Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kielland, Kitty Lange - Kielland, Valentin Axel - Kielland Torkildsen, Nicolai - Kiellerup, Theodor Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udstillet. Det var med et Landskab fra Jæderen,
en Aftenstemning, at K. 1885 først slog igennem
og vakte Opmærksomhed for denne Landsdels
ejendommelige Natur — »dens Storhed og
Fattigdoms Rigdom« — som hun selv har kaldt den
— og som det har været hendes særlige Maal
at gengive i sin Kunst. Disse Egnes Øde og
Ensomhed, deres Stilhed og Ro, har i hendes
stemningsrige, djærvt og sundt malede Billeder
fundet en udmærket Tolk. Hendes mest kendte
Billede er maaske »Torvmyr« (Après la pluie),
som fik 2. Medaille paa Verdensudstillingen i
Paris 1889. Det blev indkøbt af den fr. Stat. 1889
flyttede hun tilbage fra Paris og tog Ophold i
Kria. Sommeren tilbragte hun dog for det meste
paa Jæderen — i sine senere Aar ogsaa meget
paa Østlandet og paa Højfjeldet (Jotunheimen).
1893 var hun atter i Paris og foretog 1896 en
Rejse til Italien og Frankrig. K. har ivrig taget
Del i Debatten om sociale og kunstneriske
Reformer, navnlig i Kvindesagsstriden, hvori hun
har leveret mangt et fyndigt Indlæg i Smaaskr
og i Artikler i Blade og Tidsskr. Hun hører
overhovedet til de betydeligste bl. den
naturalistiske Tidsalders no. Kunstnere. Billeder af
hende findes i Kunstmuseet i Kria. Fra 1884 af
udstillede hun paa Statens Udstillinger i Kria.
(Litt.: Tidsskr. »Samtiden« 1890, 1893, 1906,
1914; A. Kielland, »Familien K.«, S. 87;
Alexander Kielland’s Breve I—II
[passim]; J. Thiis, »Norske Malere og
Billedhuggere [Bergen 1904] II).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Kielland [’klælan], Valentin Axel, no.
Billedhugger, f. i Stavanger 21. Juli 1866, blev
Student 1886 og uddannede sig i Løbet af 1888
et Aars Tid hos Billedhugger Skeibrok,
hvorefter han i to Vintre (1889 og 1890) studerede
(væsentlig Tegning) i Paris under Bonnat’s
Ledelse. Han var 1891—1900 Lærer i Modelering
og Tegning ved Stavanger’s tekn. Aftenskole og
beskæftigede sig samtidig hovedsagelig med
dekorativ Møbelskulptur, hvori han søgte bort fra
det alm. og konventionelle og særlig lagde Vægt
paa det organiske og konstruktive som ledende
Stilmotiv for Møbelformer og Dekoration. 1898
rejste han med Skolestipendium til Kbhvn og
Berlin, og nogle Aar senere foretog han med
Statens Stipendium en Studierejse gennem fl. af
Tyskland’s og Italien’s Byer samt Paris og
London. Senere har han været bosat i Kria, hvor
han 1903—05 har haft en Skole for Modelering
og Træskæring. I denne Tid er han gaaet over
fra den dekorative til den figurlige Plastik med
særlig Vægt paa den polykrome Træskulptur,
som dog fremdeles har bevaret et dekorativt
Tilsnit. Hans Motivkreds har været bestemt dels
af Samtidens stærke sociale Bevægelser med
Emner fra Arbejderklassens Liv —
karakteristisk Eksempel er Gruppen Homme de peine i
Kunstmuseet i Kria — dels været af religiøs
Natur, saaledes tre dekorative Figurer i
Frogner Kirke i Kria (1907), en Kristusstatue smst.
(1911), en Altertavle i Klæbersten smst. (1907)
samt en Altertavle med polykromt Relief i
Johanneskirken i Stavanger (1909). En talrig Serie
Profilrelieffer under Fællestitelen »Mennesker«
er betegnende for hans naturalistiske og dog
enkle Stil med en noget veg
Materialbehandling. Et saadant findes i Kria
Kunstindustrimuseum. K. har fl. Gange udstillet i Kria samt
gentagne Gange i Tiden 1888—1903 paa Statens
aarlige Udstilling smst.
C. W. Sch.
Kielland Torkildsen [’kjælan-], Nicolai,
norsk Bankmand, f. paa Gaarden Stavnum ved
Sandefjord 6. Decbr 1848, d. i Kria 8. Juni 1917.
Han blev Student 1868, værnepligtig Løjtnant
1870, Premierløjtnant i Landeværnet 1876.
Imidlertid havde han 1871—73 studeret Bankfag i
England og Frankrig og fik derefter Ansættelse
hos Bankierfirmaet Tho. Joh. Heftye & Søn.
1877—81 var han Sekretær i Kria Bank og
Kreditkasse, fra 1882 indtil Udgangen af 1899 var
han Chef for Skiensfjordens Kreditbank, som
under hans Ledelse oparbejdedes til at blive et
af Norge’s betydeligste Bankinstitutter udenfor
Kria, med Filialer i Kragerø og Porsgrund. Han
stiftede Skien — Telemarken’s Turistforening,
hvis Formand han var, lod bygge Veje og
Hoteller og fik Landsdelen oparbejdet som
Turiststrøg. Efter K.’s Initiativ og paa Grundlag, af
hans Plan oprettedes 20. Novbr 1899 i Kria ved
Sammenslutning af 50 norske og udenlandske
Bankinstitutter og med Indlemmelse af
Bankierfirmaerne Tho. Joh. Heftye & Søn (etabl. 1818)
og Sev. Chr. Andersen (etabl. 1845)
Centralbanken for Norge, hvis første Direktør han blev og
dermed den centrale Personlighed i Landets
private Bankvæsen. 1904 medvirkede han,
sammen med danske Finansmænd, ved Oprettelsen
af Island’s Bank i Reykjavik, hvor han var
Meddirektør. Umiddelbart før Unionskrisen 1905
afrejste han paa den norske Regerings Vegne
til Paris for at søge et større, ekstraordinært
Statslaan formidlet, hvilket det lykkedes ham at
opnaa paa særdeles gunstige Vilkaar. Ogsaa i
alle senere Statslaan tog han Del som
Repræsentant for de vekslende laangivende
Konsortier. Endvidere tog han fremtrædende Del i
Oprettelsen af Bank of Northern Commerce i
London og af Banque des Pays du Nord i Paris,
ligesom han i sit sidste Leveaar deltog i
Arbejdet for en ny norsk Bank i New York og en
norsk-russ. Bank i Petrograd. Bl. de øvrige
Foretagender, af hvis Oprettelse og Udvikling
han indlagde sig Fortjenester, kan fra de senere
Aar nævnes Kristiania Frilager, A/S.
Sydvaranger og det store Spitsbergen Kulsyndikat.
Under Bestræbelserne for at give det norske
Bankvæsen europ. Dimensioner har K. T. udført
et betydeligt Pionerarbejde. Og han havde sin
store Andet i Æren for, at de Dage nu er forbi,
da det var udenlandske Finansmænd, der
repræsenterede de store Finanssammenslutninger
vis-à-vis den norske Stat, naar denne foretog
sine Laaneoperationer.
(K. V. H.). Wt. K.
Kiellerup [’kælərop], Theodor Julius,
dansk Dyremaler, f. i Kbhvn 7. Marts 1818, d.
i München 14. Maj 1850. 18 Aar gl debuterede
han, der var Elev af Kunstakademiet og stærkt
paavirket af Chr. Holm, med Billeder af en
Hund; 1838 og 1840 købtes et Par af hans
Arbejder til den kgl. Samling, og han var i det
hele godt paa Vej til at vinde Anseelse i
Danmark, da han 1841 tog til München, hvor han
var bosat til sin Død og fandt paaskønnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
