Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kighoste, Tussis convulsiva ell. Pertussis - Kighostebacil - Kihlmann, A. O., se Kairamo - Kijas, se Fikh - Kijev, Kiev, polsk Kijow, Guv. i Lillerusland, Ukraine - Kijev, Ukraines Hovedstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oppe og ude, naar Vejret er godt. Frisk Luft er
en vigtig Faktor i K.’s Behandling, og
Værelset, i hvilket Kighostepatienter opholder sig,
maa luftes meget. Bedst er det at have to
Værelser til Raadighed, saa at det ene stadig
kan luftes, medens det andet benyttes. Af
Medikamenter har man forsøgt saa at sige alt;
men der gives intet, som kan siges at være
specifikt. Hovedsagen bliver god, frisk Luft,
kraftig Kost, omhyggelig Pleje i Forbindelse
med beroligende Midler for Hosten.
(A. F.). P. H.
Kighostebacil. Et Utal af Bakterier er i
Tidens Løb bleven antaget for den »sande« K.
Den rigtige K. er efter al Sandsynlighed den
af Belgierne Bordet og Gengou i 1906
rendyrkede Bacil. Denne var af en Række
Undersøgere utvivlsomt bleven set og afbildet
adskillige Gange, liggende i Slim fra de syges
Luftveje. K. hører til den Gruppe Bakterier,
der betegnes som hæmoglobinofile, d.
v. s. Bakterier der kun kan vokse (Pfeiffer’s
»Influenzabacil«) ell. dog kun vokser godt (K.)
paa Næringssubstrat, der indeholder Blod ell.
Blodprodukter, særlig det i de røde
Blodlegemer værende Æggehvidestof Hæmoglobin. Nye
Undersøgelser særlig af Thjölla (Kria) har
vist, at Blod kan erstattes af andre Stoffer, og
at det virksomme Princip i Blod er Foreningen
af to forsk. Substanser, der enkeltvis findes
ogsaa andre St., særlig i Planter. K. er en
meget lille Stav, der ikke holder Farven ved
den Gram’ske Farvemetode, ved Farvning med
kraftigt virkende Anilinfarver bliver den ofte
»polfarvet« og kan da ligne et Par runde
Bakterier (Diplococ). Den findes rigeligt i Slimen
fra de Syges Bronchier i de første 2—3 Uger
af Sygdommen, Mængden aftager derpaa stærkt.
I Sygdommens tidlige Stadie kan den paa
passende Næringssubstrat (Blod-Agar) let
rendyrkes. En særlig — i Praksis særdeles anvendelig
— Metode til Dyrkning er angivet af de danske
Læger Ad. Meyer og Ingeborg
Chiewitz, der lader Patienten under et
Hosteanfald hoste mod Overfladen af en flad Æske
med Næringssubstrat. De fine, oftest usynlige
Draaber, der under Hostestød slynges ud,
indeholder K., der paa denne Maade udsaas spredt
paa Næringssubstratet, hvor de vokser frem i
vel adskilte Kolonier.
I de senere Aar er man — som det synes med
Held — begyndt at vaccinere mod Kighoste,
præventivt f. Eks. paa Børnehjem etc. Vaccinen
er dræbt Kultur af K. Den indsprøjtes under
Huden.
O. T.
Kihlmann [’ki.lman], A. O., se Kairamo.
Kijas, se Fikh.
Kijen (Kiang, Koyan, Kuan, fr. Kien),
siam. Maal for Korn, Sesam og Salt à 80 Sat ell.
100 Than = omtr. 17 hl.
Th. O.
Kijev [’kijif], Kiev, polsk Kijow, Guv. i
Lillerusland, Ukraine, grænser mod N. til Guv.
Minsk; mod Ø. adskilles det ved Dnjepr fra
Tschernigov og Pultava; mod S. grænser det
til Cherson, mod V. til Podolien og Volhynien.
Arealet er 50999,5 km2 med (1915) 4988000 Indib.,
98 paa 1 km. 1891 var Folkemængden kun
3140000. Den nordlige Del af Guvernementet er
i stor Udstrækning flad og dækket af Moser og
Fyrreskove. Længere mod S. bliver Landet
bakket. Langs med Dnjepr, hvis stejle Bredder
enkelte Steder naar en Højde af 50 m, strækker
sig en Række af Bakker, hvis Forgreninger mod
V. støder sammen med de yderste Udløbere af
Karpatherne. Der findes i denne Egn meget
maleriske Landskaber; enkelte Punkter naar
en forholdsvis større Højde (Titscha, 322 m
o. H., Klitenka, 320 m o. H.), og det hele
forskønnes af de store Skove af Lind, Avnbøg
og Birk. I den sydligste Del af Guv. bliver
Overfladen atter jævn, og her begynder den
sydrussiske Steppe, hvis skovløse Græsgange
fortsætter sig lige ned til Sortehavet. Medens Granit
træder frem til Overfladen i Bakkelandets
vestlige Del, bestaar Overfladen i den større,
østlige Del af eocene Dannelser, der i Steppeegnene
dækkes af et mere ell. mindre tykt Lag
Sortjord. K. har et udpræget Fastlandsklima med
stærke Ekstremer. Aarets Middeltemp. er 7,1°;
Jan. har en Middeltemp. af ÷ 6,0°, Juli 19,1°;
Middelekstremerne er ÷ 23,2° og 32,1°.
Luftens Tørhed er stor, og Regnmængden ringe
(57 cm aarlig). Sommermaanederne er de
regnrigeste. Befolkningens Hovedmasse er
Lillerussere; 12 % er Jøder, 4 % Polakker, 2 %
Lithauere. 84 % af Indbyggerne hører til den
ortodokse Kirke; desuden findes Jøder,
romersk-katolske Sekterere og evangeliske. Af Arealet
anvendes 57 % som Agerland), 16 % til
Græsgang, 20 % til Skov; 7 % er uproduktive. I
Retning af Jordens Opdyrkning staar Kredsene
Barditschev og Svenigorodka højest med henh.
78 % og 75 % Agerland, Radomysl lavest med
30 % Agerland. Agerbruget er den vigtigste
Næringsvej. Der dyrkes Rug, Havre, Hvede
og Byg, Roer, Kartofler, Hamp, Hør og Tobak.
Foruden de nordeuropæiske Frugttræer dyrkes
Kastanjer og Morbær; ligeledes avles mange
Meloner. Kvægavlen begunstiges ved de gode
Græsgange, og særlig Hesteavlen er i stærkt
Opsving; der holdes c. 600000 Stkr Hornkvæg,
900000 Faar, 425000 Heste og 425000 Svin. Af
Mineralriget vindes Sandsten, Slibesten, Jern,
Brunkul og Tørv. Industrien er i meget stærkt
Opsving. I første Række staar
Roesukkerindustrien, som producerer 850000 til 1150000 t
Sukker og 50000 t Melasse aarlig. Dernæst
kommer Brændevinsbrænderi, Mølleindustri,
Tobaksfabrikation, Maskinindustri og Garveri. I K.
findes c. 660 Fabrikker og 40000 Arbejdere. I
Skovegnene bliver Vogne og Træredskaber
lavede af Bønderne. Handelen er betydelig og
er ganske i Jødernes Hænder. I Byerne holdes
aarlig Markeder. K. deles i 12 Kredse:
Barditschev, Kanev, K., Lipovetz, Radomysl,
Skvira, Svenigorodka, Taraschtscha, Tscherkassy,
Tschigirin, Uman og Vasilkov.
G. Ht.
Kijev [’kijif], Ukraines Hovedstad, samt
Hovedstad i Guv. K., ligger paa højre Bred af
Dnjepr, over hvilken fl. Broer fører, og har
c. 615000 Indb. Byen er i stærk Opkomst; 1889
talte den kun 186000 Indb., hvoraf 144100
ortodokse, 18900 romersk-katolske, 16700 Jøder, 2400
evangeliske, 1100 Sekterere. Byen bestaar af
det gl. K., forhen de russ. Storfyrsters
Residens, nu Sæde for Administrationen. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
