Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kimberley, John Wodehouse,, Jarl - Kimblad - Kimchi - Kimepitel - Kimknop - Kimløg - Kimmeridge - Kimmerier - Kimming - Kimmingdaling - Kimolo - Kimon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Minister for Indien, men overtog Marts 1894
Udenrigsministeriet under Jarl Rosebery indtil
dennes Fald Juli 1895. Da Rosebery 1899 trak sig
tilbage som det liberale Partis Leder, valgtes
K. til Partiets Fører i Overhuset.
E. E.
Kimblad, 1) se Foster, S. 570.
2) ell. Frøblad (bot.) kaldes Plantens
første ell. to (undtagelsesvis fl.) første
Bladdannelser. De har i Reglen en enkel Form, helt
forsk. fra de derefter optrædende Løvblades.
Efter Antallet af K. deles Dækfrøede i 2 store
Klasser: Enkimbladede og Tokimbladede. Hos
nogle Planter bliver K. ved Spiringen inde i
Frøet, f. Eks. hos Ært, Hassel, Eg og
Hestekastanje, hvor de er meget tykke og
næringsfyldte; ligesaa hos Palmer, Halvgræsser,
Græsser o. a., hvor de ved Spiringen benyttes som
særegent Sugeorgan til at optage Frøhvidens
organiske Næringsstoffer. Hos Bøg, Ahorn,
Korsblomstrede, Lind, Boghvede, Græskar o.
m. a. kommer de op over Jorden som grønne
Assimilationsorganer. K. kan i Frøet være rette,
f. Eks. hos Hør, Mandel og amerikansk
Olieplante, ell. foldede, f. Eks. hos Bøg og
Bomuld, ell. sammenrullede, f. Eks. Hamp og
Salturt.
(V. A. P.). A. M.
Kimchi [’kimt∫i?], en for sproglige og
eksegetiske Studier kendt jød. Familie. Josef
K., omkr. 1105—omkr. 1170, f. i Spanien, levede
i Narbonne. Ligesom sin Samtidige Ibn Ezra
søgte han at overføre jødisk-arabisk Videnskab
til Europa. Han oversatte nogle arab. Værker
til Hebr., skrev en hebr. Apologi og forfattede
grammatiske og eksegetiske Værker. Hans Søn
Moses K., d. omkr. 1190, fortsatte Faderens
Virksomhed som Ekseget og Grammatiker;
særlig Bet. fik hans mahalak, en Lærebog i Hebr.,
der siden oversattes til Latin af Seb. Münster.
Hans anden Søn David K., 1160—1235, blev
den berømteste af Familien. Efter Faderens Død
blev han opdraget af Broderen. Hans vigtigste
Værk er Miklol, en hebr. Grammatik og et
Leksikon; det sidste udkom senere for sig under
Titelen sefær ha-shârashim (udg. af Lebrecht
& Biesenthal, Berlin 1838—48). Han hviler helt
paa ældre Filologer, hvis Studier han
sammenfatter. Han skrev Kommentarer til mange af
Bibelens Skr. Hans Salmekommentar indeholder
en Del Polemik mod Kristendommen. Han
deltog i Striden om Maimonides’ Filosofi som
dennes Forsvarer. (Litt.: The jewish Encyclopedia,
VII, 493 ff.; Winter & Wünsche, »Gesch. d.
rabbinischen Litt.«, 2 Bd [1894], S. 191 ff.).
J. P.
Kimepitel, d. s. s. Kimblad, se Foster
S. 570.
Kimknop, se Kim og Kimstængel.
Kimløg (bot.) (Yngleknopper,
Løgknopper) kaldes løglignende, altsaa med
tykke, næringsfyldte Skæl beklædte, i Reglen
temmelig smaa, ofte meget talrige
Sideknopper, som enten udvikler sig i Løvbladenes
Aksler, f. Eks. hos Lilium bulbiferum og Tandrod,
ell. i Blomsterstandene mellem Blomsterne, f.
Eks. fl. Løg-Arter, visse Agaver. K. tjener til
Plantens vegetative Formering (se
Formering, Planternes vegetative).
(V. A. P.). A. M.
Kimmeridge [’kiməridз], Afdeling af
Juraformationen.
Artikler, der savnes unde
Kimmerier, et Oldtidsfolk, som opr. synes
at have boet N. f. det sorte Hav (paa Krim),
men i Beg. af 7. Aarh. f. Kr. gjorde fl. Indfald
i Lilleasien. De oversvømmede det lydiske Rige,
hvis Hovedstad Sardes blev erobret med
Undtagelse af Borgen (omtr. 660), uagtet
Lyderkongen Gyges havde søgt Hjælp hos Assyrerne.
K. foretog ogsaa Strejftog ind i de græske
Kyststæders Distrikt og ødelagde Magnesia ved
Maiandros-Floden. Noget fast Herredømme
grundlagde de ikke, men deres røverske
Strejftog vedvarede i længere Tid, indtil
Lyderkongen Alyattes (omtr. 600) fordrev dem fra
Lilleasien. — Om der er nogen Forbindelse mellem
disse K. og de K., som Homer nævner som et
Folk, der boede i det yderste Vesten, hvor
Nedgangen til Underverdenen var, maa staa hen.
H. H. R.
Kimming (holl.), se Horisont.
Kimmingdaling, se Horisont.
Kimolo (af Søfolk kaldet Argentiera), en
af Kykladerne, ligger mellem Milo og Sipheno
og hører til Eparkiet Milo. Arealet er 42 km2
med 1500 Indb., der lever af Søfart. Øen er
gold og tør, har varme Kilder og frembringer
kimolisk Jord, en Lerart, der bruges til Vask
og Valkning.
M. V.
Kimon, athenisk Statsmand, Søn af Miltiades
og den thrakiske Fyrstedatter Hegesipyle,
tilhørte en fornem Slægt i Athen. Under
Perserkrigene kom han til at spille en betydelig Rolle
som Anfører for Hæren og Flaaden; 476 f. Kr.
erobrede han Eion i Makedonien og kort efter
tillige Øen Skyros. Sin største Sejr vandt han
omtr. 470 ved Mundingen af Floden Eurymedon
i Pamfylien, hvor han først ødelagde den
persiske Flaade og derefter gjorde Landgang og
paa samme Dag overvandt Landhæren. Da
omtrent paa samme Tid Themistokles blev
landsforvist, og Aristeides døde, fik K. den største
politiske Indflydelse i Athen. Til Trods for sin
fornemme Byrd og aristokratiske Tænkemaade
erhvervede han sig ved sin store Gavmildhed
en betydelig Popularitet og forstod i en
Aarrække at bevare sin ledende Stilling. Han
bestræbte sig for at vedligeholde det gode
Forhold mellem Athen og Sparta, saa at Krigen
mod Perserne kunde føres med Kraft. Hans
Modstandere søgte, da han omtr. 465 havde
erobret det frafaldne Thasos, forgæves at
ramme ham med en Anklage for at have taget mod
Bestikkelser, men da han kort efter var gaaet
til Peloponnes med en athenisk Hær for at
hjælpe Spartanerne mod de oprørske
Messeniere, og Spartanerne af Mistillid til Athenerne
havde nægtet at tage imod Hjælpen, fik
Modpartiet Overhaand, og K. blev forvist ved
Ostrakismen (461), hvorefter det demokratiske
Parti, som lededes af Efialtes og Perikles, kom
til Magten. Først fl. Aar efter kom K. tilbage
og fik atter Anførselen mod Perserne, men
under Belejringen af Byen Kition paa Cypern døde
han (449). Hans Flaade vandt kort efter en stor
Sejr over Perserne, men sejlede derefter
tilbage. Krigen med Persien endte hermed, men
om en virkelig Fredsslutning (den saakaldte
kimoniske Fred) er kommet i Stand, er
yderst tvivlsomt.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
