Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 857 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Dyreverden - Befolkning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dyreverden.

I Henseende til Dyreverdenen har K.
ingenlunde noget ensartet Præg, idet Sydkina indtil
hen imod Jang-tse-kiang sammen med
Bagindien danner den bagindiske Prov. af den
orientalske Region, medens Nordkina sammen
med Mantshuriet danner den mantshuriske
Provins af den palæarktiske Region. I de tættere
befolkede Egne af K. er Dyreverdenen
temmelig fattig, idet Landets stærke Kultur og
Skovenes Ødelæggelse har tilintetgjort
Livsbetingelserne for større vilde Dyr. Det er kun i
afsidesliggende og tyndt befolkede
Grænsedistrikter, hvor Mennesket ikke i saa høj Grad
har formaaet at omforme Naturen, at et rigere
Dyreliv har kunnet bevares. I Prov. Jynnan
og Kwangsi, hvor større Skovstrækninger
endnu er til Stede, færdes Tapir, Elefant, Tiger,
Brilleslange o. a. fra Indien kendte Dyr.
Tigeren færdes for øvrigt i alle tyndt befolkede
Egne i K., ja endog saa langt mod N. som til
Amur-Dalen. Den palæarktiske Fauna har sin
rigeste Udvikling i det skovrige Bjergland i
det vestlige Szetshwan og Østthibet. Der lever
her 3 Abearter, af hvilke den ene
(Rhinopethecus roxellanæ) har en tyk Pels og færdes i de
højtliggende Bjergskove, hvor Sneen om
Vinteren tynger paa Granernes Grene. Af Rovdyr
findes mange Arter saasom: den tibetanske
Bjørn, Æluropus metanoleucus, fl. Katte,
Maarer og Desmerdyr (Viverra civetta og
Paradoxurus larvatus). De muldvarpe- og
spidsmusagtige Insektædere optræder i fl.
ejendommelige Slægter (Uropsilus, Nectogale o. s. v.). Af
Gnavere findes saavel centralasiatiske
Steppeformer (Lagomys, Arctomys) som Flyveegern
af samme Slægt (Pteromys) som de indiske
Drøvtyggere er meget talrige. Jakoksen holdes tam
og benyttes som Lastdyr; desuden findes
Antiloper (Budorcas, Nemorrhoedus), Vildfaar (Ovis
naghor) o. fl. Arter af Hjorte, af hvilke
Elaphurus davidianus holdes i den kejserlige
Dyrehave ved Peking. Moskushjorten er p. Gr. a.
den stærke Efterstræbelse blevet sjælden.
Nordkinas Grænseprovinser mod Mongoliet har en
mongolsk Steppefauna med Antiloper og
Gnavere, desuden findes en frugtædende Hund
(Nyctereutes procyonoides) og et
Gnaverpindsvin (Hystrix), ja selv saa langt mod N. findes
et Skældyr (Manis dalmanni) som yderste
Forpost for de ind. Former. Bl. Standfuglene er
især Hønsefugle talrige, og af disse
forekommer Fasanerne i fl. pragtfulde Arter, der i stor
Udstrækning holdes i Fangenskab som
Prydfugle. En Papegøje (Palæornis derbyana) gaar
om Sommeren indtil 32° n. Br., men mange
Trækfugle af tropiske Slægter vandrer i den
hede Sommer N. paa lige til Mongoliet og
Sydsibirien. Krybdyr og Padder er lidet talrige.
Særlig kan lægges Mærke til en Alligator
(Alligator sinensis) i Jang-tse-kiang og en
Kæmpesalamander (Sieboldia davidiana), der
forekommer i Søerne paa begge Sider af den
tibetanske Grænse. (Litt.: David og
Oustalet, Les oiseaux de la Chine [Paris 1877]),
M. V.

Befolkning.

Den første Folketælling, som omfattede hele
Riget, fandt Sted 1812 og gav en Befolkning
paa 350 Mill. Siden 1812 har imidlertid
Taiping-Oprøret, Oversvømmelser og Hungersnød
berøvet Millioner af Mennesker Livet og i høj
Grad formindsket Lavlandets Befolkning. 1910
fandt atter en Folketælling Sted, men den
omfattede kun Antallet af Familier, af hvilke der
fandtes 62,5 Mill. i Kina, Hsingchiang og
Mantshuriet. Herefter skulde K. have 302,1 Mill.
Indb., Hsinchiang og Mantshuriet tilsammen
14,5 Mill., der fordeler sig som følger paa de
enkelte Provinser:

	km2	Indb. i Tusind	Indb. pr. km2
Petshili	314800	22970	73
Shantung	149600	25810	172
Honan	173500	22375	128
Kiangsu	99300	15380	155
Nganhwei	142800	14065	99
Nordøstkina	880000	100600	114
Shansi	207300	9420	45
Shensi	199300	6725	34
Kansu	351400	3810	11
Nordvestkina	758000	19955	26
Szetshwan	461000	54500	118
Jynnan	396700	8053	20
Kweitshou	157200	9265	59
Kwangsi	217300	5425	25
Sydvestkina	1232200	77243	63
Hunan	200500	20580	102
Hupe	181400	21260	117
Kiangsi	179500	16255	90
Tshekiang	91200	13950	153
Fukien	111200	8560	77
Kwangtung	243000	23700	98
Sydøstkina	1006800	104305	104
Det egl. Kina	3877000	302103	78

Under Forudsætning af, at den her fulgte
Beregning nogenlunde svarer til Virkeligheden,
har altsaa K. en Gennemsnitstæthed af
Befolkningen, der meget nær er den samme, som
findes i Danmark, og som i Asien kun overgaas
af Japan. Fablerne om K.’s uhyre Folketæthed
har vist sig intet at have med Virkeligheden
at gøre. Imidlertid er denne Befolkning meget
ulige fordelt; thi medens de indre Provinser,
sammenlignede med Vesteuropa, ikke kan
kaldes tæt befolkede, og enkelte Provinser
(Kwangsi, Jynnan, Kansu) endog maa kaldes meget
tyndt befolkede, er Kysterne og Sletterne ved
Jang-tse-kiang (Szetshwan, Hunan, Hupe)
temmelig tæt befolkede, og enkelte Prov. som
Shantung, Kiangsu og Tshekiang kan endog stilles
ved Siden af Europas Industriegne. Enkelte
Steder i Nærheden af de store Byer er
Befolkningen endog hobet overordentlig tæt sammen,
men herover mangler tilstrækkelige
Oplysninger. Bl. de største Byer har Hankou med
Forstæder 1,5 Mill. Indb. Kanton anslaas til 900000.
Peking, Tienshin og Shanghai til 800000 Indb.,
Hangtshou til 700000, Futshou til 600000,
Sutshou til 500000 Indb.

Hovedmassen af Befolkningen er
Kinesere, der hører til den mongoloide Race. Af
Legemsbygning er de smaa, Gennemsnitshøjden
er 1,52 m, men der forekommer store
Afvigelser fra den til begge Sider. Som hos alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>