Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rækken. Som nævnt er det største Spejlteleskop
forfærdiget af Earl of Rosse. Spejlet har en
Diameter af 1,8 m og en Brændvidde af 17 m
og opbevares nu i South Kensington Museet i
London. Da det altid vil være forbundet med
store Vanskeligheder at slibe saa store
Metalspejle, har Foucault 1857 fremstillet større
Reflekterer med forsølvede Glasspejle. Det
største, han udførte (Spejlet har 1,2 m’s Diameter
og 7,5 m’s Brændvidde), er opstillet paa
Observatoriet i Paris (1875). Af andre større
Reflektorer kan nævnes Common’s i Ealing af
Newton’s Konstruktion med Sølvglasspejl af 1,53 m’s
Diameter (1888) og Grubb’s i Melbourne af
Cassegrain’s Konstruktion, Spejlet har en
Diameter af 1,22 m, samt de to paa Mount Wilson
Observatory i Kalifornien opstillede
Spejlteleskoper med Spejle af 1,52 m Diameter, 7,6 m
Brændvidde, og Vægt 865 kg og af 2,5 m
Diameter, 12,7 m Brændvidde og Vægt c. 4000 kg.
Det sidstnævnte er Verdens største
Spejlteleskop. Herschel’s Kæmpeteleskop, Spejlet havde
en Diameter af 1,22 m og en Brændvidde af 12
m, ligger nu nedpakket i Slough. Lassell’s
mægtige Teleskop, der i sin Tid var opstillet
paa Malta, blev ødelagt af Ejeren kort før hans
Død.
Ved Siden af disse til visuelt Brug bestemte
K. har man i den sidste Tid konstrueret K.,
der er bestemte til at fotografere Himlen, og
disse er akromatiserede for de Fraunhofer’ske
Linier Hγ og Hε medens de hidtil nævnte er
akromatiserede for Linierne D og F (se
Spektralanalyse og Himmelfotografi).
Den største K. af denne Art er i Potsdam, 79
cm’s Aabning og 12 m’s Brændvidde, fra
Steinheil (1890). Af andre større findes to i
Greenwich (71 cm og 8,5 m og 66 cm og 6,6 m),
begge fra Grubb (1894 og 1897), i Meudon (62
cm og 15,9 m) fra Henry (1891), paa Kap (61
cm og 6,9 m) fra Grubb (1897), i Paris (60 cm
og 18 m) fra Henry (1889), équatorial coudé,
foruden alle de, som deltager i det
internationale Arbejde med at fotografere Himlen.
Mindre fotografiske K. har man i Kbhvn, Upsala
o. a. St.
Okularet ved de visuelle K. er alm. befæstet
i et eget Rør, der ved Tandstang og Drev kan
forskydes i det Rør, hvori Objektivet er
anbragt. Herved opnaas der, at de af Okularet
udtrædende Straaler bliver parallelle,
divergerende ell. konvergerende, alt efter som
Iagttageren har normalt Syn, er nærsynet eller
langsynet. Okularet selv bestaar ikke af een
Linse, men af to, hvorved man opnaar at faa
et overalt lige skarpt Billede paa Øjets
Nethinde. De hidtil benyttede Former er Huygens’
Okular ell. negativt Okular, hvor de to
plankonvekse Linser er stillede saaledes, at begge
vender deres Konveksitet mod Objektivet og
Billedet ligger mellem de to Linser, samt
Ramsden’s Okular ell. positivt, hvor de to
Linser vender deres Konveksitet mod hinanden og
Billedet falder lidt foran (nærmere Objektivet
end) den første Linse. P. Gr. a. denne
Konstruktion vil Huygens’ Okular ikke være heldigt
at bruge, naar K. skal benyttes som
Maaleinstrument, thi Fokalplanets Beliggenhed vil
skifte med Okularet. Ved Ramsden’s Okular
beholder derimod Fokalplanet sin Beliggenhed
uforandret, og i dette kan da anbringes et
Mikrometer, hvormed Vinkelmaalingen kan
udføres. Ofte kaldes Huygens’ Okular ogsaa for
Campani’ske; dette har ingen Hjemmel, thi
Campani’s Okular bestod af 3 Linser. Ved
astron. Maalinger kan det blive ligegyldigt, om
Billedet er omvendt ell. ej. Skal man derimod
bruge den astron. K. til terrestrisk Brug, kan
det være bekvemmere, at Billedet er opret.
Dette opnaas ved at benytte et svagt
forstørrende Mikroskop af negativ Brændvidde som
Okular, ell. man benytter en Sammenstillen af
2 ell. fl. enkelte plankonvekse Linser, der
anbringes mellem Objektivet og Okularet
(terrestrisk Okular) som i de alm. Marine-K. (Fig. 6).
For at man med en K. skal faa gode Billeder,
maa den være justeret ɔ: Objektivets optiske
Akse maa gaa gennem Okularets Midtpunkt.
Er dette ikke Tilfældet, vil man ved at bevæge
Okularet ud og ind faa en pæreformet Lysplet,
hvis smalleste Ende er den lysstærkeste.
Objektivet maa da rettes i sin Indfatning i Røret,
indtil Billedet bliver symmetrisk til
Brændpunktet. Desuden maa den kromatiske
Aberration være saaledes hævet, at de lysstærkeste
Straaler i Spektret ɔ: fra C til F ved en
Forstørrelse af 20 til 30 Gange forener sig paa Øjets
Nethinde, og K. være fri for Astigmatismus ɔ:
alle Straaler, som træffer Objektivet i samme
Afstand fra Aksen, skal brydes paa samme
Vis; er dette ikke Tilfældet, vil Billedet ikke
være cirkelformet, men elliptisk. Det
sekundære Spektrum skal være bragt ned til et
Minimum. Men selv om nu Refraktoren i alle
Dele nærmer sig det ideale, vil der være en
bestemt Grænse for, hvad man kan se med den,
og denne Grænse sættes bl. a. af Diffraktionen,
der ved stigende Forstørrelser gør Billedet
uklart og ubestemt. Man har derfor fundet, at
man ikke vil vinde noget ved at benytte
stærkere Forstørrelser end 40 paa hver cm
Aabning, saa at en K. paa 20 cm’s Aabning ikke
vil taale en stærkere (Forstørrelse end 800
Gange. Dog er det tvivlsomt, om man uden for
Dobbeltstjerneobservationer vil se stort bedre
end med 25 paa cm, i det anførte Tilfælde 500
Ganges Forstørrelse. Som nævnt er
Forstørrelsen lig Objektivets Brændvidde, divideret
med Okularets. Sætter man nederste Grænse
for Okularets Brændvidde til 1/2 cm, saa skulde
Grænsen være det dobbelte af
Objektivbrændvidden, denne udtrykt i Centimeter, og dette
skulde give 12,5 som Forhold mellem
Objektivets Brændvidde og dets Aabning; alm.
varierer dette Forhold mellem 15 og 18, saaledes
som det fremgaar af de ovf. nævnte
Talstørrelser ved de største K. Ved de fotografiske K.
har man alm. valgt Forholdstallet 10.
Spørgsmaalet, om de dioptriske ell.
 |
| Fig. 6. Terrestrisk Kikkert. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
