Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kew Gardens - Kexél, Olof - Kexholm - Key, Ellen Karolina Sofia - Key, Ernst Axel Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thiselton-Dyer. (Litt.: Axel Lange, »Smaa Notitser
fra Kew-gardens«. Botan. Tidsskr. XX, S.
XLIII—LII).
(V. A. P.). A. M.
Kexél [t∫æk’se.l], Olof, sv. Forf.
(1748—96), Student i Upsala 1761, ansattes i
Kommercekollegiet 1768, maatte dog en Tid forlade
Landet, men ansattes tilsidst som Sekretær
ved Kgl. Teater for efter Bellman’s Død at
overtage dennes Post ved Tallotteriet. K.
optraadte først som politisk Forf., men opgav dette
Forfatterskab for at udgive Fortællinger og
Digte af parodisk og satirisk Art, »Mina
tidsfördriv på gäldstuvan« (1776), »Bacchi
handbiblioteque« (1784) o. fl. Baade hans politiske
og skønlitterære Arbejder udæskede Censuren
meget stærkt og har kun hist. Bet.; som
Dramatiker lykkedes det ham derimod at bevare
sit Navn; i »Capitain Puff eller storprataren«
(1789), »Bergslagsfrökan« (s. A.),
»Namnsdagen« (1795) o. fl. har han ved sin friske og
kaade Replik og sine fornøjelige Iagttagelser
formaaet at overlevere Gustaf III’s Sthlm til en
flg. Tid, og det er saa meget mere
beundringsværdigt, som disse Lystspil i Virkeligheden
hviler paa udenlandske, fr. og eng. Forbilleder.
»Samlade skrifter« udgaves 1837 og 1852.
(Litt.: Atterbom, »Svenska siare och
skalder«, VI).
O. Th.
Kexholm [’t∫ækshålm], d. s. s.
Keksholm.
Key [kæj], Ellen Karolina Sofia,
sv. Forfatterinde, Datter af nedennævnte K. F.
E. K., f. 11. Decbr 1849 paa Sundsholm i
Smaaland, Lærerinde ved Whitlocks Fællesskole
1878—98, knyttet
til Sthlm’s
Arbejderinstitut
som
Forelæserinde i sv.
Kultur- og
Litteraturhistorie
1883—1900.
Allerede 1888
erhvervede K.
sig Navn som
Kvindesagsforkæmperinde ved Skr.
»Om
äganderätt och
myndighet för den
gifta kvinnan«,
og de flg. Aar
udg. hun meget
sympativækkende Monografier »Ernst Ahlgren«
(1889), »Anne Charl. Leffler-Cajanello« (1893),
hvortil senere sluttede sig »C. J. L.
Almquist« (1897), »Människor« (1899, om Browning
og Goethe) og »Rahel Varnhagen« (1908). Bet.
for Kvindesagen og for den opvoksende sv.
Ungdom fik hun imidlertid ved de senere
radikale Kvindesagsbøger »Misbrukad kvinnokraft«
(1896), hvor hun hævder Moderskabet som
Kvindens egl. Mission, og denne Tanke kommer
hun tilbage til og uddyber hun i
»Kvinnopsykologi och kvinnlig logik« (s. A.), i den
betydelige Bog »Barnets århundrade«, I—II (1900)
samt hendes Hovedværk »Livslinjer«, I—III
(1903—06), som hun selv har givet en
resumerende Fremstilling af i »Tankar« (1907).
I alle disse Værker, i sine æstetisk-populære
»Bildning«, »Skönhet för alla« (1899), i
»Tankebilder« (1898) og i sine senere Værker,
ogsaa de af Krigen inspirerede: »Kriget, freden
och framtiden« (1914), »En djupare Syn paa
kriget« (1916), er det ikke ved sin
Tankeskarphed ell. Aandsoverlegenhed, hun virker, men
hendes Uforfærdethed, hendes Friskhed og
Begejstring for at gøre de radikaleste, mest moderne
Tænkeres Ideer anskuelige, tilgængelige for de
mange, har bevirket, at hendes Bøger ogsaa er
trængt langt ud over Sverige i mangfoldige
Overs. Men hun, som er blevet kaldet Sveriges
aandelige Regent, har dog haft sin største Bet.
i sit Hjemland, og skønt over de 70 er hun
stadig ivrig og skrivende, og hendes Bøger
trænger dybere og dybere ned i Befolkningens
Lag. (Litt.: Nyström-Hamilton, »E. K.
Et Livsbild« [1907]; J. Landquist, »E. K.«
[1909]).
O. Th.
 |
| E. K. S. Key. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
