Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kilespade - Kileudsnit - Kilia - Kilian - Kilian - Kiliar - Kilikien - Kilim - Kilima-Ndsharo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kilespade er et Skovbrugsredskab: en
lang Kile med Skaft og Haandtag; K. bruges
til Plantning af smaa Planter i forud gravet
Jord.
C. V. P.
Kileudsnit (mat.) udskæres af en Kugle ved
to plane Indsnit, der støder sammen langs en
Diameter.
Chr. C.
Kilia [’kiljija], By i det østlige Rumænien,
Bessarabien, med c. 14500 Indb., en Havn ved
K.-Armen, Donau’s nordligste Deltaarm, livlig
Handel og Fiskeri. K. blev under Krim-Krigen
bombarderet af en eng.-fr. Flaade.
G. Ht.
Kilian [’ki£jən], Helgen, var fra Skotland,
missionerede i Østfranken c. 690, efter Legenden
myrdet, fordi han erklærede, at den af ham
døbte Hertug Gozbert, der var gift med sin
Broders Enke, levede i Blodskam. Würzburg
ærer ham som sin første Biskop, og mange
Kirker er opkaldt efter ham, men om hans Person
ved man i Virkeligheden intet sikkert.
L. M.
Kilian, Kobberstikkerfamilie i Augsburg i 17.
Aarh. Stamfaderen, Bartholomæus den
Ældre, f. i Schlesien 1548, var Guldsmed;
indvandrede til Augsburg og havde Sønnen
Lukas K., 1579—1637; han var Elev af sin
Stiffader Domenico Custos, gjorde en Rejse til
Italien, hvor han i Venezia stak efter Tintoretto,
Veronese o. a.; han ejer megen tekn.
Dygtighed, men liden Smag; i sine bedste Blade ligner
han Goltzius, saaledes »Hyrdernes Tilbedelse«
efter Palma, »Den hellige Nat« efter
Rottenhammer, »Pieta« og »Herkules og Cacus« efter
Michelangelo, »Hl. Familie« efter Spranger
(1605), »Soldatertog« (1609, 16 Bl. efter egen
Tegning), Selvportræt (1635) o. a. gode
Portrætter, hvoriblandt Gustaf Adolf og Ferd.
Matthioli. Wolfgang E., Broder til foreg.,
1581—1662, var ligeledes Elev af Custos og rejste i
Italien, hvor han stak efter Venetianerne. I
Augsburg malede han mange Portrætter og
udførte Kobbere, f. Eks. »Fredsfesten i Westfalen
1649« efter J. Sandrart (2 Bl. med 50 Portrætter
og en Plan af Augsburg), Portrætsuiter af de
bayerske Hertuger, Kejserne og Ærkehertuger
af Østerrig 1229—1623 (1629) samt en Del andre
Portrætter. Bartholomæus K. den Yngre,
1630—96, Søn og Elev af foreg., studerede
senere under M. Merian i Frankfurt og F. de
Poilly i Paris, hvor han stak »Maria’s
Himmelfart« efter Ph. de Champaigne. I Augsburg
udførte han en Række Theser og særlig mange
gode Portrætter, hvoriblandt adskillige dygtige
Arbejder; nævnes skal Josef I til Hest, i
Legemsstørrelse (sammensat af 12 Plader), Johan
III af Polen, Ludvig VI af Hessen, Leopold I
og mange Augsburg-Patriciere.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn har af Familien K. 4—500 Bl.
(A. Ls.)
Kiliar (gr.), 1000 Ar.
Kilikien (Cilicien) kaldtes i Oldtiden det
langstrakte Kystlandskab i det sydøstlige
Lilleasien, begrænset af Pamfylien, Pisidien,
Lykaonien, Kappadokien og Syrien. I den
tidligste Oldtid, endnu paa Herodot’s Tid regnede
man dog ogsaa til K. Strækningen N. f. det egl.
Kystland inden for Bjergkæden Tauros. K. er
et bjergfuldt Land, for en stor Del opfyldt af
de nævnte Tauros-Bjerge og deres Udløbere;
mod Ø. er Landet dog mere fladt og særdeles
frugtbart. Adgangen til Landet er vanskelig;
fra Kappadokien er den vigtigste Adgangsvej
det kilikiske Pas, fra Syrien det amaniske
og det syriske Pas. Kysten er stærkt
indskaaret, hvorfor saavel Skibsfart som særlig Sørøveri
i Oldtiden trivedes stærkt. Af Floder mærkes
Kalykadnos, Kydnos, Saros og Pyramos. De
betydeligste Byer var Hovedstaden Tarsos samt
Soloi og Issos. Befolkningen i K. synes
væsentlig at være af semitisk Herkomst, men paa
Kysten bosatte der sig dog tidlig Grækere.
Landet beherskedes i lang Tid af indfødte Fyrster,
som ganske vist maatte anerkende først
Assyrernes og senere Persernes
Overherredømme og betale dem Skat; disse Fyrsters
staaende Navn (ell. Titel) var Syennesis. Alexander
den Store erobrede K. tillige med det øvrige
Perserrige, og efter hans Død var det en Tid
lang Genstand for Strid mellem Ptolemæerne
i Ægypten og Seleukiderne i Syrien, indtil det
tilfaldt de sidstnævnte. Men i Virkeligheden var
K. næsten uafhængigt, og der var i lang Tid
ingen, som formaaede at hindre de Sørøvertog,
som udgik derfra og gjorde en stor Del af
Middelhavet usikker. Romerne foretog da 102 f. Kr.
en Ekspedition imod K. og besatte nogle faste
Pladser i Landet, som fra nu af paa en Maade
betragtedes som em rom. Prov. Men alligevel
standsede Sørøverierne Mike, ja de tog endog
snarest til, ligesom ogsaa Kong Mithradates af
Pontos i lang Tid gjorde Romernes
Herredømme over Lilleasien overhovedet usikkert. Men
Aar 67 fik Pompejus Bugt med Sørøverne, og
da han tillige havde overvundet Mithradates,
blev K. (i Forbindelse med Pamfylien) formelig
organiseret som rom. Prov. (63).
H. H. R.
Kilim (Kelims), brogede Uldtæpper,
udførte i Hautelisseteknik (se Gobelins) med
tyk ufarvet Kæde og tyndere, farvede
Islættraade; da disse ikke er indbyrdes forbundne,
dannes der sædvanlig, aabne Slidser i
Kædetraadenes Retning ved Sammenstødsstederne
for forskelligfarvet Islæt. Fremstilles særlig i
Orienten.
K. M.
Kilima-Ndsharo, eng. K. Njara (Den onde
Aands Bjerg), udslukt Vulkan i Tanganjika
Protektoratet (3° 6′ s. Br. og 37° 23′ ø. L.
f. Grw.), har to Toppe, af hvilke den højeste,
Kibo, bærer et stort Krater, 2 km i
Gennemsnit og 200 m dybt. De højeste Spidser paa
Kraterranden ligger paa Sydsiden, hvor
Kejser-Vilhelms-Spidsen naar en Højde
af 6010 m og saaledes er den største Højde i
Afrika. Mod Ø. strækker sig en bred, 10 km
lang,, 4700—4900 m høj Sadel, paa hvilken seks
mindre Kegler rager i Vejret, over til den
mindre Top, Mavensi (5355 m). Medens
Kibo har en regelmæssig Kuppelform, har den
aabenbart meget ældre Mavensi lidt meget
mere ved Forvitring og Denudation, saa at den
er bleven til en ualmindelig stejl og kløftet
Bjergkam, der stejlt falder ned mod NØ. til en
uhyre Kedel, der fremstiller det opr. Krater.
Mavensi er et Virvar af Klipper, Naale, Takker
og Horn, hvis Afveksling endnu forhøjes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
