Keshan (Rusköj), By i Tyrkiet, Vilajetet
Adrianopel, ligger i en Højde af 120 m o. H.
i Bakkelandet Ø. f. den nedre Maritza-Slette
og har c. 4500 Indb. af gr. og tyrk. Nationalitet.
Byen er Sæde for en gr. Biskop.
M. V.
Kesho, se Hanoi.
Kesje, ɔ: Spydøkse, Tilnavn til Erik
Ejegod’s ældste Søn Harald.
J. O.
Kesmark (tschk. Kežmarok), By i det
tidligere ungarske Komitat Szepes, nu
Tschekkoslovakiet, ligger ved Floden Poprad, har
Ostemejerier og Lærredsvæverier. (1910) 6250 Indb.
G. Ht.
Kesrie, se Kastoria.
Kessel [’kæsə£], van, flamsk Kunstnerfamilie.
Dens kendteste Navne er:
1) Hieronymus (Jeroom), f. 1578 i
Antwerpen, Elev af C. Floris, 1622 Mester i
Antwerpens Gilde, har oftere forsynet sin
Svigerfader J. Brueghel’s Billeder med Staffage af
Dyr. Hans egne Malerier er sjældne. En Del
af hans Portrætter blev stukne af R. Sadeler.
2) Jan den Ældre, f. 1626 i Antwerpen,
d. smst. 1679, Søn af Hieronymus K.,
uddannet af S. de Vos og den yngre Brueghel, har
i »Fløjls-Brueghel«’s Manér malet nydelige,
meget fint udførte Billeder med Blomster,
Fugle, Insekter o. l., ogsaa allegoriske Sujetter.
Til hans bedste Værker regnes »Fuglekoncert«
og »De fire Aarstider« (Antwerpens Gal.); et
Par Billeder i Sthlm’s Nationalmuseum.
3) Ferdinand, f. 1648 i Antwerpen, d.
tidligst 1696 i Breda, Søn og Lærling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
